CO-PI har et tæt samarbejde med det norske Leverandørutviklingsprogrammet - LUP og har i marts været på en studietur for at lære af LUP's erfaringer med at facilitere skaleringsprocesser og innovationspartnerskaber i Norge.
Værterne fra LUP havde peget på Larvik Kommune som et inspirerende eksempel på, hvordan en kommune kan afdække brugernes behov og udvikle velfærdsteknologiske løsninger i tæt samarbejde andre kommuner og private leverandører gennem 'Fellesprocesser' – eller på dansk skaleringsprocesser.
FAKTA OM LUP
Leverandørudviklingsprogrammets (LUP) opgave er at øge innovationseffekten af offentlige indkøb.
Bag programmet står NHO (Næringslivets Hovedorganisasjon), KS (de norske kommuners organisation), DFØ (Direktoratet for forvaltning og økonomistyring), Innovation Norge (statsligt innovationsselskab) og Forskningsrådet. NHO har projektledelsesansvaret gennem et sekretariat.
Programmet har siden starten i 2010 bistået kommunale og statslige virksomheder med over 200 indkøb og udviklet metoden til innovative offentlige indkøb.
En mellemstor norsk kommune
Efter norske forhold er Larvik Kommune med sine ca. 48.246 indbyggere en mellemstor kommune. Den ligger i Vestfold og Telemark regionen og har både by- og tyndt befolkede landområder fordelt på 530 km.
For mange danskere er Larvik nok mest kendt som en af de byer, hvor færgerne fra Hirtshals lægger til kaj – og måske for at have verdens nordligst beliggende bøgeskov.
Men hvad endnu færre er klar over er, at Larvik Kommune også er kendt for at være foregangskommune, når det kommer til brugerdreven udvikling af velfærdsteknologi og projektledelse af innovative offentlige indkøb i stor skala.
Larvik Kommune forudså problemer allerede i 2012
Larvik Kommune oplevede tidligere end andre norske kommuner en markant stigning i antallet af ældre borgere. Derfor blev det hurtigt klart for kommunen, at der måtte handles og sættes effektivt ind, hvis kommunen skulle håndtere de udfordringer, der fulgte med den demografiske udvikling.
Elisabeth Sørensen, projektleder i Larvik Kommune, fortæller:
"Vi vidste for mange år siden, at det her betød, at vi ville få mange nye opgaver, og at vi skulle møde udfordringerne anderledes for at kunne klare dem. For vi ville ikke få flere ressourcer til at løse opgaverne. Vi skulle se på, hvordan vi kunne arbejde mere effektivt. Og på den måde kom brug af og udvikling af velfærdsteknologi ind i billedet."
Skal tage hånd om deres eget liv længst muligt
Elisabeth Sørensen fortæller om arbejdet med at forberede indsatserne:
"Handlingsplanen 'Længst mulig i eget liv' lavede vi allerede i 2012. Og det er jo længe siden. Men den har holdt – og det viste sig, at den faktisk passede til de nationale tiltag og anbefalinger om ældrepleje og omsorgsområdet i kommunerne, der kom senere."
I handlingsplanen havde Larvik Kommune som mål, at indbyggerne skulle tage hånd om deres eget liv længst muligt. Velfærdsteknologien skulle så bidrage til, at borgerne på den ene side kunne klare sig selv, øge trygheden og skabe aktivitet, og på den anden side forebygge og udsætte behovet for kommunal pleje og dermed effektivisere arbejdsgangene.
Man skal turde at tale højt om problemerne
Netop den sidste del, der omhandlede effektivisering af arbejdsgangene, skabte diskussion blandt medarbejderne: For kunne kommunen åbenlyst erkende, at det ikke var muligt at løfte plejeopgaverne uden brug af teknologi - ville det ikke bare skabe utryghed og modstand mod brugen af velfærdsteknologi?
Om modet til at lægge kortene på bordet og være åben om problemerne, siger Elisabeth Sørensen:
"Vi overvejede meget: Tør vi sige det her højt med, at målet også er at effektivisere arbejdsgangene? Kommer vi til at provokere medarbejdergrupperne, fagmiljøerne og de pårørende – og særligt brugerne af kommunens plejetilbud? Der var meget diskussion, så det tog nogle omgange, før vi fik accepten af, at det var nødvendigt at skrive direkte i handlingsplanen."
