Nysgerrig? Her er inspiration til dig fra Berlin (og resten af verden)

Vi samler op på Creative Bureaucracy Festival, der igen i år løb af stablen i Berlin. Få tre konkrete nedslag (og to hurtige) om klima, polykrise, vigtigheden af langsomt lederskab, at knække koden i udvikling af 140.000 offentligt ansatte og at 'aflære bureaukrati'.

Billede: Mere end 1.300 mennesker deltog i Creative Bureaucracy Festival 2023 i Berlin. Fra CO-PI deltog chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen (i midten) og kreativ partner Niels Jakobsen (foto: Paul Sauer Carlsen).

Hvad kan vi lære af Brasilien, når vi skal udvikle den offentlige sektor? Hvordan imødegår Sierra Leone udfordringer med klima, digitalisering og finansiering?

Og hvem findes egentlig, som kan være interessante og relevante for dig, som udvikler den danske offentlige sektor, at tage fat i?

Innovatører, fagfolk og beslutningstagere fra hele verden var endnu engang samlet i Berlin, da sjette udgave af Creative Bureaucracy Festival løb af stablen.

Kunstig intelligens, klima og tillid

Creative Bureaucracy Festival er en todages festival, der samler tyske og internationale offentlige innovatører om videndeling, inspiration og dialog om barrierer og muligheder for at skabe offentlig innovation.

Igen i år deltog CO-PI som partner og bidrog ved flere af de 50+ oplæg, seminarer og akademi-sessioner.

De handlede i år bl.a. om kunstig intelligens, klima, tillid, borgerinddragelse, samarbejde – og 'a bureaucracy of unlearning', der satte fokus på de afgørende kulturelle skift, der er nødvendige for langsigtede forandringer.

→ Se programmet og find optagelser af oplæg (creativebureaucracy.org)

Nedslag #1: Polykrisen er ikke bare sprog

Billede: Indy Johar, leder af Dark Matter Lab, på hovedscenen under Creative Bureaucracy Festival (foto: Creative Bureaucracy Festival/Konstantin Boerner)

Indy Johar, leder af Dark Matter Lab i Storbritannien, talte fra hovedscenen om den polykrise, der optager mange verden over:

"Jeg vil begynde med ordet 'polykrise'. Det er det sprog, vi bruger hele tiden. Alle taler om det. Men lad mig prøve at sætte lidt farve på ordet polykrise:

I perioden 2019 til 2020 var den globale stigning i energiforbruget større end alle installerede vedvarende energikilder. Alle installerede vedvarende energikilder. Hvad er implikationen? I øjeblikket kigger vi ikke på en stigning på 1,5 grader, vi kigger nærmere på en temperaturstigning på 2,5 til 3 grader.

Vi taler samtidig om en overgang til mineraler, hvilket betyder, at vi går fra en oliebaseret til en mineralbaseret økonomi. 80 procent af vores tab af biodiversitet skyldes vores minedrift. Alligevel vil vi øge vores minedrift for at kunne gennemføre denne omstilling.

Vores fødevaresystemer er afhængige af jord. Vi bliver nødt til at flytte vores økonomi fra en materialebaseret økonomi til en biomaterialebaseret økonomi. Men selvom vi har brug for jorden lige nu, gør det vores fødevaresystemer sårbare.

Hvor mange boliger tror I, Europa har råd til at bygge i øjeblikket, hvis vi skal overholde Parisaftalen? Vi taler om 140.000 boliger – i hele Europa. Når den britiske regering begynder at tale om, at vi vil bygge 300.000 boliger, så er der ikke kulstofbudget til det.

Så når vi taler om polykrisen, taler jeg ikke bare om sprog. Jeg taler om en krise, der dækker energi, CO2, mineraler, fødevaresystemer og vores evne som samfund, jeres evne som organisationer, til at træffe integrerede beslutninger.

Det grundlæggende problem, vi står overfor, er, at vi ikke kan løse dette strukturelt. Det handler ikke længere om valg eller vilje. Det handler om, at alene omfanget kræver en anden forandringsarkitektur.

Så polykrisen er sprog, men den radikale sandhed om det omfang, vi står over for, er, at det er af en størrelsesorden, der kræver en anden tilgang. Vi har ikke træet, vi har ikke en kobberforsyning, vi har ikke sandet. Det er de basale ting. For slet ikke at nævne lithium og kobolt.

Vi taler om at renovere hele Europa. Men vi har ikke mineralerne, vi har ikke arbejdsstyrken, vi har ikke minedriftskapaciteten, vi har ikke CO2-budgetterne. Så polykrisen er ikke bare sprog. Det er et systemisk problem."

Han og Caroline Paulick-Thiel, leder af Politics for Tomorrow, talte videre om de store og fundamentale forandringer, der er behov for.

