En tredjedel af den danske befolkning lider af søvnproblemer. 10-15 procent har kronisk søvnløshed. For personer med psykiske lidelser er tallet langt højere. Afhængig af lidelsen vurderes 50-80 procent af de psykiatriske patienter at have søvnproblemer.
I 2021 vandt Psykiatriens Hus, der er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midt, CO-PI's innovationspris NYT SAMMEN BEDRE for deres behandlingstilbud 'Bedre søvn uden medicin'.
'Bedre søvn uden medicin' er non-farmakologisk søvnbehandlingstilbud til borgere med psykiatriske lidelser og søvnproblemer.
Læs også: Vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen er…
Inspiration fra Norge
Præmien for at vinde NYT SAMMEN BEDRE-prisen er et studiebesøg, som netop er blevet indløst med en tur til Bergen i Norge. Her arbejder man med tilsvarende behandling og har flere tiltag med fokus på koblingen mellem forskning og innovation.
Med på turen var Mette Kragh, Henny Dyrberg, Ellen Secher Henriksen og Mette Bunch fra Psykiatriens Hus’ regionale del, der fik mulighed for at hente inspiration til søvnbehandling – både fra førende forskere på det norske kompetencecenter for søvnbehandling (SOVno) og fra psykologer hos HelseBergens psykiatrisk klinik, Bjørgvin Distriktpsykiatriske Senter (DPS).
"Besøget hos klinikken viste mange lighedspunkter mellem deres søvnbehandlingstilbud og vores. Men selvom det norske og det danske behandlingstilbud bygger på samme vidensgrundlag, så ser vi også nogle forskelle i praksis. Det er meget interessant og viser, at der er mange gode idéer at hente ved at høre fra andre på området," fortalte Mette Kragh, Klinisk sygeplejespecialist, forsker, Ph.d.om besøget.
Hør podcast: Bedre søvn uden medicin
6-ugers forløb giver bedre søvn
'Bedre søvn uden medicin' er et af få søvnbehandlingstilbud til psykiatriske patienter, og tilbuddet kræver en henvisning fra regionspsykiatrien.
Gennem et 6-ugers forløb bliver patienterne hjulpet med at ændre søvnvaner ved at sætte konkrete mål og i samarbejde med en søvnbehandler lægge en realistisk plan.
Med hjælp af søvnrestriktion, samtaler, øvelser til at håndtere og reducere bekymringstid samt afspænding kan regionens søvnbehandleren være med til at forbedre patientens søvn.
OM BEDRE SØVN UDEN MEDICIN
- Det estimeres, at en tredjedel af befolkningen har søvnproblemer. For borgere med psykiatriske lidelser er tallet markant højere og det er dokumenteret, at søvnproblemer kan forværre
den psykiatriske lidelse og føre til indlæggelse, tilbagefald og selvmordstanker.
- Farmakologisk søvnbehandling er udbredt, men anbefales primært til kortvarig brug. Non-farmakologisk søvnbehandling har flere fordele: Der er ingen bivirkninger eller interaktioner med anden medicinsk behandling, og effekten er mere langvarig end ved medicinsk behandling. Non-farmakologisk behandling er efterspurgt af brugerne, men behandlingsudbuddene til non-farmakologisk søvnbehandling i psykiatrien er begrænsede.
- I sommeren 2019 opstartede Psykiatriens Hus (et samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune) et tværsektorielt behandlingstilbud til borgere over 18 år med søvnproblemer og psykiatriske lidelser.
- Søvnforløbet består af 6 behandlingsgange, hvor der er fokus på undervisning om søvn, ændring af uhensigtsmæssige vaner, afspænding, metoder til at tackle bekymring og negative tanker om søvn samt tilbagefaldsforebyggelse. Behandlingen kan skæddersys til den enkelte – uanset psykiatrisk diagnose – og bygger på evidensbaserede metoder, der kombinerer kronoterapi, kognitiv adfærdsterapi og social rytme-terapi.
- 'Bedre søvn uden medicin' vandt den 5. maj 2021 NYT SAMMEN BEDRE-prisen, den nationale innovationspris for den offentlige sektor.
Søvnbehandling er ikke prioriteret
Hos prisvinderne i Psykiatriens Hus i Aarhus har man gode erfaringer med forløbet og har indtil videre haft 250 patienter igennem.
Søvnbehandlerne oplever dog også både efterspørgsel og frustration fra praktiserende læger, der mangler et lignende tilbud at henvise egne patienter til.
"Når jeg underviser praktiserende læger, oplever jeg en stor efterspørgsel – og det har vi desværre ikke mulighed for at komme i møde. Vi kan kun tage patienter fra psykiatrien ind. Det er et stort problem og formentlig også utilfredsstillende for læger, at deres bedste mulighed for at behandle søvnproblemer- og sygdomme er medicin," fortæller Henny Dyrberg, specialpsykolog i psykiatri om behovet for non-farmakologisk behandling.
Oplever de samme udfordringer
De to nordiske lande har mange ligheder, så på trods af forskellige organiseringer omkring sundhedssektoren, ligner udfordringerne hinanden.
Begge lande er udfordret af 'vilde problemer' som fx den demografiske udvikling, men der er også problemer med sammenhængende tilbud til patienter, herunder samarbejdet mellem kommune og sundhedsområdet/regioner.
"Hvis man ser igennem de forskellige måder at organisere sig på, så kan vi høre, at de slås med nogle af de samme ting, som vi gør. Det er gennemgående sundhedssektorproblemer, og det kniber med at snakke sammen med de andre i systemet," lyder det fra Henny Dyrberg.
Stærkere samarbejde skal skabe sammenhæng
På besøg hos Øyane DPS fik prisvinderne et indblik i vigtigheden af samarbejde mellem sektorer, afdelinger og fagpersoner.
Med projektet 'Samskaping i Vest' har man indledt et samarbejde med Askøy Kommune, Øygarden Kommune og NAV Region Vest om at skabe bedre ydelser og tilbud for borgere og fælles brugere, som har psykiske og sundhedsmæssige vanskeligheder.
I 'Samskaping i Vest' har man gennem en StimuLab-bevilling fået tildelt en servicedesigner, der via visualisering af udfordringer, opgaver og tilbud har formået at samle parterne og skabt ny fælles koordineret indsigt og handling overfor de mest sårbare patienter.
Sundhedsforskning får ikke liv i kommunerne
Et af de innovationsspørgsmål, prisvinderne havde med i rygsækken, lød: "Hvordan kan man arbejde innovativt på et område med stærk tradition for evidens?"
I både Norge og Danmark er sundhedssektoren forpligtet til at forske og modtager mange ressourcer til arbejdet.
Selvom der i Norge anvendes nogenlunde lige mange ressourcer på sundhed i kommuner og i de statsligt forankrede 'helseforetag', der varetager nogenlunde samme opgave som danske regioner på sundhedsområdet, så er det kun 10 procent af sundhedsforskningen, der vedrører den kommunale indsats.
Det har konsekvenser for kvalitet og innovation. Også det kunne de danske prisvindere genkende.
Forskning og innovation – et samspil med potentiale
Hos den kommunale og statslige del af sundhedsområdet i og omkring Bergen har man taget udfordringen op. I et nyt, fælles hus i Bergen er en række forskellige og centrale samarbejdspartnere samlet og kan let mødes til fælles udveksling om forskning, innovation, uddannelse og formidling i relation til de tværgående udfordringer på sundhedsområdet.
Parterne samarbejder om mere forskning i kommunerne ved at igangsætte flere forskningsaktiviteter og i højere grad anvende forskningsresultater som videngrundlag for sundhed- og omsorgsområdet, så borgerne får bedre og mere sammenhængende hjælp.
"I det fælles hus blev vi udfordret på, at innovation og forskning kan følges ad. Vi fokuserer meget på forskningen, fordi vi gerne vil udvikle et tiltag af høj kvalitet – men hvis vi skal have innovationsdelen med, kræver det i højere grad at vi inddrager andre aktører. Og det er ikke, der vores tid og ressourcer er prioriteret," fortalte Mette Kragh, Klinisk sygeplejespecialist, forsker, Ph.d.
Læs om to norske samarbejder om forskning og innovation: Kunnskapskommunen og Alrek Helseklynge
Behov for at se tingene oppefra
Studiebesøget i Norge gav anledning til videndeling og inspiration fra forskellige faggrupper og organisationer.
"Jeg har fået udfordret mine egne fordomme – jeg kan godt nogle gange have det lidt svært med diskussionen om varme-kolde hænder: Hvorfor skal der ansættes flere til at måle, registrere? Men jeg kan godt se, at man er nødt til at være meget målrettet og præcis i sine interventioner og behandlingstilbud," sagde Henny Dyrberg om besøgene og afslutter:
"Den type problemstillinger, kan man ikke nødvendigvis se, når man sidder i sin egen 'silo' og med egne opgaver. Der er brug for, at der nogen, der ser tingene fra oven og kan hjælpe med at dele budskabet og få behandlingstilbuddet ud at leve andre steder. For der er brug for det."
OM NYT SAMMEN BEDRE-PRISEN
- NYT SAMMEN BEDRE-prisen er den første nationale pris for innovation i den offentlige sektor. Den blev uddelt af Center for Offentlig Innovation (COI) til Innovationsdagen den 5. maj 2021.
- Prisen uddeles til en offentlig innovation, der rummer en løsning på et komplekst samfundsmæssigt problem, er udviklet sammen med andre aktører og har skabt værdi.
- NYT SAMMEN BEDRE-prisen retter sig ikke mod en bestemt sektor eller et fagområde – men fremhæver det gode innovationsarbejde, der sker på tværs af hele den offentlige sektor.
- Prisen blev uddelt til Innovationsdagen 2021, som i år blev afholdt både digitalt og lokalt.
- Vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen modtager et gavekort til et studiebesøg for op til seks personer med 1-2 overnatninger. Turen arrangeres af COI i samarbejde med vinderen og har til formål at give ny inspiration til innovationsarbejdet.