Elisabeth Sørensen og de øvrige projektmedarbejdere er ikke i tvivl om, at det var en vigtig beslutning at turde være åben, som Elisabeth Sørensen slår fast:
"I dag er det jo ikke længere til diskussion, om velfærdsteknologi skal bidrage til mere effektive arbejdsprocesser, så jeg er glad for, at vi fik taget hul på det allerede den gang."
Tryghedsalarmer der kan tåle vand
Projektet 'Selvstendig, Trygg og Aktiv' var et af de første store velfærdsteknologiprojekter, hvor Larvik deltog sammen seks andre norske kommuner. De gik sammen i skaleringsproces for at få udviklet tryghedsalarmer med GPS, der var målrettet til brug i ældre og plejesektoren.
Riche Vestby fra det norske Leverandørutviklingsprogrammet – LUP har hjulpet Larvik og de øvrige kommuner projektet med at facilitere skaleringsprocessen frem til udbudsfasen. Hun fortæller om, hvor langt kommunerne nåede med samarbejdet:
"Projektet endte jo med, at vi fik leverandørerne til udvikle tryghedsalarmer, der fx kunne tåle regn - og faktisk være under vand i op til en time. Det fandtes ikke, inden man gik i gang."
→ Læs mere om erfaringerne fra ”Selvstendig, Trygg og Aktiv (Sintef.no)
OM DE NORSKE 'FELLESPROCESSER'
- I den norske model med fællesprocesser går flere offentlige aktører sammen om dialog med hinanden og markedet forud for et indkøb.
- De offentlige indkøbsorganisationer definerer sammen et behov for produkter og ydelser, der ikke findes i dag, og tilkendegiver interesse i at købe en ny løsning, der først skal udvikles.
- Derved opnås en større volumen, som gør det muligt for de offentlige indkøbere at stimulere innovation og udvikling i markedet.
- Leverandørerne får tillid til, at der vil være et fremtidigt marked, og dermed øget interesse for at gå ind i en innovations- og udviklingsproces - også selv om, det i første omgang kun er en eller få indkøbere, der udbyder en konkret opgave.
- Et andet element i den norske model er statslige støtteordninger til innovations- og udviklingsprojekter i form finansierings- og låneordninger.
Elektronisk medicindosering til ældre hjemmeboende
Netop fordi Larvik Kommune tidligt erkendte behovet for udvikling af velfærdsteknologi, blev de opfordret til tage projektlederrollen på et af de største tværkommunale velfærdsteknologiprojekter i Norge om udvikling af elektronisk medicindosering.
Projektet 'Fra apotek til mage' (Fra apotek til mave) skulle udforme krav til markedet om levering af en løsning til borgere som både indeholdt medicin, leverance og udstyr.
Projektet blev søsat, dels med en workshop, hvor 12 kommuner delte erfaringer og dels med brugerinddragelse af borgere og relevante ansatte i plejesektoren. Resultatet af kortlægning blev bl.a. en udformning af en brugerrejse i medicinhåndtering, som markedsdialogen og konkurrencegrundlaget senere tog afsæt i.
Man kan læne sig op ad de mere erfarne
Kommunerne, der deltog i denne skaleringsproces, havde vidt forskellige erfaringer med innovative indkøb – og med at anvende velfærdsteknologi. Men ved at gå ind i skaleringsprocessen, kunne de mindre erfarne kommuner læne sig op ad de mere erfarne.
Netop denne tryghed og risikoaflastning er et stærkt incitament for kommunerne i forhold til at deltage i denne type innovative udviklingsprojekter, fortæller Riche Vestby fra LUP:
"Erfaringsudvekslingen sker på mange niveauer og mellem vidt forskellige medarbejdergrupper. Det gælder hele vejen fra behovsafdækningen til udarbejdelsen af konkurrencegrundlaget. Larvik fik b.la. hjælp til arbejde med at udarbejde konkurrencegrundlaget af en af de største: Trondhjem Kommune."
