Partnerskab på udebane: Hvordan får vi velfærdsteknologi ud over rampen?
Billede: Deltagerne måtte smide skoene for at besøge ét af de fire fremtidsscenarier for ældreplejen, som kan opleves på Københavns Professionshøjskole.
En gruppe på 24 deltagere bevæger sig lydløst gennem et rum, hvor fremtiden ikke bare kan ses og høres – men også mærkes.
De har netop taget skoene af for at træde ind i et af Exploratoriets fire fremtidsscenarier for ældreplejen.
Her, på Københavns Professionshøjskole, er virkeligheden i 2050 ikke blot en tankeøvelse – det er en konkret oplevelse.
Udnytter slet ikke potentialet
Deltagerne er repræsentanter for kommuner, fagforeninger, teknologivirksomheder, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer.
De er samlet i Ældreministeriets 'Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen' for at besvare spørgsmålet: Hvordan skalerer vi teknologi i ældreplejen, så flere får gavn af den?
"Det er ikke teknologien, vi mangler. Det er implementeringen og skaleringen. Nogen går forrest. Men vi udnytter slet ikke det kæmpe potentiale, der er i at bruge velfærdsteknologi i ældreplejen," som ældreminister Mette Kierkgaard slog fast efter det første møde i partnerskabet. Og det er netop dét, partnerskabet arbejder på at løse.
Det er ikke teknologien, vi mangler. Det er implementeringen og skaleringen.
Fire scenarier – fire mulige retninger
I Exploratoriet arbejder deltagerne med fire mulige fremtidsscenarier for ældreplejen. Hvert scenarie repræsenterer en samfundsmodel med forskellige tilgange til teknologi, sundhed og velfærd.
- Mest for de fleste → En kollektiv velfærdsmodel, hvor ressourcerne fordeles bredt, men med skarpe prioriteringer.
- Sundhedsbazaar → En markedsdrevet model, hvor borgerne selv vælger og finansierer deres sundhedsydelser.
- Ministry of Root Causes → Et system med radikal forebyggelse, hvor individets livsstil reguleres stærkt.
- Teknologiens æra → Et scenarie, hvor adgang til teknologi bestemmer graden af pleje og sundhedsydelser.
Deltagerne blev bedt om at reflektere over, hvor de tror, vi ender, og hvor de håber, vi ender. Langt de fleste pegede på 'mest for de fleste' – en videreførelse af den danske velfærdsmodel, men med nødvendige tilpasninger.
"Faktisk pegede mange fra erhvervslivet også på denne model. Man kunne tro, de ville foretrække en mere markedsorienteret løsning, men der var en bred enighed om, at velfærd og dermed velfærdsteknologi skal være tilgængelig for alle," siger Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI.
Partnerskabets formål – en strategi for fremtiden
Partnerskabet er nedsat som en del af regeringens ældrereform og skal levere anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi kan skaleres i ældreplejen. Konkret ser deltagerne på:
- Hvilke strukturelle barrierer for implementering af teknologi skal fjernes?
- Hvilke lovgivningsmæssige rammer skal være på plads?
- Hvordan kan vi etablere nationale standarder, der gør det lettere at udvikle og udbrede løsninger?
CO-PI spiller en central rolle som facilitator og er ansvarlig for at tilrettelægge og lede partnerskabets fire møder. Målet er at skabe et rum, hvor de svære samtaler kan tages, og hvor nye perspektiver kan opstå.
"Deltagerne er ikke fastlåst i deres positioner – de har lagt rygmærkerne og sidder ikke over for hinanden, men sammen om at finde løsninger. Det er virkelig godt. Selvom partnerskabet stadig er i sin tidlige fase, er der en reel mulighed for at skabe fælles fodslag om udbredelsen af velfærdsteknologi," siger Anne Marie Berg, seniorprojektleder i CO-PI.
Fakta: Hvad er det – og hvem er med?
Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi, herunder kunstig intelligens, kan skaleres i ældreplejen.
Anbefalingerne skal bruges til en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, som forventes at være klar medio 2025.
Partnerskabet består af repræsentanter fra centrale aktører i velfærdsteknologisektoren:
Offentlige institutioner og organisationer:
- Ældreministeriet
- KL
- Danske Ældreråd
- Danske Professionshøjskoler
- Danske SOSU-skoler
Erhvervsorganisationer og virksomheder:
- Danish.Care
- Dansk Erhverv
- Dansk Industri
- IT-Branchen
- Health Tech Hub Copenhagen
- Fire velfærdsteknologivirksomheder
Fagforeninger og interesseorganisationer:
- FOA
- Dansk Sygeplejeråd
- Ergoterapeutforeningen
- Danske Fysioterapeuter
- Ældre Sagen
- IDA
Flere centrale temaer gik igen
På vejen rundt i Exploratoriets fire fremtidsscenarier skulle deltagerne reflektere over deres betydning for udbredelse og skalering af velfærdsteknologi.
Efter hvert scenarie gennemførte de en individuel refleksionsrunde med kort, hvor der stod to spørgsmål – ét om udfordring og ét om mulighed.
