"Mental trivsel blandt børn og unge er et virkeligt stort problem. Jeg kan fornemme fra min egen hverdag, at mange unge har mentale problemer, og det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved."
Sådan siger 16-årige Lukas Ayas Lorenzen Karademir. Han er et af medlemmerne af Ungeråd KBHs udvalg for mental trivsel og har været med til at stille forslag om en styrket forebyggende indsats over for mental mistrivsel blandt unge teenagere i København.
Ungerådet har gennem flere år arbejdet med unges mentale trivsel og sendt konkrete forslag til Borgerrepræsentationen i 2019, 2020, 2021 og 2022.
Læs også: 5 veje til at sænke risikoen, når du tager livtag med vilde problemer
5,8 millioner til mental trivsel
På den baggrund afsatte Borgerrepræsentationen i det seneste budgetforlig 5,8 millioner over to år til en tidlig forebyggende indsats over for mental mistrivsel blandt unge teenagere.
Det skal ske ved, at skolesocialrådgivere, PPR-psykologer, sundhedsplejersker og almen praksis får mulighed for at henvise elever fra 7.-9. klasse til et nyt tilbud i Sundheds-og Omsorgsforvaltningen.
Det handler om de unges fremtid
København er en af en lang række danske kommuner, som har etableret et ungeråd eller ungdomsråd.
Målet med Ungeråd KBH er at sikre, at unge har medindflydelse på udviklingen i kommunen, får indblik i den demokratiske proces og er med til at kvalificere de politiske beslutninger, der træffes. Det sker blandt andet ved, at Ungeråd KBH hvert år kan anmode om at få fire forslag behandlet politisk i Borgerrepræsentationen.
"Det giver super god mening at have et ungeråd. Det er de unge, der kommer til at leve med konsekvenserne af de beslutninger, vi træffer i Borgerrepræsentationen, og derfor er det oplagt at inddrage dem i processerne meget tidligt," siger Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
Fra mærkesag til anmodning
Lukas Ayas Lorenzen Karademir blev valgt ind i Ungeråd KBH sidste år, og selv om han ikke selv havde mental trivsel som sin mærkesag, da han stillede op, fattede han interesse for emnet.
Han valgte at blive medlem af udvalget og arbejdet 'hjælp til unge i mistrivsel', som er en af ungerådets mærkesager i 2021/22. Sammen med de øvrige udvalgsmedlemmer har han siden arbejdet med emnet på forskellige måder.
Han har blandt andet været med til at skrive et debatindlæg i Politiken og med til at skrive udkastet til anmodningen til Borgerrepræsentationen i år – og ikke mindst hele forarbejdet hertil.
Får eksperthjælp og ny viden
"Vi startede med at kontakte en masse eksperter i børn og unges trivsel for at få mere viden om emnet, og vi har holdt møder med blandt andre Børns Vilkår, Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening. Vi fik også nogle til at komme og holde oplæg på ungerådsmødet," fortæller Lukas Ayas Lorenzen Karademir.
På den måde skabte de unge et vidensgrundlag, som gjorde dem i stand til at formulere udkastet til anmodningen. Den fik de siden fik hjælp af en politisk konsulent i ungerådets sekretariat til at "skrive på den rigtige måde" til Borgerrepræsentationen.
MISTRIVSEL BLANDT BØRN OG UNGE
- At børn og unges mistrivsel er et stigende problem i Danmark, bekræftes af flere undersøgelser.
- I den seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil scorer hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand på 16-24 år lavt på mental trivsel, hvilket er en langt højere andel end i befolkningen generelt.
- Lederne af de kommunale pædagogiske psykologiske rådgivninger (PPR) oplever ifølge en undersøgelse som VIVE udførte for Psykiatrifonden i 2021, en stigning i børn og unges psykiske mistrivsel.
- Lederne vurderer kun i nogen grad, at kommunen lykkes med at hjælpe alle børn og unge i psykisk mistrivsel, som har behov.
