Robotterne giver dig mad, vasker dig, hjælper dig på toilettet, børster dine tænder – og snakker også lidt med dig undervejs. Til gengæld er det plejepersonale, som engang tog sig af disse opgaver, der ikke mere.
Det er formentlig ikke sådan, du drømmer om at tilbringe de sidste år af dit liv, og sådan behøver scenariet for fremtidens ældrepleje heller ikke at se ud.
Der er derimod ingen tvivl om, at ny teknologi – fra robotter til sensorer, medicindispensere, GPS, AI og VR – allerede i dag rummer et stort potentiale for at frigive tid og arbejdskraft på velfærdsområdet. Og det er der i den grad brug for.
Bliver flere og mere plejekrævende
Vi har efterhånden hørt det til hudløshed: Der bliver flere og flere ældre, og de ældre bliver mere plejekrævende. Ungdomsårgangene er derimod små, og stadigt færre af de unge ønsker at arbejde inden for det social- og sundhedsfaglige område.
"Manglen på social- og sundhedsfaglige medarbejdere er en alvorlig trussel mod samfundskontrakten. Altså ideen om, at vi arbejder og betaler skat og til gengæld kan regne med, at velfærdsstaten træder til, når vi har brug for det," siger Anne Marie Berg, seniorprojektleder i Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI).
Læs også: CO-PI efterlyser: Kender du en udfordring, der kalder på velfærdsteknologi?
Rekrutteringsproblemet er en af de store udfordringer
Stort set alle kommuner oplever i dag problemer med at skaffe medarbejdere til området, og rekrutteringsproblemerne ser kun ud til at blive værre i de kommende år. Det er en af velfærdssamfundets helt store udfordringer.
"Vi er nødt til at finde løsninger blandt andet ved at anvende ny teknologi, der kan sikre, at vi opretholder eller forbedrer serviceniveauet. Ellers kommer vi før eller senere til at bryde samfundskontrakten," siger hun.
EKSEMPEL PÅ TIDSBESPARENDE TEKNOLOGI
Aarhus Kommune: Loftlifte i hjemmeplejen
Aarhus Kommune har man inden for de seneste 10 år installeret loftlifte hos en række borgere i eget hjem med henblik på, at hjemmehjælper skal kunne foretage forflytninger af borgere alene frem for at være to hjemmehjælpere om opgaven.
Loftlifte ses som en arbejdskraftbesparende teknologi i hjemmeplejen, men er også være med til at forbedre hjemmehjælpernes arbejdsmiljø og give en mere skånsom forflytning for borgerne.
Målet i Aarhus var i første omgang, at 60 procent af alle forflytninger skulle kunne foretages af en enkelt hjemmehjælper ved hjælp af loftlift. Undervisningen af medarbejderne viste sig dog ikke være tilstrækkelig, og efter det første år var man kun nået op på 32 procent enkeltmandsforflytninger. Der var behov for mere og bedre undervisning i hjemmeplejen i brug af loftlifte og screening af borgere.
I 2018 åbnede Aarhus Kommune et nyt Undervisningscenter for Velfærdsteknologi. Dermed samlede man ergonomiundervisningen ét sted, frem for at den fandt sted lokalt. Det gav blandt andet en mere ensartet undervisning med up-to date teknologier og hjælpemidler, som medarbejderne kender fra deres dagligdag i hjemmeplejen.
Alle nyansatte sundhedsfaglige medarbejdere kommer i dag på et obligatorisk kursus i ergonomi og forflytning, og der udbydes opfølgningskurser, som er obligatoriske mindst hvert andet år.
Endvidere følger lokale forflytningsvejledere op på undervisningen i praksis ude hos borgerne, ligesom afdelingen Velfærdsteknologi & Hjælpemidler løbende hjælper med eventuelle udfordringer med brug af loftliftene.
I 2020 var målet i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, at 80 procent af alle forflytninger i hjemmeplejen foretages solo ved hjælp af loftlifte.
