Kreativitet: En magisk størrelse eller en evne, der kan trænes?

Når vi taler om kreativitet, taler vi ofte om det ud fra en romantisk forestilling om en magisk og forunderlig størrelse – og helst personificeret ved den geniale skaber, der ud af ingenting manifesterer noget helt nyt og uden lige.

Den opfattelse kan dog virke hæmmende for både udviklingen af den individuelle og organisatoriske kreativitet, og det er ærgerligt.

Innovation er kreativitetens forlængede arm, og de to begreber har meget med hinanden at gøre, men der er en afgørende forskel. 

Hvad er kreativitet egentlig?

Innovationskonsulent og kreativ partner i CO-PI, Niels Jakobsen griber til digtsamlingen A Coney Island of the Mind (frit oversat til et 'Sjælens cirkus' eller et ’'Tankens tivoli') fra 1950’erne skrevet af beat-digteren Lawrence Ferlinghetti for at illustrere sin forståelse af det kreative:

"Jeg har altid elsket den titel og de billeder den fremkalder i mit hoved. Fælles for de tre titler er, at rigtig mange mennesker samles om rigtigt meget på én gang, og for det meste om noget sjovt og gerne lidt farligt. Et sted hvor vi kan opleve os suspenderet i et iscenesat frit fald, hensat i pludselige indskydelsers vold, der midlertidigt sætter det normale ude af kraft. Så det umiddelbare svar fra mig må være, at kreativitet er en sug-i-maven rutsjebanetur, der gerne må foregå så ofte som muligt og sammen med så mange som muligt, om så meget som muligt."

Også sagt mindre kringlet: Kreativitet er en grund-evne hos alle mennesker, som Niels Jakobsen er overbevist om bedst udfolder sig i en kollektiv proces.

Lyn fra en klar himmel

Den romantiske forestilling om, at kreativitet kommer som et lyn fra en klar himmel, ved guddommelig inspiration og forundt de misundelsesværdige få, kaldes også den heroiske forståelse af kreativitet, men den tror innovationskonsulent og kreativ partner i CO-PI, Niels Jakobsen ikke på:

"Jeg tænker den nærmere som en iboende evne eller et talent, vi alle går rundt med. Det er en evne vi kan blive nødt til at forsømme, eller være heldige nok til at få lov til at styrke og finpudse og folde ud til en stærk faglighed. Grundet lykkelige sammentræf har jeg fået lov til at bruge den evne mere end så mange andre – men måske også fordi jeg har insisteret og kæmpet for den og nogle gange sneget den ind via den organisatoriske bagdør."  

Innovation eller kreativitet?

En mere generisk definition af kreativitet end ovenstående, ville formentlig rumme noget om udarbejdelsen eller skabelsen af en idé, et produkt, et arbejde eller en løsning, der kan betragtes som ny eller original.

På den måde lægger begrebet sig meget op ad CO-PI’s definition af innovation, og umiddelbart har de to begreber meget med hinanden at gøre, men der er en afgørende forskel.

En innovation forudsætter at det nye er nyttiggjort, og dermed taget i anvendelse. Det er ikke et krav for det kreative, der til gengæld lever af processen og sådan en forudsætter plads.

Bedst i uvejr

"Jeg har oplevet, at der typisk opstår plads, når organisationens kontinentalplader forskubber sig, og når der pludseligt opstår et strukturelt No Mans Land, hvor de sædvanlige logikker endnu ikke har indfundet sig," siger Niels Jakobsen.

Pladsen til at være kreativ kom særligt til udtryk under coronakrisen, hvor hverdagen pludseligt forandredes og krævede nye og innovative løsninger for at kunne holde hospitaler, skoler og borgerservice åbent.

At være kreativ og innovativ i usikre og uvisse situationer og perioder afhænger både af medarbejderens, ledelsens og organisationens evne til at forholde sig åben og eksplorativ.

CO-PI har fulgt coronakrisens påvirkning på offentlig innovation, og samlet hovedpointerne i en rapport. Her blev det blandt andet tydeligt, at mange organisationer og medarbejdere oplevede en styrket innovationskraft på baggrund af, at der fra den politiske og administrative ledelse blev givet mandat til at afprøve nye ting og handle hurtigt.

For gode til at tænke i systemer

Ifølge Niels Jakobsen, innovationskonsulent i CO-PI, kan den individuelle såvel som den organisatoriske kreative praksis med fordel bestræbe sig på at give plads til at acceptere og afprøve forskellige perspektiver og ideer, at opsøge ukendte situationer, at bevæge sig væk fra overleverede overbevisninger og i stedet engagere sig i anderledes måder at tænke og handle på.

"Nogle vil mene, at vi også er blevet lidt for gode til at tænke i systemer. De kan godt være lidt problematiske, fordi de nogle gange opretholdes ved at reducere og tilsidesætte det, der modsiger systemet," mener Niels Jakobsen og fortsætter:

"Det tænker jeg er gift for den undrende medarbejder eller leder. Den kreative praksis udfolder sig i denne forstand ved, at vi stiller os kritisk og spørgende over for de systemer eller den tankegang, man selv er en del af. Kreativitet begynder måske mindre med undfangelsen af den gode idé, og mere med det gode spørgsmål."

En muskel der skal trænes

Kreativitet kan læres og øves ved at bruges – også hvis du ikke ser dig selv som et kreativt menneske.

"Som voksne glemmer eller gemmer vi ofte den kreative side af os selv – måske fordi vi ikke har tid, eller fordi vi har glemmer at holde den side af os selv vedlige, særligt når vi begynder at gøre vores tid op i 9:00-17:00," siger innovationskonsulent i CO-PI.

