Sygeplejerskers behov skal føre til innovative indkøb

Ingen kender problemerne bedre end de medarbejdere, der står med dem til daglig. Så hvorfor ikke spørge dem?

Det kunne være mottoet for Behovsfabrikken – et nyt initiativ på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som kobler innovation og indkøb tættere sammen og spiller ind i Region Hovedstadens nye forretningsgang for innovative indkøb.

"Vi vil gøre hospitalerne – og de kliniske medarbejdere – til en mere direkte og strategisk medspiller i sundhedsinnovation. Vi ser hele hospitalet som en innovationshub og tænker det sammen med regionens strategi og forretningsgang for innovative indkøb," siger Brian Holch Kristensen, enhedschef for innovation, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Skal række ud til private virksomheder

Sammen med Anders Hoffmeyer Uhre, specialkonsulent for ny teknologi og innovation, står han for at etablere Behovsfabrikken og føre dens aktiviteter ud i livet på hospitalet.

Behovsfabrikken skal løbende og systematisk opsamle og afdække behov på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i tæt samarbejde med de kliniske medarbejdere, ligesom andre hospitaler i og uden for regionen inddrages i afklaringen og valideringen af de behov, der findes.

Derudover skal Behovsfabrikken i tæt samarbejde med blandt andet Region Hovedstadens Center for Økonomi række ud til private virksomheder og organisationer og via innovative indkøb skabe samarbejder og partnerskaber om at finde løsninger på behovene.

Opsamling, afdækning og validering af behov

Det konkrete arbejde i Behovsfabrikken er inddelt i tre faser – 1) opsamling, 2) afdækning og 3) validering af behov.

Hovedaktiviteten i den første fase er besøg på afdelingerne, hvor innovationsenheden sammen med medarbejdere fra nogle af regionens centre – heriblandt HR og regional udvikling – interviewer klinikere.

"Det er noget af det unikke ved Behovsfabrikken, at vi systematisk går ud og opsamler behov i klinikken. Vi går ud og taler med medarbejdere i alle hospitalets afdelinger. Hvad er deres største problemer og behov? Hvor ligger de store potentialer for at ændre deres dagligdag? Den samtale er utroligt vigtig," siger Anders Hoffmeyer Uhre.

Skal starte det rigtige sted

Opsporingen af klinikernes behov er en åben proces, hvor man ikke prædefinerer, hvad problemerne – eller løsningerne – kunne være, men simpelthen hører, hvilke problemer og behov klinikerne oplever i deres daglige arbejde med patienter.

For det er netop den viden, der skal danne grobund for fremtidens innovative løsninger til gavn for patienterne.

"Vores innovationstilgang er at facilitere en dialog og en samskabelsesproces med udgangspunkt i behovet. I dag er der mange løsninger, som ikke tager udgangspunkt i behovet, og så er det svært at få løsningerne implementeret. Vi skal starte det rigtige sted," siger Anders Hoffmeyer Uhre.

Sammenhæng mellem behov og strategi

Det strategiske og organisatoriske niveau inddrages allerede i den indledende fase.

På den måde kan der sikres en sammenhæng mellem de opsamlede behov og hospitalets strategiske fokus og dermed skabes en ledelsesmæssig opbakning til at arbejde videre med at finde løsninger på behovene.
 
"Vi prøver med vores model af kombinere top-down- og bottom-up-tilgangen. Vores opsamling af behov på afdelingerne skal kunne hjælpe det strategiske niveau til at pege på, hvad man skal gå videre med," siger Anders Hoffmeyer Uhre.

Tidlig inddragelse af markedet

En anden vigtig pointe i Behovsfabrikken er en tidlig inddragelse af markedet.

Det sker allerede i den første fase, hvor man afholder en basar, som er et sted, hvor klinikere og virksomheder kan mødes, inden et indkøb overhovedet er på tale.

"Basaren er et forsøg på at få klinikerne tættere på de teknologier, som er på vej, men måske endnu ikke er færdigudviklede. Ideen at mødes på neutral grund og blive inspireret af hinanden. 
Virksomhederne får indsigt i behovene hos klinikerne, mens klinikerne får indblik i, hvilke teknologier der er på vej, så de kan tænke deres behov ind i det," siger Brian Holch Kristensen.

Gøre op med silotænkning

Behovsfabrikken er også et forsøg på at gøre op med silotænkning i sundhedsvæsnet og skalere de gode løsninger fra starten. Derfor deltager klinikere fra flere hospitaler i den næste fase, hvor behovet afdækkes nærmere.

"Så snart vi har opsamlet behovet her på hospitalet, tænker vi det regionalt – og også gerne nationalt eller internationalt – og lader klinikere fra alle hospitaler deltage i afdækningen af behovet," siger Anders Hoffmeyer Uhre.

"Ofte forsøger man at skalere færdige løsninger, som fungerer godt et sted, men det gør de ikke nødvendigvis et andet sted. Derfor inddrager vi et bredt felt allerede i afdækningen af behovet," siger han.

Afhængige af at markedet kan løse behov

I den tredje fase – valideringen – inddrages markedet igen gennem en markedsdialogworkshop mellem klinikere og virksomheder om muligheder og værdipotentiale.
 
"Når vi har afdækket behovet grundigt, er vi afhængige af, hvordan markedet potentielt kan løse behov. I markedsdialogen får en sparring på, hvordan klinikernes behov vil kunne løses rent teknisk," siger Brian Holch Kristensen.

"Derved skaber vi grundlaget for at kunne lave et konkret udbudsmateriale, hvis det altså besluttes at gå videre med et innovativt indkøb."

Ikke alle behov fører til innovativt indkøb

Mange behov vil nemlig blive sorteret fra undervejs i de tre faser. Det kan eksempelvis være, at man under afdækning finder ud af, at andre har løst behovet, eller at man under validering finder ud af, at det ikke vil skabe den ønskede værdi at løse behovet.

Og så er der også grænser for, hvor mange innovative indkøb regionen kan håndtere på en gang.
 
"Det er et dilemma, at vi gerne vil høre om både store og små behov, men ikke kan hjælpe med det hele. Vi forventer at få rigtigt mange inputs fra personalet ude i afdelingerne, og vi vil ikke kunne samle op på det hele," siger Anders Hoffmeyer Uhre.

Gør innovationsprocessen hurtigere

Til gengæld rummer Behovsfabrikkens metode en række fordele, påpeger de to innovationsmedarbejdere.

Den vil blandt andet gøre innovationsprocessen hurtigere, end man generelt oplever i sundhedsinnovation.

"Der er ofte et meget langt tidsforløb, når vi løser behov i sundhedsvæsnet. Forskningsprojekter tager fx mange år fra opstart, til der er et færdigt produkt. Men med et innovationspartnerskab tager det måske kun tre-fire år, før man har den færdige løsning. Så alene tempoet fra behov til den færdige løsning er meget attraktivt," siger Anders Hoffmeyer Uhre.

Behovsfabrikken er et eksperiment

Behovsfabrikkens arbejdsmetode er endnu ikke afprøvet i praksis, da man først i oktober 2022 går i gang med den første runde af opsamling af behov gennem besøg på afdelinger.
 
"Behovsfabrikken er et eksperiment i forhold til at arbejde mere systematisk med sundhedsinnovation og innovative indkøb," siger Brian Holch Kristensen.
 
"Vi kan ikke garantere endepunktet, men vi kan garantere, at vi gør forsøget, og vi har i forvejen stor erfaring med de enkelte aktiviteter i Behovsfabrikkens model. Det nye er, at vi skaber en samlet proces og tilfører den power, som de forskellige centre i regionen tilsammen har," siger han.