Og om en tilgang, der kan bryde de nødvendige forandringer ned i mindre, håndterbare portioner:

10x100 – en missionsorienteret styringsramme, der hjælper projekter, organisationer og netværk med at tackle polykrisen. Det sker ved at lave en strategisk justering hen mod store transformationer gennem konkrete forpligtelser på 100 dage.

Nedslag #2: Udvikling af 140.000 offentligt ansatte i Brasilien

Billede: Luana Faria, leder af LA-BORA! GOV, på hovedscenen under Creative Bureaucracy Festival (foto: Creative Bureaucracy Festival/Konstantin Boerner)

Luana Faria, leder af LA-BORA! GOV, et innovationslaboratorium inden for den brasilianske regering, fortalte hvordan det er lykkedes at låse op for kreativitet og samarbejde i den offentlige sektor:

"Da jeg begyndte at arbejde som offentlig ansat i den føderale regering, forventede jeg at finde et sted, hvor jeg kunne omsætte mine kompetencer i praksis, foretage meningsfulde transformationer og opbygge netværk. Jeg ønskede at finde et struktureret arbejdssted og et samarbejdsmiljø.

Men så mødte jeg virkeligheden: Uklar kommunikation, manglende anerkendelse, begrænsede vækstmuligheder, mangel på samarbejde og et giftigt arbejdsmiljø.

Jeg tror, mange kan relatere til dette, ikke sandt?

Derfor tænkte jeg: Okay, hvad nu hvis vi skabte et innovationslaboratorium for at forbedre medarbejderoplevelsen? Først fik jeg et stort nej. Min idé mødte stor mangel på støtte, modstand og bureaukratiske forhindringer.

Efter seks måneder, hvor jeg dykkede ned i virkeligheden for at indsamle beviser og forbinde mig med nøglepersonerne, solgte jeg min idé ordentligt. Så blev LA-BORA! GOV endelig født.

Men der kom en anden udfordring. Selvom jeg fandt de rette mennesker, der virkelig ønskede at arbejde i laboratoriet og opbygge et hold, var det meget bureaukratisk at flytte mennesker fra det ene sted til det andet i den brasilianske offentlige administration.

Så jeg oprettede et initiativ kaldet Free-LA.

Free-LA er en model, hvor offentligt ansatte frivilligt udfylder en ansøgning. Derefter kan de blive udvalgt til at arbejde på et projekt eller en specifik udfordring ud fra deres viden, ekspertise og interesse. Samtidig – og det er vigtigt – beholder de deres ansættelsesforhold hos deres oprindelige arbejdspladser.

Offentligt ansatte ønsker fleksibilitet. De ønsker at forstå, hvordan og hvor de kan arbejde og udvikle deres færdigheder.

Free-LA skaber flere valgmuligheder for offentligt ansatte, skaber mere autonomi, fremmer netværk og mening på arbejdet ved at nedbryde siloer og bureaukrati og åbne op for fleksibelt arbejde.

Free-LA gør det muligt for en offentligt ansat i en kommune i en landsby for at arbejde på et projekt i den føderale regering.

Lige nu har vi mere end 500 mennesker fra mere end 230 forskellige offentlige organisationer, der arbejder med innovationsprojekter i laboratoriet. De forlader ikke deres oprindelige arbejdspladser. De arbejder på specifikke projekter, det kan være nogle dage hver uge, det kan være for en måned eller et år.

Vi er indtil videre nået ud til 140.000 mennesker. Vi har 99 procent positiv feedback fra deltagerne. Vi har leveret næsten 300 services.

Offentligt ansatte, og det er vigtigt at forstå, mangler ikke kreativitet. De mangler ikke værktøjerne eller viljen til at transformere den offentlige sektor. De mangler trygge og tillidsfulde miljøer, hvor de kan omsætte deres menneskelige evner i praksis. 

Det er vores opgave i LA-BORA! GOV. Vi forbinder hænder, sind og hjerter i den brasilianske offentlige administration."

Nedslag #3: Un-learning bureaucracy er nødvendigt

Billede: Niels Jakobsen (til venstre) under akademi-sessionen om af 'aflære bureaukratiske procedurer' (foto: Paul Sauer Carlsen/CO-PI)

CO-PI's egen kreative partner Niels Jakobsen (som sammen med chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen bidrog til festivalens program) var bl.a. med i en akademi-session om at 'aflære bureaukratiske procedurer' (ikke at forveksle med afbureaukratisering):

"Temaet var tilgange til at transformere den måde, vi designer forandringer på i vores bureaukratiske systemer. Og at ændre måden hvorpå vi lærer. At det måske i lige så høj grad handler om at aflære det, der ikke længere virker. Og at de transformationer bedst formes i videreudviklinger, der har rod i det daglige arbejde.

