Living Lab i Gladsaxe Kommune finder nye veje til at teste hverdagsteknologier

I Gladsaxe Kommune forbereder projektleder Katrine Cortnum-Fly en markedsdialog om at udvikle og teste nye hverdagsteknologier til rehabilitering af borgere, der har fået plads på kommunens midlertidige rehabiliteringspladser Kildegården. Få fire gode råd til at forberede et offentligt-privat innovationssamarbejde.

Billede: Projektleder Katrine Cortnum-Fly (th) har brugt personaer til at få et blik og sprog for den komplekse plejeopgave, som nye hverdagsteknologier skal passe ind i. Konsulent og kollega Kristoffer Gottlieb (tv) sparrer med hende om personaerne.

En af de helt store opgaver for Gladsaxe Kommune er at pleje og rehabilitere et stigende antal borgere, der udskrives fra hospitaler og ikke er klar til at komme hjem i egen bolig.

Borgerne har vidt forskellige udfordringer, der kalder på fx genoptræning og pleje på midlertidigt døgnophold i samarbejde med den praktiserende læge. 

De borgere, hvor der vurderes et behov, henvises til en midlertidig rehabiliteringsplads på Kildegården, hvor der i sommeren 2023 blev etableret et Living Lab.

Living Lab til test

På det nye Living Lab skal erhvervslivet i samarbejde med kommunens medarbejdere og de indlagte borgere snart i gang med at teste og finde nye løsninger på et stort og komplekst plejebehov.

"Vores udfordring som kommune er, at vi får indlagt flere og flere borgere med behov for en midlertidig rehabiliteringsplads og en skræddersyet behandlingsindsats. Borgerens forløb er ofte meget komplekse med mange faggrupper involveret. Dette er tidskrævende og kræver særlige kompetencer at løfte, i en tid hvor vi i forvejen er presset på tid og ressourcer," fortæller projektleder Katrine Cortnum-Fly.

"Formålet med projektet er derfor at udvikle teknologier, som kan understøtte medarbejderne i deres arbejde, teknologier som er værdiskabende og meningsfulde for både borgere og medarbejdere," fortsætter Katrine Cortnum-Fly, der i sommeren 2023 blev projektleder for den offentlig-private innovationsproces på Kildegården.

"Vi tror, det skaber værdi, når vi inddrager borgerne mere i deres egne rehabiliteringsforløb og samtidig sikrer os, at vi udvikler nye hverdagsteknologier, der tilpasses medarbejdernes komplekse behov for praksisnære løsninger."

Katrine Cortnum-Fly, projektleder, Gladsaxe Kommune

Samarbejde med erhvervsfyrtårn

Gladsaxe Kommune fik mulighed for at etablere Kildegårdens Living Lab med nye midler af og i samarbejde med Erhvervsfyrtårn Life Science.

Erhvervsfyrtårn Life Science samarbejder med erhvervsliv, offentlige organisationer, private fonde, vidensinstitutioner og andre om at skabe nye løsninger og ny viden, som kan løfte sundheden.

Fakta: Living Lab på Kildegården i Gladsaxe Kommune

På Kildegården har Gladsaxe Kommune fokus på at udvikle og afprøve nye hverdagsteknologier i samarbejde med private virksomheder. 


Derfor har kommunen i 2023 indgået et partnerskab med Hovedstadens Erhvervsfyrtårn om at etablere projekt "Living Lab – Gladsaxe" i perioden 2023-2026. Det er et fysisk testmiljø, hvor ny teknologi udvikles og testes sammen med borgere og medarbejdere.

Medarbejderne inddrages

I den indledende fase af projektet om at etablere et innovationssamarbejde i Kildegårdens Living Lab har Katrine Cortnum-Fly foretaget en behovsudredning med observationer på Kildegården. Herefter havde hun en dialog om og prioritering af behov med input fra medarbejderne via to workshops.

"Vi tror, det skaber værdi, når vi inddrager borgerne mere i deres egne rehabiliteringsforløb og samtidig sikrer os, at vi udvikler nye hverdagsteknologier, der tilpasses medarbejdernes komplekse behov for praksisnære løsninger, så de kan håndtere borgernes meget forskellige udfordringer fysisk som kognitivt," understreger Katrine Cortnum-Fly.

