Hvad er innovative offentlige indkøb?

Innovative offentlige indkøb kan føre til nye løsninger – også på de store samfundsudfordringer.

Den offentlige sektor køber ind for omkring 400 milliarder kroner om året. Hvis blot en lille procentdel af disse indkøb er innovative, kan det blive en stor gevinst for samfundet.

Når innovative offentlige indkøb lykkes, kan de føre til nye løsninger både på komplekse samfundsudfordringer – og til at få lidt bedre løsninger til hverdagsopgaverne.

CO-PI understøtter innovative offentlige indkøb i alle faser fra innovation til udbud.

Hvorfor er innovative offentlige indkøb vigtige?

  • Den offentlige sektor har en enorm indkøbskraft, som spænder fra hverdagens små nødvendigheder til store, komplekse projekter.
  • Samtidig står vi som samfund over for udfordringer, der kræver nye måder at tænke og handle på.
  • Det kalder på nye løsninger skabt i offentlig-privat samarbejde. Det gør potentialet i innovative offentlige indkøb enormt.

CO-PI's procesmodel for innovative offentlige indkøb

Hvordan kan processen tilrettelægges, når man skal lave et innovativt offentlig indkøb? CO-PI har lavet en model, der rummer alle faser.

Materialer og værktøjer til innovative offentlige indkøb:

Har du brug for hjælp eller sparring?

CO-PI er klar til at hjælpe dig med innovative offentlige indkøb, fx i form af sparring og oplæg. Kontakt os, så vender vi retur hurtigst muligt.