Aarhus Kommune har tidligere estimeret, at man årligt sparer lidt over 1,3 millioner kroner ved at have implementeret loftlifte i hjemmeplejen, men det kan potentielt være mere. Kommunen er i gang med at validere tallene i forhold til de faktisk udmøntede besparelser.
Potentialet er ikke indfriet
I kommuner og regioner – og i regeringen – ser man ligeledes ny teknologi som en af de afgørende løsninger på denne udfordring.
På den baggrund har kommuner og regioner i årevis arbejdet med at afprøve og implementere ny teknologi på velfærdsområdet, og jagten på teknologier, der kan spare arbejdskraft og gøre borgerne mere selvhjulpne, forventes at blive intensiveret i takt med både den demografiske og teknologiske udvikling.
Hidtil er potentialet om tidsbesparelser ved hjælp af nye teknologier dog langt fra blevet indfriet. En af forklaringerne er, at der ofte er udfordringer med at få teknologierne implementeret i organisationerne – fx i kølvandet på et pilotprojekt. Og implementeringen sker sjældent i en større skala, som fx også rækker ud over den enkelte kommune.
→ Se CO-PI's model for skalering af innovative offentlige indkøb
Projekter bliver en parentes
Udvikling, test og evaluering af ny velfærdsteknologi foregår oftest i små organisatoriske innovations- og projektenheder, som arbejder selvstændigt og ikke formår eller har mandat til at sprede de gode ideer og løsninger til resten af organisationen eller til fx andre kommuner.
"Vi ser en tendens til, at mange kommuner laver mindre udviklingsprojekter og forsøger at gøre tingene på deres egen måde, når det gælder ny velfærdsteknologi. Det er kommunerne selvfølgelig i deres gode ret til i det kommunale selvstyre, men det kan være en dyr og kortsigtet tilgang for både kommuner og virksomheder," siger Anne Marie Berg.
"De mange mindre projekter bliver en parentes, som ikke løser de store samfundsudfordringer. Der er brug for, at udviklingen og implementeringen af nye velfærdsteknologiske løsninger kommer op i en større skala," understreger seniorprojektleder i CO-PI.
EKSEMPEL PÅ TIDSBESPARENDE TEKNOLOGI
Københavns Kommune: Hjælp til kompressionsstrømper i eget hjem
En del ældre mennesker har behov for at bruge kompressionsstrømper dagligt for at afhjælpe ødemer, åreknuder, blodsprængninger, blodpropper og kramper i benene som følge af veneklappernes nedsatte funktion.
Kompressionsstrømper sidder meget tæt til benet, og mange ældre borgere i eget hjem er ikke selv i stand til at tage kompressionsstrømperne på og af – fx på grund af begrænset bevægelighed eller manglende kræfter i hænderne. De får derfor både morgen og aften besøg af kommunale hjemmehjælpere, som hjælper med strømperne.
I Københavns Kommune arbejder man med at understøtte nogle af de mere selvhjulpne borgere, som kun får lidt anden hjælp fra hjemmeplejen, i at blive i stand til selv at tage kompressionsstrømper på og af ved hjælp af et hjælpemiddel. Støttestrømpehjælpemidler er et lavteknologisk hjælpemiddel, som findes i en lang række udgaver, som afhjælper forskellige funktionsnedsættelser.
Der arbejdes blandt andet med at oplære borgerne i kommunens udrednings- og rehabiliteringsenheder og flere hjemmeplejeenheder har haft succes med systematisk at vurdere, om borgere, som fik støtte til kropsbårne hjælpemidler og derudover kun let støtte i hverdagen, kunne gøres selvhjulpne. For at gøre det hurtigt og nemt at starte en afprøvning med forskellige hjælpemidler, er der lavet lokale hjælpemiddellagre i hjemmeplejeenheder og hos visitationen.
Typisk blev borger oplært over tre dage med en times oplæring den første dag og 25 minutters opfølgning de efterfølgende to dage. Forud er medarbejderen blevet undervist i, hvordan de skal oplære borgerne.
