VidensVærkstedet: tilgange til innovation

Velkommen til VidensVærkstedet!

Her bliver du introduceret til forskellige dele af innovationsfaget – sproget, tilgangene og metoderne.

CO-PI's VidensVærksted er til dig, der ved en smule om innovation og gerne vil vide mere – eller til dig, der er helt ny og gerne vil vide, hvad innovation er, og hvordan man arbejder målrettet med det.

Kan få innovation til at ske

I fjerde udgave dykker vi ned i tilgange til arbejdet med offentlig innovation.

I tidligere udgaver har vi lært, hvordan innovationsprocesser er anderledes end andre processer. Vi har også nørdet rundt i værdi og evaluering af offentlig innovation.

"Nu er næste skridt at grave i, hvor man kan finde inspiration i tilgange, der kan hjælpe med at få innovation til at ske," forklarer Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI.

Mange forskellige tilgange

Hun forklarer, at der findes mange forskellige tilgange til innovation – som alle er gode til forskellige aspekter af innovationsarbejdet:

• Nogle tilgange er rigtig gode til at understøtte eksperimenter og dataindsamling. Det gælder fx adfærdsvidenskab og positive afvigelser.
• Nogle tilgange er rigtig gode til, at vi får åbnet os op overfor omverdenen, det gælder fx åben innovation og samskabelse.
• Nogle tilgange er gode til at gøre et problem og en løsningsudforskning konkret, understøtte at vi hurtigt bygger noget og har relativt konkrete opskrifter på at gøre det – det gælder især designtænkning.
• Nogle tilgange er gode til at gå undersøgende til værks, det gælder fx antropologi og undringsdreven innovation.

"Jeg synes, det er vigtigt at få skabt en bred innovationspalet. Nogle gange bliver bruger/borgerinddragelse og designtænkning sat lig med innovation – men paletten er bredere end det. Og det glemmer vi nogle gange," understreger Lene Krogh Jeppesen.

Begge er udbredte klassikere

Der er en grund til, at netop designtænkning og brugerinddragelse er klassikere, når det gælder innovationstilgange, forklarer Lene Krogh Jeppesen:

"De er begge ret udbredte. Og det er der nok god grund til. For det første har de en lang historik, og i Danmark har vi været enormt gode til at bruge dem," siger hun.

"Som vi talte om i innovationsproces-afsnittet af VidensVærkstedet, blev innovationsproces-modellen Double Diamond tegnet af UK Design Council i 2004 – og den er en opsamling af den viden og de erfaringer, de har gjort sig indtil da. Den danske bog 'Sæt borgeren i spil', som slog et slag for at inddrage virksomheder og borgere i offentlig innovation, blev udgivet i 2009."

Har vedudviklede værktøjskasser

For det andet har både designtænkning og brugerinddragelse efterhånden veludviklede værktøjskasser – hvilket gør tilgangene trygge at bruge.

"Designtilgangen bygger både på et stærkt brugerfokus og på at prototype sig til, hvordan et problem kan forstås, og til hvordan de mulige løsninger kan se ud. Nøgleord er mennesket i centrum, empati, iterative processer og det at være tydelig om at divergere og konvergere – altså at skelne mellem, hvornår vi åbner op for idéer, og hvornår vi prioriterer og lukker til," siger Lene Krogh Jeppesen.

Brugerinddragelse handler om at få sat borgeren eller samarbejdspartnerens behov i centrum og lære om dem.

Kan virke stort og uoverskueligt

Men netop dét – brugerinddragelse – kan virke stort og uoverskueligt, når man er vant til et myndighedsansvar og en myndighedsrolle, forklarer Lene Krogh Jeppesen.

Så hvordan kan vi gøre det mere konkret og overskueligt – og mindre farligt?

Lene Krogh Jeppesen forklarer, at én måde er at forestille sig en skala med en bruger i den ene ende af skalaen og en ekspert i den anden ende.

"I yderligheden kan man sige, at det drejer sig om magt: Er det brugeren eller eksperten der har magten til at definere et problem – og mulige løsninger?" spørger hun.

