Hvordan kan adfærdsvidenskab og positive afvigelser bruges som tilgange til innovation, og hvad er de vigtige trin og forudsætninger for, at tilgangene giver værdi i hverdagen?
De spørgsmål havde Lene Krogh Jeppesen inviteret to eksperter i studiet for at give deres svar på:
- Andreas Maaløe Jespersen, ph.d. i adfærdsvidenskab og souschef i Forbrugerpolitisk Center i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Lars Thuesen, afdelingschef i Strategi og Organisation i Rudersdal Kommune, og ekspert i positive afvigelser.
Hvor meget bliver borgere og brugere involveret i innovationsprocesserne?
Adfærdsvidenskab og positive afvigelser kan anvendes, når man inddrager borgere og brugeres perspektiver. Men i hvor høj grad bruges de i innovationsarbejdet?
Lene Krogh Jeppesen indledte med at dykke ned i tal fra Innovationsbarometeret – den nationale statistik over offentlig innovation, som CO-PI udgiver med Danmarks Statistik.
Innovationsbarometeret giver os ikke viden om hvilke tilgange, der konkret er brugt til innovationsarbejdet. Men vi kan se, sagde Lene Krogh Jespersen, at tre ud af fire er enige/helt enige i, det er nødvendigt systematisk at inddrage borgernes og eller virksomhedernes perspektiv.
Se introduktion med Lene Krogh Jeppesen:
Positive afvigelser: Når nogen gør noget anderledes, der virker godt
Lars Thuesen gav i sit oplæg en række eksempler på, hvad positive afvigelser kan udfolde som tilgang til innovation.
Positive afvigelser tager udgangspunkt i, at der i alle arbejdsfællesskaber er personer eller grupper, der udvikler en praksis, som giver dem bedre resultater inden for de samme rammer, vilkår og ressourcer.
Lars Thuesen fortalte om de konkrete resultater, som fx reduktion af hospitalsinfektioner, mindsket frafald på folkeskoler og ungdomsuddannelser og reduktion af sygefravær, vold/trusler og magt.
Se oplæg med Lars Thuesen:
Opsamling på spørgsmål og diskussion
Deltagerne i Innovationscaféen havde under gruppesessionerne diskuteret pointer fra oplæggene og formuleret en række spørgsmål til Andreas Maaløe Jespersen og Lars Thuesen.
En håndfuld af de spørgsmål, som deltagerne søgte svar på, var:
- Hvordan kan man ’udbrede’ det adfærdsvidenskabelige billede af brugeren på tværs af en organisation?
- Er der noget god inspiration i forhold til at få omsat de to tilgange til at udvikle initiativer?
- Hvad kræver det af ledelsen at arbejde med positive afvigelser?
- Hvordan overbeviser man politikere om, at man skal arbejde med adfærdsvidenskab/positive afvigelser?
- Hvordan fremhæver vi den positive afvigelse i sin organisation, uden at resten føler sig ’forkertgjorte’ – og derfor står af på forandringen fra starten?
Se, hvad eksperterne svarede på deltagernes spørgsmål
Næste Innovationscafé: Designtilgang i praksis
Fredag den 29. september kl. 9.00-10.00 åbner vi igen dørene til Innovationscaféen.
Her ser vi på, hvad det betyder at bruge designtilgang i innovationsarbejdet, og hvordan design kan hjælpe med at finde vej igennem de vilde problemer.
Du kan møde:
Julie Becher, direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, Frederikssund Kommune, Frederikssund Kommune, og ansvarlig for designsprint om rekruttering og fastholdelse i Frederikssund.
Ida Engholm, professor, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering, der er optaget af at nytænke designtilgangen, så den også kan hjælpe os med håndtering af vilde problemer som klimakrisen.
HVAD ER EN INNOVATIONSCAFÉ?
En Innovationscafé er et kort og uformelt format, hvor du både får inspirationsoplæg om et emne og mulighed for at netværke og have dialog i mindre grupper.
Efter en kort introduktion til dagens tema ved chefkonsulent i CO-PI Lene Krogh Jeppesen skyder to gæsteoplægsholdere caféen i gang med inspirationsoplæg.
I mindre grupper er der derefter dialog om vigtige pointer fra oplæggene og erfaring fra egen praksis samt opsamling på hvilke spørgsmål, det fortsat er vigtigt at få svar på.