Find værdien, styrk fortællingen – evaluering af offentlig innovation

Publiceret: 2022 | Forfatter: Lene Krogh Jeppesen og Marie Munch-Andersen, begge CO-PI

Otte ud af ti offentlige arbejdspladser har i løbet af en toårig periode indført mindst én innovation på arbejdspladsen. Det viser både denne og tidligere udgaver af Innovationsbarometeret.

Billedet er dog knap så positivt, når det kommer til at evaluere offentlig innovation. Kun fire ud af ti innovationer er evalueret, og det er ikke alle evalueringer, der er af lige høj kvalitet. Derfor stiller vi i denne publikation skarpt på, hvordan evaluering kan gøre os klogere på værdien af innovation og understøtte, at de gode løsninger spredes til andre arbejdspladser.

Det får du svar på:

  • Hvor stor andel af offentlige innovationer, der er evalueret – samt hvordan.
  • Hvilket potentiale, evalueringsarbejdet har i forhold til at styrke innovationsarbejdet.
  • Hvordan du selv kommer godt i gang med at evaluere dine innovative tiltag.

Innovationsbarometeret er udviklet i samarbejde mellem Center for Offentlig-Privat Innovation og Danmarks Statistik.