Tre 'kasser' til brugerinnovation

Der sker masser af ekspertinnovation i Danmark, forklarer Lene Krogh Jeppesen videre. Der er reformer og nye tiltag i det offentlige og nye løsninger udviklet i det private, som er drevet af eksperterne.

Det er ikke i sig selv forkert, understreger hun.

I tillæg til ekspertinnovation har vi tre 'kasser' til brugerinnovation – nu bevæger vi os 'magtmæssigt' fra ekspertinnovation længere og længere i retning af brugernes magt:

1. Brugercentreret innovation. Her er brugerne ikke direkte med, men vi har nogle 'billeder' af dem – nogle kategorier af brugere, vi ser for os, når vi udvikler de nye løsninger.
2. Brugerinvolverende innovation. Det, vi typisk forstår ved brugerfokus – at vi faktisk mødes/taler med/observerer de brugere, der oplever problemet og kan inddrages i samtalen om, hvorvidt nye løsninger giver mening.
3. Brugerdrevet innovation. Her er det brugerne, der driver innovationen – som har defineret og oplevet problemet og måske endda i mere eller mindre grad har en løsning, de er gået i gang med at bruge selv.

Kan benytte metoder og værktøjer

Til hver 'kasse' hører nogle metoder og værktøjer, man kan benytte sig af, forklarer Lene Krogh Jeppesen.

• I brugercentreret innovation kan man fx arbejde med personaer. I stedet for at kigge på 5-6 mio. borgere og/eller 300.000 små og mellemstore virksomheder, kan man lave en håndfuld personaer med særlige karakteristika, der gør nogle af segmenterne nærværende for én. Personaer er baseret på data – ideelt set både kvalitative og kvantitative – og konkretiserer brugere og understøtter empati for dem. Fx ved at vise, hvad der er vigtigt for dem, hvad de ikke kan lide, hvad deres it-kompetencer er, hvordan deres hverdag ser ud. Når man udvikler løsninger, kan man så aktivt arbejde med om den her løsning giver mening for lige præcis den her bruger. 
• I brugerinvolverende innovation kan man fx lave service- eller brugerrejser. Her tegner man sammen med brugeren deres oplevelse af en løsning eller service – herunder hvor de blev glade, og hvor de var frustrerede. Det giver et udefra-ind-billede på en løsning, som den er nu – og en mere sammenhængende fortælling fra brugeren om de systemer eller services, der på indersiden tit er skåret i flere stykker, og hvor mange dele af en organisation leverer hver deres bid. Skal det gå hurtigt, kan man lave rapid prototyping. Her kan man sammen med brugeren tegne en løsning, som de godt kunne tænke sig den så ud. Det kan være et flow igennem en digital løsning: Hvad forventer du så, der skal ske, og hvad så der – og hvad vil være totalt ulogisk for dig? Det må ikke stå alene, det skal selvfølgeligt testes og udvikles bredere og mere systematisk.
• I brugerdrevet innovation kan man fx bruge metoden lead user. Her er antagelsen, at der allerede er nogle lead users – dem, der er helt forrest i bussen, og som har set og forstået et problem og udviklet en løsning til det. Den løsning kan man arbejde med at tage ind og implementere i egen organisation som svar på et problem, man også selv begynder at kunne se.

Hvordan får vi tid til det?

En klassisk indvending i en travl hverdag er: Jamen, hvordan skal vi dog få tid til det? Vi har allerede rigeligt travlt med den daglige drift.

Og der er travlt, understreger Lene Krogh Jeppesen. Men dels kan alle tilgangene kobles direkte på problemer, man i forvejen har til opgave at løse.

Derudover har CO-PI's svenske samarbejdspartnere udviklet en metode, der er overset i jagten på at opfinde nyt: en anti-pilot.

"Jeg synes, det er et banalt genialt greb. Idéen er, at vi skal have skabt noget rum og tid til at prøve nyt af – samtidig kan det være svært at rydde op i det, vi allerede gør. Så man sætter sig sammen og lister, hvad der tager tid og ikke skaber værdi, vælger noget, man gerne vil teste at fjerne, overvejer effekter og konsekvenser af at fjerne – for borgere, medarbejdere, ledere, organisationen, andre. Så tester man i en kort periode og lille skala, hvad der sker, når man fjerner. Så dokumenterer man resultater og læring. Helt enkelt. Sådan får vi både ryddet op og øvet os i at fjerne noget, hvilket er en overset del af innovationsarbejdet," siger Lene Krogh Jeppesen.

