Se video: Leverandørcafé - Sådan skaber du innovation sammen med den offentlige sektor

Hvordan får private leverandører åbnet døren til den offentlige sektor? Det fik 70 deltagere inspiration til, da CO-PI for første gang holdt digital Leverandørcafé den 20. januar 2023.

Billede: Line Bluhme og Anette Juhl holdt oplæg, da CO-PI første gang afholdt digital Leverandørcafé.

Nogle af spørgsmålene, vi søgte svar på i løbet af Leverandørcaféen, var:

  • Hvordan kommer man som privat virksomhed i gang med at skabe innovation sammen med den offentlige sektor?
  • Hvordan øger man som virksomhed chancerne for, at samarbejdet fører til et salg?
  • Hvordan etableres rammerne for det gode samarbejde?
  • Hvad er vigtigt at have afklaret før, under og efter et samarbejde med en eller flere offentlige organisationer om innovation?

Rikke Haahr, chefkonsulent i CO-PI, var vært og oplægsholderne var:

  • Line Bluhme, direktør og partner i byLink - Healthcare Innovation. byLink er et designhus, der har specialiseret sig i brugerdrevet produktudvikling til sundhedssektoren, og som blandt andet har en række hospitaler og kommuner som kunder.
  • Anette Juhl, indkøbschef i Aarhus Kommune gennem mere end 13 år og nu director i TraCE (Innomission 4). Som indkøbschef i Aarhus Kommune var Anette Winther Juhl drivkraften bag at sætte fokus på innovative offentlige indkøb.

→ Se og tilmeld dig CO-PI's arrangementer

Få fat i brugerne og find ildsjælene

Som leverandør skal du være ambassadør, og de indledende faser handler meget om at skabe relationer og få forståelse for konkrete behov og for den organisation, du ønsker et samarbejde med. Det var begge oplægsholdere enige om. 

"Du skal arbejde målrettet på at gøre projektet brugerdrevet og få fokus på den ønskede værdi," sagde Line Bluhme i hendes oplæg, og gav eksempler på, hvordan ByLink havde gode erfaringer med at finde ildsjæle fra driften og få opbakning fra ledelsen. 

Se eller gense begge oplæg herunder:

Bemærk: I løbet af videoen svinger lydkvaliteten desværre, så der forekommer lidt ekko.

OM CO-PI'S LEVERANDØRCAFÉER

- En Leverandørcafé er et kort og uformelt format, hvor du både får inspirationsoplæg om et emne og mulighed for at netværke.

- Leverandørcaféerne er gratis at deltage i. Hver café har sit eget tema.

- De virtuelle caféer bliver afholdt på en time via Zoom.

- Hver gang inviterer vi én eller to gæster - én fra ordregiversiden og én fra leverandørsiden, som kan inspirere og dele viden og erfaring.