Hun har en masse data fra behovsafdækningen og fik den sidste brik lagt i puslespillet, da en kollega foreslog hende at bruge redskabet personaer til at få en ny forståelse for den komplekse plejeopgave, der relaterer sig til den enkelte borgergruppes fysiske og kognitive tilstand samt rehabiliteringsbehov. Arbejdet med personaerne gav også en meningsfyldt dialog med medarbejderne om deres oplevede udfordringer og behov, som eventuelt kan hjælpes på vej af ny teknologi.

Video: Personaer baner vej for en dialog om forskellige plejebehov hos forskellige borgere.

Tegnede et tydeligt og logisk billede

Da Katrine Cortnum-Fly fik inddelt borgerne i personaer, tegnede der sig et tydeligt og logisk billede af, hvor plejetyngden ligger i forhold til forskellige typer af borgere.

"Det blev også tydeligt, hvorfor teknologi kan afhjælpe udfordringer hos nogle borgere men ikke andre, fordi de har andre behov grundet deres sygdom," understreger hun og fortsætter:

"Det var værdifuldt at bruge personaer til at begribe og få et sprog for forskellige typer af borgeres komplekse behov. Medarbejderne har taget rigtig godt imod dette redskab. Det har også medvirket til, at vi kan optimere nogle arbejdsgange og bruge vores tid mere effektivt, så tiden bruges mest muligt sammen med borgeren i stedet for på administrative dokumentations- og koordineringsopgaver."  

 → Læs om CO-PI's arbejde med personaer i skaleringsprocessen om inkontinens

Personaer er brugbare

Katrine Cortnum-Fly erkender, at det tager tid at bruge et redskab som personaer. Men det er efter hendes opfattelse tiden værd, da personaer skaber afklaring til at udvikle løsninger, som passer til netop både borgerne og medarbejderne.

"Det er en lang og sej proces af afdække alle de faktorer, vi skal tage hensyn til, når vi skal i dialog med markedet om at finde og teste nye hverdagsteknologier i vores Living Lab på Kildegården. Forhåbentlig kan nye teknologier understøtte medarbejdernes tidsmæssige ressourcer på de forskellige områder. De nye løsninger skal gerne give mest mulig værdi for både borgerne og medarbejderne," siger Katrine Cortnum-Fly og tilføjer:

"Nu ser vi meget frem til at kunne indlede et tæt og innovativt samarbejde med relevante virksomheder om test og udvikling af nye hverdagsteknologier, og vi kan varmt anbefale andre offentlige arbejdspladser at gøre brug af personaer som redskab i den indledende innovationsfase – og er man i tvivl om noget, kan man altid få kvalificeret sparring gennem CO-PI."

Video: Medarbejderne er også blevet inddraget i dialogen om forskellige borgertypers plejebehov.

Fire gode råd fra Katrine Cortnum-Fly: 

1) Hav blik for kompleksiteten i plejebehovene og tag dig som offentlig aktør i et offentlig-privat samarbejde om sundhedsinnovation tid til at forstå og afdække disse behov fx via personaer som redskab.

2) Inddrag relevante medarbejdergrupper i kvalificeringen af behovsafdækningen via redskabet personaer fx gennem et par workshops.

3) Involver dem det omhandler så tidligt i processen som muligt, da en forandringsproces kræver, at ledere som medarbejdere tager ansvar for den fælles faglige udvikling, der skal opnås og fastholdes - også efter projektet er afsluttet. 

4) Et grundigt forarbejde er guld værd – for det giver en nuanceret og samtidig præcis forståelse for forskellene i behovet – og det udvikler også et præcist sprog, der er velegnet i markedsdialogen om at udvikle de mest velegnede hverdagsteknologier til arbejdspladsen   

VIL DU VIDE MERE?

Du er velkommen til at kontakte:

Katrine Cortnum-Fly
Projektleder, Gladsaxe Kommune

Telefonnummer: 39575529 | Mail: [email protected]