Du kan stadig nå det: Søg tilskud til innovative indkøb i sundhedsvæsenet

Puljen kan ansøges af offentlige aktører i regioner og kommuner i sundhedsvæsenet. Den skal gøre det lettere for offentlige institutioner at efterspørge og indkøbe nye innovative løsninger.

Arbejder du med indkøb af innovative teknologier, medicinsk udstyr og lægemidler i sundhedsvæsenet? 

Så er der godt nyt:

Ansøgningsperioden til puljen til innovative indkøb i sundhedsvæsenet, som Erhvervsstyrelsen administrerer, er netop forlænget, så ansøgninger nu kan indsendes frem til den 22. maj.

Kompetenceløft og hjælp

Puljen til innovative indkøb i sundhedsvæsenet skal bl.a. give tilskud til kompetenceløft samt hjælp i forbindelse med indkøb af innovative teknologier, medicinsk udstyr og lægemidler i sundhedsvæsenet. 

I puljen er der afsat 18 millioner kroner over tre år, hvor 4 millioner kroner skal ud og virke i 2022. 

Der kan i 2022 ansøges om beløb på mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.

Læs mere om puljen og ansøg (eksternt link)