Engagement og viden
Jakob Næsager mødes i rollen som borgmester fast hvert kvartal med repræsentanter for ungerådet. Han er meget imponeret over medlemmernes engagement, refleksioner og viden, og han bruger dialogen med de unge aktivt i sit politiske arbejde, fortæller han.
"Jeg er optaget af faglighed og trivsel, og jeg har bedt de unge om at melde tilbage, hvad de ser af udfordringer, og hvad vi som politikere kan gøre for at øge trivslen hos de ældste årgange i folkeskolen – både den mentale og fysiske trivsel. Det har vi rigtigt gode og konstruktive samtaler om, og vi har besluttet, at det er et fast tema på vores kvartalsmøder."
Kommer med konstruktive løsningsforslag
Jakob Næsager mener, at Ungeråd KBH i høj grad er med til at sætte en dagsorden i Københavns Kommune i og med, at de er dygtige og velargumenterede og sætter fokus på relevante problemstillinger. Han peger på vedtagelsen af forslaget om en indsats over for mental mistrivsel som et godt eksempel herpå.
"Når de unge formår at rejse en relevant problemstilling og komme med konstruktive løsningsforslag, er der også en politisk vilje til at finde de penge, der skal til for at arbejde systematisk med det over en længere periode," siger han.
UNGERÅD KBH
- Målet med Ungeråd KBH er at sikre, at unge har medindflydelse på udviklingen i Københavns Kommune, får indblik i den demokratiske proces og er med til at kvalificere de politiske beslutninger, der træffes. Dette sker gennem et direkte samarbejde mellem Ungerådet og politikerne, hvor unges viden, idéer og behov aktivt bliver bragt i spil.
- Hvert år kan Ungeråd KBH anmode om at få fire forslag behandlet politisk af Københavns Borgerrepræsentation.
- Ungerådet består af 35 medlemmer og 15 suppleanter i alderen 12-20 år med bopæl i Københavns Kommune. Medlemmerne vælges for et år ad gangen.
- Ungeråd KBH er arbejder uafhængigt af partipolitiske, økonomiske og religiøse interesser.
- Ungerådet er forankret under Børne- og Ungdomsforvaltningen. Rådet betjenes af et sekretariat, som faciliterer ungerådsmøderne og løser administrative opgaver knyttet til rådet.
- Borgerrepræsentationen har afsat 500.000 kroner til årlig drift af ungerådet.
En sjov måde at lære om demokrati
Medlemmerne af Ungeråd KBH mødes fast hver anden uge, hvor de først arbejder i fællesskab og derefter i de enkelte udvalg. Herudover kan der også være andre møder i ugens løb, som medlemmerne vælger at deltage i.
Lukas Ayas Lorenzen Karademir bruger i nogle perioder "ufatteligt meget tid" på ungerådet, men han nyder at skabe resultater sammen med andre unge og samtidig lære en masse om demokrati og politik, fortæller han.
"Det er en sjov måde at lære på og noget helt andet end at sidde og høre om demokrati i skolen. Man kommer ud og oplever det i virkeligheden, og det er meget mere interessant. Det er virkelig fedt, at der findes et sted med så mange engagerede mennesker, som man kan skabe noget sammen med," siger han.
Jagt på politikere
I begyndelsen af sit arbejde i ungerådet oplevede Lukas Ayas Lorenzen Karademir det som lidt svært at få de voksne politikere i Borgerrepræsentationen i tale.
"I starten skulle vi ud at jagte dem, men nu oplever jeg i stigende grad, at nogen fra Borgerrepræsentationen kommer og spørger os. Jeg tror måske, at vi nogle gange bliver lidt glemt, men når vi så har haft et møde med en af politikerne, har de os mere i tankerne fremover," siger den han.
Lukas Ayas Lorenzen Karademir har besluttet af genopstille til Ungeråd KBH, og han er i øjeblikket i gang med at føre valgkampagne – både blandt sine venner og på Falkonergården Gymnasium, hvor han til daglig er elev.