Hvorfor er det vigtigt?
Hjemmeplejen varetager i dag opgaver, som i lyset af begrænsede muligheder for rekruttering må gentænkes og organiseres anderledes. Det drejer sig bl.a. om håndtering af nødkald, skærmbesøg og natlige tilsyn.
Aabenraa Kommune ønsker at afdække, om man kan frigive ressourcer ved at bruge teknologi og etablere en centraliseret responsfunktion med det formål at reducere antallet af opgaver, man ellers ville køre til.
Aabenraa Kommune, Tønder, Ærø, Ringkøbing-Skjern og Sønderborg kommuner, Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) og Danish Life Science Cluster inviterer derfor kommuner og regioner til at deltage i en skaleringsproces.
Her arbejder vi sammen med en organisering af responsfunktioner, der kan skabe tryghed for borgere, frigive tid blandt medarbejdere og reducere tid samt CO2 som konsekvens af mindre kørsel.
Skal I med?
Skaleringsprocessen samler offentlige aktører om en fælles behovsafklaring og markedsdialog med private leverandører.
Jo flere offentlige aktører vi har med, jo bedre. Det sender et stærkere signal til virksomhederne om, at der vil være forretning i at udvikle nye løsninger.
Alle offentlige aktører, der ønsker at deltage i arbejdet med at finde løsninger, der kan reducere antallet af opgaver, man kører til i hjemmeplejen, kan løbende blive en del af skaleringsprocessen.
Sammen kan offentlige aktører:
-
Reducere transaktionsomkostninger ved udvikling, anskaffelse og drift af nye løsninger.
-
Sætte skala bag de behov, vi går til markedet med.
-
Videndele på tværs og skabe fælles specifikation af behov og indkøbskrav.
Er du privat aktør?
Vi vil også meget gerne i dialog med private aktører. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, så bliver du automatisk inviteret til vores arrangementer. Du kan også kontakte os med spørgsmål til arbejdet.
Seneste nyheder:
Læs mere om skaleringsprocessen:
- Fra slut september/i efteråret 2024:
Markedsdialog: 1:1 onlinemøder med private leverandører. - September 2024:
Markedsdialog: Fremtidens behov for centralisering af responsfunktioner i syge- og hjemmepleje. - 2024:
Konsulenthus engageres til behovsafdækning.
Behovsafdækning sættes i gang. - September 2023:
Offentliggørelse af seks nye kommuner i skaleringsprocessen. - Sommer 2023:
Offentlige aktører inviteres ind i skaleringsprocessen.
Behovskortlægning igangsættes. - Maj 2023:
Aabenraa Kommune, CO-PI og Danis Life Science Cluster indgår aftale om at igangsætte en skaleringsproces.
- Aabenraa Kommune: initiativtager til skaleringsprocessen
- Tønder, Sønderborg, Ærø og Ringkøbing-Skjern kommuner: deltager i skaleringsprocessen
- Danish Life Science Cluster: Bidrager med projektledelse og deres erfaring med at lede offentlig-private innovationsprojekter på sundhedsområdet.
- Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI): Ansvarlig for at proceslede skaleringsprocessen, som CO-PI står for at etablere som arbejdsmetode i Danmark.
Der vil løbende blive inddraget kommuner, regioner, videnspartnere og relevante markedsaktører i arbejdet.
Aktuelle arrangementer:
Pt. ingen aktuelle arrangementer.
Det siger to af partnerne om samarbejdet:
"Vi ved, at op mod 50 procent af de nødkald, vi modtager i dag, enten er en fejl eller kan besvares med et telefonopkald fra en vagtcentral. Samtidig har vi svært ved at rekruttere det antal sundhedsfaglige medarbejdere, vi har brug for. Ved at deltage i skaleringsprocessen – sammen med andre – håber vi at finde frem til en løsning, der kan frigive tid hos vores social- og sundhedsfaglige personale, så de kan bruge tiden på de borgere, som har brug for et besøg, i stedet for at køre efter opgaver, der kan løses via teknologi."
"Der er et stort potentiale for at indføre ny teknologi i ældreplejen og kunne række ud til borgerne digitalt. Vi vil gerne have udviklet og tilpasset en samlet løsning, der kan dække vores komplekse behov."
Vil du med – eller bare høre mere?
Skriv til os, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt: