Ny bog om offentlig-privat samspil giver tiltrængt begrebsafklaring

Det er altid godt at have styr på begreber og definitioner, hvis der er noget man skal mene noget om.

Hvis du vil have en holdning til, hvordan den offentlige sektor og de private virksomheder bør samarbejde og fordele opgaverne mellem sig, bør du derfor læse Ole Helby Petersen og Lena Brogaards nye bog.

Når den offentlige sektor er så stor som den danske, er det naturligt, at dens grænser og organisering er til stadig granskning. Skulle man tro. Men hidtil har der været store dele af det forståelsesapparat, som sætter begreber på den offentlige sektors organisatoriske og styringsmæssige afgrænsning til markedet og de private virksomheder, som har været meget løst defineret.

Tiltrængt begrebsklarhed 

Begreber og definitioner har været anvendt ret frit og meget forskelligt. Hvad vil det sige, at noget er et "partnerskab", hvordan adskiller det sig fra et "samarbejde"? Er en opgave markedsgjort bare fordi den varetages af en privat virksomhed? Og hvad vil det egentlig sige, at en organisation fungerer på markedsvilkår?

Særligt når man skal drøfte arbejdsdelingen mellem den offentlige og den private sektor kan bølgerne gå højt. Skal vores adgang til sundhed og velfærd bero på markedsmekanismer, og i hvilket omfang skal den kunne individualiseres? Og kan vi tøjle markedsmekanismerne, så de sikrer os hensigtsmæssighed i den måde, vores skattekroner omsættes i velfærd?

Her handler overvejelserne i høj grad om, hvad der forstås ved ansvar, motiv, effektivitet og hensigtsmæssighed. Så meget desto vigtigere er det, at der er klarhed om begreber, og – ikke mindst hvilke grundlæggende forståelser om organisationers og (derved) menneskers motiver.

På den måde er Ole Helby og Lena Brogaards bog både vigtig og tiltrængt.

Læs også: Løs problemet sammen – offentlig innovation i samarbejde med private virksomheder

Samarbejdsmodeller giver perspektiv

Ifølge forfatterne selv er formålet med bogen at give læseren en grundig indføring i definitioner, kendetegn og centrale forskelle mellem nogle hovedmodeller for offentligt-privat samspil.

De seks modeller, som opstilles, er: offentlige indkøb, udlicitering, frit leverandørvalg, offentlige-private partnerskaber (OPP), offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) og privatisering.

Alle modellerne beskrives med en lærebogs grundighed og pædagogik, og defineres op mod fire gennemgående parametre: finansiering, regulering og tilsyn, produktion og ejerskab. Sammen med et par gode tabeller og oversigter giver det læseren en god indgang til at skabe overblik og se perspektiverne i de forskellige samarbejdsmodeller.

OPI i ny forståelsesramme 

Desuden præsenterer forfatterne de forskellige teorier, som de seks modeller kan ses som udtryk for. Det er spændende, og her bliver det tydeligt, hvilke ligheder og forskelle som de seks samspilsmodeller baserer sig på. Public choice- og property rights teorierne tilskrives i vid udstrækning den tænkning, som inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning forstås og begrundes med, og er derfor gennemgående omdrejningspunkter i teorigennemgangen.

I de teorier fokuseres der på kontrakt-styring, markedsmekanismer og økonomiske incitamenter. Men andre typer af teorier bringes også på banen, især i afsnittene om offentlig-privat innovation (OPI), hvor forfatterne især sætter fokus på netværksstyrings-teorien som forståelsesramme.

Som forfatterne skriver, så er det netop et perspektiv, hvor ”offentlige og private aktører samarbejder for at få adgang til hinandens komplementære ressourcer […], hvilket antages at producere merværdi, som er de fordele, der opnås ved at samarbejde frem for at arbejde alene”.

Effekten af de seks modeller 

Som et tredje formål ønsker bogen at give et overblik over erfaringerne med de seks modeller. For hver af de seks modeller redegøres både for modellens udbredelse, og der gives et indblik i den viden, som findes om effekterne af de forskellige modeller på omkostninger, kvalitet, effektivitet og innovation i opgaveløsningen.

Her er forskningsfeltet hæmmet af, at data-grundlaget ofte beror på selvrapporterede vurderinger og ofte baserer sig på meget forskellige forudsætninger, hvilket vanskeliggør sammenligninger og dermed identifikation af signifikante sammenhænge.

En overordnet konklusion er, at der er begrænset evidens om effekterne på servicekvaliteten for alle seks modeller.

Se også: CO-PI's værktøjer til innovative offentlige indkøb 

Scenarier for fremtidens samspil 

Der er i al væsentlighed tale om en lærebog og ikke en debatbog, men den slutter alligevel af med at opstille nogle scenarier for, hvilke udviklingsspor offentlig-privat samarbejde kan bevæge sig ad i fremtiden. Den del forekommer en smule spekulativ – som det ofte er med scenarier – men tjener som et afsæt for at diskutere de styringsmæssige og politiske konsekvenser af de seks modeller.

Bogen kan anbefales til alle, som beskæftiger sig med offentligt-privat samarbejde – om det så er med en politisk, administrativ eller forskningsmæssig indgangsvinkel. Med den i hånden kan diskussionerne – uanset hvilket ideologisk afsæt de har - tages på et kvalificeret grundlag. Og med pointen om, at vi ved for lidt, og at datagrundlaget kunne være bedre, så behøver Ole Helby og Lena Brogaard ikke løbe tør for spændende emner for deres fortsatte forskning på feltet.

→ Læs mere og køb bogen (eksternt link)