Oversigt over innovationstilgange

Der findes – som nævnt – mange flere innovationstilgange end designtænkning og bruger/borgerinddragelse.

Nogle af dem har CO-PI holdt digitale Innovationscaféer om:

• Gense oplæg fra Innovationscafé om adfærdsvidenskab og positive afvigelser
• Gense oplæg fra Innovationscafé om designtilgang i praksis

På co-pi.dk/innovationstilgange har vi bedt eksperter i de vigtigste innovationstilgange om at fortælle mere om dem – og hvordan de understøtter innovation.

Det drejer sig om adfærdsvidenskab, antropologi, designtænkning, positive afvigelser, samskabelse, undringsdreven innovation og åben innovation.

Hvilken innovationstilgang skal du vælge?

Hvad gør man så, hvor man skal i gang med et innovationsprojekt? Hvis du har en specifik udfordring, som du gerne vil løse, og det kræver noget nyt – hvordan finder du ud af, hvilken innovationstilgang du skal vælge?

"Lad mig starte med et relativt pragmatisk råd: Hvad har du og din organisation selv kompetencer til at gøre? Og har I ressourcer til at købe ekstern ekspertise ind med den innovationsfaglighed, I mangler? Det kan jo være nok så fint, at man virkeligt godt gad køre et forløb med positive afvigelser, men hvis man ikke har viden i organisationen – eller råd til at tilkøbe den – så er det en ren frustrationsvej at gå ned ad," siger Lene Krogh Jeppesen.

Derudover er det nemmere at tale om fravalg, forklarer hun:

"Der er fx noget med tidshorisonter og datagrundlag. I dansk sammenhæng kender jeg mest til brugen af adfærdsvidenskab i store organisationer med kæmpe datagrundlag, fx SKAT, Erhvervsstyrelsen og konkurrence- og forbrugerstyrelsen. Det kræver, at man både har data, tiden til at arbejde med den – og at man kan bestemme over det, man kalder valgarkitekturen. Hvis man ikke kan sætte eksperimenter op, hvor brugerne træffer forskellige valg – og derefter implementere det der virker bedst, så er det altså ikke en klog vej at gå ned ad."

"Og hvor åbent man er klar til at gå til det: Hvis organisationen ikke er klar til at åbne op om problemforståelsen og tage forskellige perspektiver på problem og løsning ind, så skal man holde sig fra åben innovation og samskabelse," siger Lene Krogh Jeppesen.

Materiale: CO-PI's 8 innovationsaktive arketyper er et eksempel på arbejde med personaer.

Vigtigt at træffe valg om tilgang

Men det er vigtigt at træffe et valg om, hvilken innovationstilgang, man vil benytte, understreger Lene Krogh Jeppesen.

Hun nævner konkrete tre årsager:

• En tilgang giver os transparente 'opskrifter' og logikker, som gør det nemmere at kommunikere, hvad man har gang i. Innovationsprocesser kan skabe usikkerhed, utryghed og forvirring. Det at man kan sige: Vi bruger den her tilgang, den har de her præmisser og de her trin i sig – for at komme fra problem til løsning – det medvirker til at skabe ro og tillid.
• Med tilgangen følger også valg, man kan forsvare. Har man valgt en designtilgang og tester prototyper af – og nogen kommer og spørger, hvorfor man ikke laver a/b-test i adfærdseksperimenter – så kan man sige: Vi har valgt den her tilgang, så det er det her, vi gør denne gang.
• Og med tilgangene hører også forskellige værktøjskasser, så valget af værktøjer og metoder bliver lidt enklere, når man kan koble dem på tilgange. Tilgangene låner også i et eller andet omfang værktøjer af hinanden – men det giver i hvert fald et godt udgangspunkt for ikke at drukne i de mange værktøjsvalg, man skal træffe i et innovationsarbejde.