Kontakt
Paul Sauer Carlsen
Kommunikationsansvarlig
[email protected]
61813103
Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) er et nationalt center, der er sat i verden for at tage offentlig-privat innovationssamarbejde til et nyt og højere niveau. Det skal ske for at udvikle nye – og nødvendige – løsninger på konkrete samfundsudfordringer.
Vi understøtter innovation (og innovationsaktive medarbejdere og ledere) i hele den offentlige sektor – med stort fokus på samarbejde om innovation med private virksomheder – og du kan få hjælp og sparring til begge dele.
CO-PI er finansieret af staten, KL og Danske Regioner, og vi er dermed gratis at bruge for dig, der er ansat i stat, kommune eller region.
Som innovationsaktiv eller innovationsinteresseret medarbejder eller leder – eller aktør inden for offentlig-privat innovationssamarbejde – kan du bruge os på mange forskellige måder.
Du kan finde værktøjer til dit innovationsarbejde – og blive klogere på ledelse, spredning, evaluering og implementering af innovation.
Du kan også finde viden, metoder og værktøjer til dit arbejde med offentlig-privat innovation og innovative offentlige indkøb.
Du kan læse om – og deltage i – en af CO-PI's skaleringsprocesser, som samler flere offentlige aktører om én fælles udfordring, så det bliver mere attraktivt for markedet at udvikle nødvendige, nye løsninger.
Du kan også finde gode eksempler i vores casesamling, dykke ned i vores statistik Innovationsbarometeret og downloade eller bestille CO-PI's materialer og udgivelser.
Endelig kan du få os ud at holde oplæg, deltage i vores Innovationsdag, møde os til workshops – og en hel masse andet.
Vi står som samfund i de kommende år over for komplekse samfundsudfordringer. Det, mange kalder vilde problemer, fx manglen på arbejdskraft og klima- og miljøkrisen.
Hvis vi skal håndtere de udfordringer, vi står overfor, er der behov for radikalt nye og bedre løsninger.
Samtidig er der brug for hele tiden i mindre skala at forbedre og udvikle vores velfærdssamfund – den mere inkrementelle innovation – til gavn for os alle.
Innovationsaktiviteten i den offentlige sektor er høj. 81% af de offentlige arbejdspladser er innovative. En vigtig årsag er, at den offentlige sektor ofte samarbejder med private aktører om innovation.
Hver fjerde offentlige innovation er skabt i samspil med en privat virksomhed. Med 15.000 offentlige arbejdspladser er det ensbetydende med, at private virksomheder samlet set spiller en positiv rolle i flere tusinde offentlige innovationer.
Innovationssamarbejde mellem den offentlige og den private sektor åbner et innovationsrum, som ingen af de to sektorer ville kunne skabe alene. Et fælles arbejde om at forstå problemet og udvikle løsningerne sammen øger sandsynligheden for, at man kan drage fordel af begge parters forskelligartede kapacitet og kompetence.
Det skaber ny værdi. Særligt højere kvalitet og effektivitet – men ofte også bl.a. medarbejdertilfredshed og bedre borgerinddragelse.
Du behøver ikke have 'innovation' stående i din titel for at kunne bruge os. Vores erfaring er, at mange offentligt ansatte arbejder innovativt og skaber innovation – også selvom man kalder det noget andet.
Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, der skaber værdi. Det findes i mange forskellige former og skaber forskellige former for værdi.
Vi kan hjælpe dig med at kvalificere og systematisere det udviklingsarbejde, der allerede foregår hver eneste dag i den offentlige sektor og i samarbejde med private aktører.
CO-PI udvikler mange materialer, værktøjer og tiltag – altid i samarbejde med offentlig ansatte, politikere, borgere eller virksomheder. Blandt produkterne er:
Derudover udgiver vi en podcast, beskriver de vigtigste innovationstilgange og meget andet.
For det første kan du følge os på LinkedIn lige her.
Derudover er det en god idé at tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi udsender 2-4 gange om måneden.
Nyhedsbrevet indeholder bl.a. nyheder om CO-PI's aktiviteter, viden om offentlig og offentlig-privat innovation, brugbare værktøjer og eksempler på gode løsninger.