Det handler om at gøre noget andet, end det man plejer, og det kræver ikke noget særligt.

Man kan træne sin kreativitet – og udfordre den – gerne bevidst ved at huske at være lidt åben i hovedet. Og samtidig være gavmild med at invitere andre mennesker og perspektiver ind i sit arbejdsliv, når og hvis chancen byder sig.

Læs også: Reportage fra Creative Bureaucracy Festival 2022

Kreativitet er en social praksis

Til Creative Bureaucracy Festival 2022 i Berlin blev det særligt tydeligt, at kreativiteten sjældent udfolder sig i et vakuum. Politikere, ledere og medarbejdere fra blandt andet Tyskland, Østrig, Finland og Danmark var til stede og de kreative ideer, tiltag og indspark fløj over landegrænserne.

"Kreativiteten får i høj grad liv fra andet og andre. Og bidrager selv til andet og andre. Den er dybest set en social praksis. Den omgivelsesafhængighed kan være mere eller mindre erkendt, ligesom man kan være mere eller mindre bevidst i sin orientering mod andres frembringelser i ens egen kreative praksis," siger innovationskonsulenten.

Ledelsen skal give plads

Hvad kan man som ledelse gøre for at styrke den kreative kapacitet i en organisation?

"Jeg tror det er en misforståelse at opfatte kreativitet som et instrument der med et særligt ledelsesgreb, kan kobles på en specifik dagsorden og få den til at udfolde sig," mener innovationskonsulent i CO-PI, Niels Jakobsen og afslutter:

"Det ville i min krøllede terminologi svare til at åbne et tivoli med ene karusseller. Tænk hvad man kunne vinde på gyngerne! Kreativitet sker ikke under særlige omstændigheder, og jeg tror ikke vi løser de udfordringer, vi som offentlig sektor står overfor med kreativitet alene. Det er en lang kæde af sammentræf og tilfældigheder og viderebroderinger på det bestående, der gør at ting og ideer popper op, og det kræver en vis form for uskyldighed  og åbenhed, måske mest af alt i forbindelse med udfoldelse af den daglige drift." 

Træn din kreativitet på tre måder:

"… men begynd med at google: "Hvordan træner jeg min kreativitet?". Og spejl dig i alt det gode og kloge, der er sagt og skrevet om det. Hvis jeg med armen vredet om skal remse noget op, som virker for mig, så kunne det være følgende," siger innovationskonsulent i CO-PI og bringer herunder tre måder, du kan træne din kreativitet.

1. Øv dig – også gerne med de øvede

Jeg anbefaler man øver sig alt det man kan – med alle dem man kan. Og at det altid er godt at øve sig sammen med nogen som er verdensmestre i at være kreative. Det er vores dygtige danske billedkunstnere helt vildt gode til. Jeg er overbevist om, at den faglighed, de besidder, kan noget i udviklingen af next level Danmark.

Har man lyst til at gå videre ud ad det spor og få inspiration ude fra, så er vi så heldige at have programmer, der netop understøtter fx kommuner og lokale institutioner og aktørers inddragelse af kunstnere, som kan være med til  at opfylde ønsket om at eksperimentere, udfordre, inddrage impulser udefra og åbne op for innovative arbejdsmodeller på et højt niveau.

Guldborgsund Kommune har fx i hele 2021 haft to huskunstnere tilknyttet under Statens Kunstfonds AIR-ordning (Artist in Residence). Kunstnerne arbejdede specifikt med temaerne 'Bæredygtighed, samarbejde og utopi' og etablerede blandt andet en VILD-PARK i kommunens Rådhuspark i Nykøbing Falster. 

→ Læs mere om ordningen og få en kunstner med ombord

2. Hænder og hoved skal i brug

Det er også meget godt at forsøge at bruge hænderne lige så meget som hovedet. Vi er så vant til at omsætte det der sker i hovedet, i ord ud af munden. Altså at forsøge at arbejde med andre materialer og redskaber end dem vi plejer. Det handler om at gøre tankerne om det forsøgsvise og afprøvende manifest og hjulpet på vej af uvante materialers med- og modstand. Det er derfor jeg stædigt insisterer på tusser, pap, sakse, lim og fraklip, når vi skal udvikle i CO-PI regi. Jeg tænker simpelthen meget bedre med en saks eller en tusch i hånden. Det er som om man i stedet for et hjørne, maler sig ind i rummet ved siden af. At hænderne netop sørger for at få hovedet helt med.

Men kreativitet behøver ikke nødvendigvis være noget, der involverer en pensel. Det kan foregå på mange måder, som sagtens kan være anderledes end min måde – og som også er fine.

3. Sig ja

Tag imod de udfordringer, hverdagen bringer og forhold dig åbent og eksplorativt til nye perspektiver og dine medmenneskers fortællinger og holdninger.

Et mere "her-og-nu" råd, kunne meget passende tage sit stikord fra artiklens indledende omtale af 1950'ernes beat-generation. Lidt fortabte og ikke i tilstrækkelig grad i stand til at se sig spejlet i Amerikas traditionelle trossystemer, vendte mange af beat-digterne blikket mod øst og fandt nyt mod og inspiration i Zen-buddhismen. Den opererer med begrebet Shoshin. Det betyder "begynderens sind" og handler om at udvise af åbenhed, ivrighed og mangel på forforståelser, når man beskæftiger sig med et emne. Selv når man studerer på et avanceret niveau. Altid som en glad nybegynder. Det er da lige til at gå til…