Brugerrejser og personaer overraskede leverandørerne
Brugerrejsen, som samarbejdet med 12 kommuner resulterede i, gav for første gang både projektdeltagerne og leverandørerne indblik i den komplicerede vej medicinen tager fra apotek til borgerens mave, fortæller Riche Vestby om leverandørernes reaktion på markedsdialogen, hvor de præsenteret for personaer og brugerrejser:
"Leverandørerne havde ikke set et krav til en løsning illustreret og beskrevet på den her møde før," siger hun og fortsætter:
"For dem var det overraskende at se, at der ikke kunne bruges eksisterende løsninger, men der skulle tænkes i nye baner - og helhedsorienteret, når det var behovet for tryg levering fra apotek til mave, der skulle findes en løsning på. Det tvang leverandørerne til fra start at tænke fleksibilitet fremfor én løsning, der er tilpasset alle."
Løs problemet sammen – offentlig innovation i samarbejde med private virksomheder
Fik alle aktører fra hele leverandørkæden med
Hele værdikæden blev inddraget, hvilket var nyt for flere af virksomhederne, husker Riche Vestby tilbage:
"Vi fik alle aktører fra hele leverandørkæden med i markedsdialogen – lige fra transport over logistik til apotekerkæderne. De havde ikke siddet sammen på den måde før i en markedsdialog. Og nogle af dem var jo også lidt usikre på, hvad deres rolle var, og om de kunne være med til at udvikle en løsning."
Det lykkedes dog ikke at få leveret en medicinløsning til hele rejsen fra apotek til mave, men kun en løsning til en del af rejsen, da det viste sig, at den norske lægemiddellovgivning kom i vejen, når det kom til dosering af medicin hjemme hos borgere. Men kommunerne, der deltog, fik i kraft af processen indblik i, hvordan der kan arbejdes i fællesskab om at finde innovative løsninger.
Læs mere om Elektronisk medisinering til eldre hjemmeboende - Innovative anskaffelser (lup.no)
HVAD LÆRTE LARVIK AF SKALERINGSPROCESSERNE?
- Solid forankring og involvering af alle relevante aktører tidligt og gennem hele processen
- Kortlægning af brugernes behov – både slutbrugeres og medarbejderes – i starten af projektet
- Formidle behov tydeligt i brugerrejser eller personaer målrettet leverandørerne tydeligt fremgår
- Etablere trygge rammer for god dialog gennem udviklingsprocessen med leverandørerne
- Allokering af ressourcer til koordinering og kommunikation undervejs i hele projektets levetid
- Stærk ledelsesopbakning og effektiv projektledelse med fokus på uddelegering
- Etablere trygge rammer for god dialog gennem udviklingsprocessen med leverandørerne
- Allokering af ressourcer til koordinering og kommunikation undervejs i hele projektets levetid
- Stærk ledelsesopbakning og effektiv projektledelse med fokus på uddelegering
CO-PI har oversat fellesprocesser til skaleringsprocesser
CO-PI's skaleringsprocesser er en næsten tro kopi af de norske fellesprocesser. Skaleringsprocesserne samler aktører og skaber synergi og udvikling fra den første fælles nysgerrighed.
CO-PI faciliterer processen, hvor de offentlige organisationer arbejder sammen og er i løbende dialog og udvikling med markedet for at finde nye løsninger.
Da skaleringsprocesserne ligner de norske Fellesprocesser, deler LUP og CO-PI aktivt erfaringer og viden om facilitering og udbytte af denne type af offenlig-privat samarbejde om innovative indkøb.
Tre aktuelle skaleringsprocesser i Danmark
Aktuelt kører CO-PI to skaleringsprocesser på bygge- anlægsområdet, hvor omdrejningspunkterne er forbrug af færre råstoffer og udvikling af emissionsfrie arbejdsmaskiner.
→ Læs mere om CO-PI's skaleringsprocesser
Senest har CO-PI i samarbejde med Aalborg og Aarhus Kommuner og Danish Life Science Cluster lanceret en skaleringsproces på inkontinensområdet. Målet er at finde innovative løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for borgere med inkontinens, forbedre arbejdsmiljøet for plejepersonalet og frigive værdifuld tid på omsorgs- og plejeområdet.
Se projektsiden: 'Sammen om løsninger til inkontinens'
VIL DU VIDE MERE?
Du er velkommen til at kontakte:
Riche Vestby
Innovationsrådgiver, Leverandørutviklingsprogammet LUP
0047 99 16 99 52 | [email protected]