Teknologi skal give øget tryghed for døende i eget hjem

Vi skal alle dø, og for mange borgere, som dør i eget hjem, er det et vilkår, at de ligger alene i perioder mellem hjemmeplejens besøg, hvis der ikke er pårørende eller frivillige fra vågetjenester til stede.

Mange døende svinger i de sidste levedøgn ind og ud af bevidsthed og er derved ude af stand til at tilkalde hjælp via fx et nødkald, hvis de har smerter eller uro.

Det skaber utryghed for både den døende borger, de pårørende og medarbejderne i hjemmeplejen.

Teknologi skal skabe tryghed

I Aarhus Kommune har man et ønske om at afhjælpe dette problem med hjælp fra teknologi.

I 2020 iværksatte afdelingen Velfærdsteknologi & Hjælpemidler derfor pilotprojektet 'Tryghed ved livets afslutning - Teknologi til den palliative indsats' ved hjælp af midler fra kommunens Velfærdsteknologisk OPI-pulje.

Projektet har til formål skabe øget livskvalitet og tryghed for døende borgere og deres pårørende ved hjælp af teknologi.

Læs også: KL lancerer teknologipartnerskab: Skal frigive tid og løfte velfærden i kommunerne

Flest ønsker at dø i eget hjem

Et flertal af danskerne – cirka 60 procent – ønsker nemlig at dø i eget hjem, men kun 22 procent gør det ifølge nationale undersøgelser.

"Vores projekt skiller sig ud, da det ikke indebærer en besparelse eller en effektivisering. Det vil derimod være en serviceudvidelse, hvis løsningen bliver implementeret," siger projektleder Mette Callsen, som er sygeplejerske og cand.mag. i anvendt filosofi.

"Tanken er, at der bliver holdt øje med borgerne, når de går ind i dødsfasen, og at de bliver lindret så godt som muligt for smerter."

Mangler teknologiske løsninger

En behovsafdækning forud for projektet og en indledende dialog med borgere og pårørende samt Skejby Sygehus' afdeling for lindrende pleje og behandling og Aarhus Kommunes hospice viste, at der mangler teknologiske løsninger til at registrere smerter og uro og tilkalde hjælp til døende i eget hjem.

Projektet har derfor fokus på at udvikle og teste netop denne type af teknologier.

Man indledte et samarbejde med en tysk producent af kropsbårne sensorer, der sidder på borgerens bryst og holder øje med blandt andet puls, uro (motoriske bevægelser) og tegn på stress (hjerterytmevariabilitet). Og sammen med virksomheden udviklede man koblingen fra sensoren til hjemmesygeplejens eksisterende kaldesystemer – altså en alarmfunktion.

Udfordringer med teknologien

Det andet teknologiske element i projektet er en kamera-kig-ind-løsning, hvor hjemmesygeplejen, når de får en alarm fra en sensor, kan logge på et kamera og kigge til borgerne. Alle teknologier i projektet anvendes efter fuldt habilt samtykke fra borgere og pårørende, ligesom alle GDPR-regler overholdes i form af databehandleraftaler osv.

Undervejs i projektet er man stødt på en række udfordringer – både i forhold til teknologi og etik. I begyndelsen var det især de teknologiske udfordringer, der voldte problemer.

"Vi skulle videreudvikle en app, som kan tale sammen med vores eksisterende kaldesystemer, så vi ikke får endnu en ny device, som sygeplejerskerne skal sætte sig ind i. Det viste sig at være en meget langstrakt proces, som tog omkring et år og krævede støtte fra andre magistratsafdelinger, men til sidst lykkedes det at få teknologierne til at tale sammen," fortæller Mette Callsen.

Alle borgere er forskellige

En anden teknologisk/medicinsk udfordring i projektet handler om sensorernes målinger og alarmer.

Sygeplejerskerne måler værdier – fx puls, blodtryk mv. – på alle borgere, og har dermed et billede af, hvordan det 'plejer' at se ud.

"Men det er svært med døende borgere, som alle er forskellige, og hvor værdierne kan svinge meget op og ned. Samtidig er der ikke så meget viden at bygge på, for normalt tager man alle sensorer af folk, der er tæt på at dø. Her gør vi det modsatte, for vi skal netop bruge sensorerne til at opfange fysiologiske tegn på, at der er noget, der skal lindres,” siger Mette Callsen.

Læs også: To ryk og en aflevering – kom i mål med tidsbesparende velfærdsteknologi

Død er et følsomt emne

Det etiske element har imidlertid vist sig at være en af de største udfordringer i projektet.
 
"Det er et følsomt og kontroversielt emne, at der er døende mennesker, der ligger alene derhjemme i perioder af den sidste tid. Det oplever jeg blandt andet, når jeg er ude at fortælle om projektet," siger Mette Callsen.

Hun peger også på, at der er en generel eksistentiel usikkerhed ved det at dø, som man ikke nødvendigvis kan lindre ved brug af teknologi.

"Så selv om formålet med projektet er at øge trygheden for de døende borgere, så er der nok grænser for, hvad teknologien kan bruges til. Den ydmyghed har vi også i dette projekt."

Svær målgruppe til test

Målgruppen i projektet er borgere i terminale forløb – altså borgere, der måske kun har nogle få uger eller måneder tilbage at leve i, og som har udtrykt et ønske om at dø derhjemme. Det har imidlertid vist sig at være svært at ”rekruttere” deltagere til et projekt i netop denne målgruppe.

Man havde oprindelig en målsætning om at få cirka 20 døende borgere med i projektet, men siden starten på selve testfasen i sensommeren 2022 er det kun lykkedes at lave et testforløb med to døende borgere.

"Vi har haft aftaler med borgere, som så ikke kunne være med alligevel, fordi de pludseligt er blevet for syge til at kunne give et habilt samtykke. Der er også flere forløb, hvor døden er indtruffet meget hurtigere end forudset. Det er et vilkår med denne målgruppe," fortæller Mette Callsen.

Hvornår kan borgeren spørges?

Døden er generelt et område, som vækker mange følelser og kan rumme mange dilemmaer, og derfor har man meget fokus på etikken i projektarbejdet.

"Det handler blandt andet om at spørge borgerne på det rigtige tidspunkt. Selv om de er terminale, er det ikke nødvendigvis alle, der har erkendt det," siger Mette Callsen.

Vi skal tage hensyn til, hvordan borgeren har det rent følelsesmæssigt og gå til samtalen med en vis respekt og ydmyghed. Men når borgeren er klar, og vi tager hul på snakken om døden, er folk ofte meget åbne," tilføjer hun.

Læs også: Lad leverandøren hjælpe med implementering

Evaluering efter fem testforløb

I de kommende måneder håber man at nå op på at få minimum fem borgere med i et testforløb inden april måned.

Derefter vil man vurdere, om der er et tilstrækkeligt datagrundlag til at drage konklusioner og tage stilling til det videre forløb og en eventuel implementering af løsningen.

"Vi ved ikke, om det er muligt at bruge teknologi til at øge trygheden og mindske antallet af hospitalsindlæggelser og akutte flytninger for døende borgere i eget hjem. Men vi håber, at projektet vil give os mere viden herom og skabe grundlaget for, at vi kan gå videre med det, der giver mening," siger Mette Callsen.