Den kreative bureaukrat er nu de manges rolle: Er du en af dem?

På Creative Bureaucracy Festival 2022 brugte CO-PI anledningen til at få svar på spørgsmålet ’Hvad er en kreativ bureaukrat?’ Fire eksperter giver deres definition og sender spørgsmålet videre.

Billede: Charles Landry er co-founder af The Creative Bureaucracy Festival. I en video nederst i artiklen giver han sit bud, hvad en kreativ bureaukrat er.

På Creative Bureaucracy Festival 2022 brugte CO-PI anledningen til at få svar på spørgsmålet 'Hvad er en kreativ bureaukrat?'

For mange kan begrebet fremstå en smule langhåret og uklart, og vi har derfor spurgt to af parterne bag og to oplægsholdere på festivalen om deres definition. 

Læs også: Creative Bureaucracy Festival: Vi skal være 'proud to serve'

Men hvorfor er kreativitet vigtigt?

Det giver direktøren fra DARK MATTER LABS og oplægsholder på dagen, Indy Johar, sit bud på:

"Jeg tror, ​​at en af ​​de største udfordringer, vi står over for, er, at overgangen ikke kan ledes af hverken politikere eller bureaukrater. Den største udfordring for demokratier er, hvordan vi kan skabe den samfundsmæssige kapacitet til at lave omstillinger."

I videoen herunder kan du høre Indy Johar forklare hvilken rolle kreativitet spiller i demokratisering af transformationen af den offentlige administration:

Kan kreativitet styrke den offentlige forvaltning?

Ja. Det mener Caroline Paulick-Thiel, leder af Politics for Tomorrow, Tyskland, og Sabine Junginger, professor på Lucerne Universitet, Schweiz.  

"Jeg tror, ​​at kreativitet kan forbedre den offentlige forvaltning ved at give plads og ved at komme med nye tilgange, nye kombinationer af viden og erfaring til at se på strukturelle og systemiske problemstillinger, som ikke én person, men mange mennesker skal forsøge at finde svar på," mener Caroline Paulick-Thiel.  

Det handler ikke kun om det kreative menneske eller den kreative organisation – men mere om at udvikle den systemiske kreativitet.

Det betyder ikke, at den enkelte persons eller medarbejders evne til at være kreativ er mindre vigtig eller ligegyldig. Tværtimod, understreger Sabine Junginger:

"For det første kan kreativitet virkelig gøre arbejdet mere behageligt og motivere folk i bureaukratiet og den offentlige administration ved at acceptere medarbejderne og invitere til at bringe egne tanker og empati i spil."

I videoen herunder kan du høre hele Sabine Junginger og Caroline Paulick-Thiels svar på, hvordan kreativitet kan styrke den offentlige administration:

Hvad er en kreativ bureaukrat?

Og nu til sidste spørgsmål: Hvad er en kreativ bureaukrat?

Ifølge Charles Landry, co-founder af festivalen, er "en kreativ bureaukrat nogle gange lidt kedelig i deres kreativitet, fordi de ting, de laver, er lidt skjulte". Caroline Paulick-Thiel definerer det som "en person, der formår at samle mange perspektiver i et rum for at håndtere en situation, ingen har et svar på."

Indy Johar giver også sit bud "Jeg tror ikke, at denne rolle kan defineres af nogle få personer – jeg tror, ​​den kreative bureaukrat nu er de manges rolle."

Du kan se de samlede svar på spørgsmålet i videoen herunder:

Er du en kreativ bureaukrat? 

Med udgangspunkt i eksperternes svar og definitioner, har CO-PI samlet fire fælles træk for en kreativ bureaukrat.

Svar på spørgsmålene herunder og se, om du er en af dem.

  1. Er du åben og modtagelig over for nye perspektiver, indvendinger og ideer?
  2. Er du nysgerrig på, hvilke konsekvenser og resultater dit arbejde skaber for andre?
  3. Er du villig til at tænke, planlægge og handle med fantasi for at finde nye løsninger på problemer?
  4. Bruger du din egen erfaring fra og forståelse af egne livssituationer aktivt i dit arbejde?

Læs også: Kreativitet: En magisk størrelse eller en evne, der kan trænes?