I den efterfølgende dialog dukkede flere centrale temaer op, som gik igen:
1. Teknologiens rolle i (u)lighed i sundhed
Flere deltagere bemærkede, at ulighed i sundhed ikke har været et centralt samtaleemne i tidligere diskussioner om velfærdsteknologi. Men i Exploratoriet blev det pludselig tydeligt, hvordan forskellige fremtidsscenarier kan forstærke eller mindske social ulighed.
- Sundhedsbazar-scenariet, hvor borgerne selv vælger og finansierer deres sundhedsydelser, satte gang i refleksioner om, hvorvidt dette kunne føre til et system, hvor kun de mest ressourcestærke har adgang til den bedste pleje.
- Teknologiens æra pegede på, hvordan adgang til avanceret teknologi – fx wearables og private sundhedsløsninger – kan skabe et todelt system: Én sundhedsmodel for dem, der har råd, og en basal version for resten.
Som flere deltagere konkluderede, vil de valg, vi træffer i dag, forme adgangen til velfærd i fremtiden. Uanset hvilke principper vi arbejder efter, vil det altid indebære en prioritering.
De ekstremer, scenarierne repræsenterede, hjalp deltagerne med at få øje på nuancerne i de konsekvenser, forskellige valg kan føre med sig.
2. Behovet for nationale standarder
Et andet stort tema var behovet for ensartede standarder i udbredelsen af velfærdsteknologi.
- Mange oplever i dag, at kommunerne fortolker lovgivningen forskelligt, hvilket betyder, at en teknologi, der er godkendt ét sted, kan blive afvist et andet sted.
- Deltagerne pegede også på, at vi har mange systembarrierer, der gør det svært at skalere løsninger. Dette gælder både tekniske standarder (fx hvilke systemer teknologier skal kunne integreres med) og juridiske rammer (fx hvilke teknologiske løsninger må anvendes til hvilke formål og hvordan data indsamles, deles, opbevares og anvendes).
En central diskussion handlede om, hvorvidt der bør etableres nationale retningslinjer for velfærdsteknologiske løsninger – en slags 'baseline', som alle kan udvikle op imod. Flere sammenlignede det med den måde, vi tidligere har stillet grønne krav til virksomheder.
3. Medarbejdernes kompetencer og teknologi i praksis
Selvom teknologien har et stort potentiale i ældreplejen, afhænger successen af, om medarbejderne har de rette kompetencer til at anvende den – og hvordan den understøtter deres faglighed.
- Flere deltagere pegede på, at medarbejderne ikke må blive reduceret til administratorer af teknologi. Digitale løsninger kan understøtte det relationelle arbejde og registrere behov, men kan ikke erstatte den menneskelige omsorg.
- Det betyder, at anvendelse af velfærdsteknologi bliver en integreret del af medarbejdernes faglighed, hvilket vil præge både løbende kompetenceudvikling og uddannelse af nye medarbejdere til ældreområdet.
- Teknologi skal bruges målrettet, fx til at forudsige tidlige tegn på forværring ved at samle data på tværs af løsninger. Det kræver robuste systemer til dataopsamling og tydelig formidling til medarbejderne. Faglig viden og teknologi skal supplere hinanden og anvendes korrekt og etisk forsvarligt.
Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at teknologi bliver et værktøj, der styrker medarbejdernes arbejde – ikke en ekstra byrde.
Omsætte indsigter til anbefalinger
Den 12. marts skal partnerskabet på et inspirationsbesøg i Aarhus, hvor deltagerne får mulighed for at se og høre om konkrete eksempler på, hvordan velfærdsteknologi allerede er i brug i ældreplejen.
"Hidtil har vi arbejdet divergerende – vi har åbnet samtalen og udforsket forskellige perspektiver. Nu bevæger vi os ind i en konvergerende fase, hvor vi skal samle trådene og formulere konkrete anbefalinger, der kan omsættes til handling," siger Amalie Witthaus, innovationskonsulent hos CO-PI.
Skabt et stærkt fundament
De fire møder i partnerskabet skal munde ud i konkrete anbefalinger til den kommende nationale strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen.
Der er stadig vigtige diskussioner forude, men én ting står allerede klart: Når de rette aktører samles på tværs af sektorer, opstår der nye løsninger og fælles retning.
"Vi har skabt et stærkt fundament, og nu handler det om at holde momentum. Hvis vi kan bygge videre på den fælles forståelse, vi har opnået, kan vi for alvor rykke ved, hvordan teknologi bruges i ældreplejen," siger Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI.
Fakta: Hvad er Exploratoriet?
- Exploratoriet ved Københavns Professionshøjskole består af fire fysiske rum, der hver især præsenterer et scenarie for, hvordan sundhedsvæsenet kan se ud i 2050.
- Disse scenarier er udviklet i samarbejde med Dansk Design Center og sundhedsfaglige eksperter fra forskellige sektorer.
- Formålet er at udfordre vores nuværende forståelse og inspirere til nytænkning inden for velfærdsteknologi.
- Gennem et virtuelt univers kan man opleve disse scenarier via video- og lydklip samt læsematerialer.
Kontakt
Chefkonsulent
[email protected]
61 81 31 05
Innovationskonsulent
[email protected]
61 81 27 81
Seniorprojektleder
[email protected]
61 81 27 76