Ved en nylig screening i hjemmeplejen, blev en femtedel af borgerne med let støtte vurderet til at have et godt potentiale for selv at kunne tage kompressionsstrømper på og af ved hjælp af et hjælpemiddel. Disse borgere blev tilbudt oplæring i hjælpemidler, og efter oplæringen var cirka halvdelen i stand til selv at tage kompressionsstrømperne på og/eller af.
Det vil sige, at samlet set 10 procent af de borgere i hjemmeplejeenheden, som tidligere måtte have hjælp hertil, blev i stand til selv at klare opgaven, og støtten til kompressionsstrømper blev derfor afmeldt.
Implementering handler om organisationen
Ved implementering af ny velfærdsteknologi ligger mindst 80 procent af arbejdet i at få teknologien passet ind i organisationen og medarbejdernes arbejdsgange – blandt andet gennem kompetenceudvikling, ændring af procedurer og oplæring af borgere.
"Implementering handler først og fremmest om at skabe forandringer i organisationen, mens selve teknologien er den mindste del af processen. De mange projekter i mindre enheder i fx kommunerne giver imidlertid ikke mulighed for at skabe de systemiske og organisatoriske forandringer, der kan realisere det arbejdskraftbesparende potentiale," siger Anne Marie Berg.
Sammen om behov og løsninger
Mens man i vores naboland Norge har set en række eksempler på, at kommuner går sammen om behovsafklaring, markedsdialog, indkøb og implementering af ny teknologi på velfærdsområdet, er eksemplerne fra Danmark mere sparsomme.
Blandt de gode danske eksempler er den fælles afprøvning af fire forskellige teknologier til digital medicinpåmindelse og -udlevering, som flere kommuner i Midtjylland er gået sammen om via det tværoffentlige Fælles Service Center.
"Kommunerne kan få bedre og mere gangbare løsninger, hvis de udvikler løsningerne sammen. Det kan blandt andet give en bedre økonomi, adgang til mere data og et bredere fagligt grundlag. De medvirkende virksomheder kan få bedre produkter og en bedre forretning ud af at udvikle i større og mere professionelle samarbejder," siger seniorprojektleder i CO-PI Anne Marie Berg.
EN NY MODEL TIL SKALERING
CO-PI lancerede tidligere på året en ny model til skalering af innovative offentlige indkøb. Modellen er en metode, som samler flere offentlige aktører om én fælles udfordring, så det bliver mere attraktivt for markedet at udvikle de nye løsninger, der er behov for. Målet er at gøre den offentlige indkøbsmuskel til motor for innovation.
CO-PI planlægger i øjeblikket en skaleringsproces, der fokuserer på teknologi, som understøtter velfærd – netop for at imødegå arbejdskraft- og velfærdsudfordringen i kommuner og regioner.
CO-PI’s skaleringsmodel giver mulighed for at opnå skala, der er nødvendig for at skabe de organisatoriske og systemiske forandringer, som kan få implementeringen af velfærdsteknologi til at lykkes.
Skaleringsmodellen beskæftiger sig med processen før et egentligt indkøb og munder ud i en fælles hensigtserklæring, hvor de offentlige indkøbere tilkendegiver, at de vil stille fælles nye krav til markedet. Det øger størrelsen af det fremtidige marked og tillader leverandørerne at målrette deres innovation.
Undervejs i processen lægges der stor vægt på, at de offentlige parter sammen udforsker deres behov og inddrager viden fra fx kommunernes innovationskonsulenter og andre, som kender de praktiske udfordringer. På den måde får man en mere grundig behovsafklaring, end de enkelte aktører ville have kunnet opnå hver for sig.
Når behovene er afdækket tilstrækkeligt grundigt, vil de endelige løsninger også være tænkt ind i en brugssammenhæng, og implementeringen vil være en del af indkøbet. Man vil på forhånd have taget stilling til spørgsmål som fx, hvem der skal varetage opgaven med at implementere teknologien, og hvordan man håndterer udskiftning af personale undervejs.
Læs mere om fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb
VIL DU HØRE MERE?
Kontakt Anne Marie Berg, seniorprojektleder, CO-PI
Telefon: 61 81 27 76 │ Mail: [email protected]