Det kræver en fremelskelse (eller kultivering) af læringscentrerede mikrostrukturer, der kan medføre nye og bedre rutiner og standarder i vores systemer. Hvordan kan vi fx eksperimentere med metoder, der understøtter os i at organisere systemændringsprocesser på tværs af forskellige aktørkonstellationer?

Sessionen begyndte med at oplæg fra Justin Cook, Founding Director, Center for Complexity ved Rhode Island School Of Design. Han spurgte: Hvad kan vi ophøre med som praksis lige nu – som står i vejen for eller modarbejder ægte forandring i vores organisationer?

Øvelsen kræver, at vi træder et trin tilbage og et til siden for at betragte egen organisation hver især – dog med omsorg for de mennesker og de praksisser, der befinder og udspiller sig inden for og uden for organisationen, og som er gensidigt afhængige.

Hvis vi er landet i et bureaukratisk rod, så har rodet ikke været intentionen – mere et resultat af en lang række beslutninger over en lang årrække, som hver især er fornuftige nok i en sammenhæng, men som summer til noget, der er mindre værd end dets enkelte dele. Måske fordi vi gang på gang overser vigtigheden af uformelle praksisser og improvisationer, der kan være helt afgørende for, at formalia overhovedet kan opretholdes.

Trinnet tilbage og til siden kan kaldes et possibility space eller mulighedsrum. Men i hvor høj grad har vi dem hver især i en travl hverdag? Og hvad gør vi med dem, hvis ...?

Justin bad os om at 'see the error and un-learn all things which have come from this error'. Han talte her om organisationers 'epistemologiske fejl':

Epistemologi handler om, hvordan vi erkender eller opfatter verden. Og at vi har en chance for at rette op på de fejlopfattelser, vi måtte have fremelsket undervejs. Fejl, som er opstået i den måde, vi har forsøgt at skematisere komplekse sociale sammenhænge, i vores forsøg på at tælle og administrere virkeligheden.

I gruppearbejdet handlede det om hvilke elementer i udformningen af nye politikker, vi med fordel kan aflære os med det samme i forlængelse af dagens tema. Her talte vores naboer mod syd om at gøre porten høj og døren vid for de synspunkter og erfaringer fra praksis, der normalt ikke høres – eller som har svært ved at komme til orde i den måde, vi tilrettelægger medinddragelse i dag."

To hurtige (som også er interessante):

1. #FreetownTheTreeTown: En Fællesskabsdrevet Træplantningsrevolution

Eric Hubbard, seniorrådgiver for borgmesteren i Freetown, fortalte om den fællesskabsdrevne træplantningsrevolution, der finder sted i Sierra Leones hovedstad.

I lyset af befolkningstilvækst og hurtig urbanisering har Freetown City Council i samarbejde med klimaudsatte lokalsamfund i hele byen meddesignet kampagnen #FreetownTheTreeTown for at plante, digitalt spore og øge antallet af træer med 1 million inden 2023 – en indsats, der ville øge byens vegetation med 50 procent.

Efter at have nået dette mål har byen nu fokus rettet mod at skalere sin økosystembaserede tilpasning til klimaet med en ny målsætning: yderligere 5 til 10 millioner træer.

Ved at anvende forskellige finansieringskilder og digital innovation har Freetown udviklet en bæredygtig finansieringsmodel for naturbaserede løsninger i byen, som kan replikeres i andre ressourcesvage byer. Hubbard deler råd til kolleger i andre byer om at øge trækronedækning, grøn infrastruktur og klimaindsats, der ledes af lokalsamfundet.

2. Langsom er det nye hurtige: Lederskab for varig forandring

Samfundet hylder ledere, der lover hurtige og nemme løsninger på verdens problemer – men hurtige løsninger er blot illusoriske og svinder hen, hvilket efterlader os med de samme ødelagte systemer. Sandheden er, at effektiv social forandring sker gennem langsomme, bevidste handlinger.

Som optakt til lanceringen af sin kommende bog The Slow Lane delte den globalt anerkendte socialentreprenør Sascha Haselmayer en 5-trins proces til at tage den langsomme vej til forandring – vejen, der fører dig til det rette sted hurtigere.

Ved hjælp af eksempler på fængselsreform i England, byudvikling i Venezuela, tidlig barndomsuddannelse i New York og andre fra hele verden fortalte Sascha om principperne, der skaber reel og varig forandring:

1. Hold the urgency / Klap lige hesten – tæl til ti – træk vejret
2. Listen / Lyt
3. Share the agency / Del handlekraften
4. Nurture curiosity / Hold din nysgerrighed i live
5. Use tech as an enabler / Brug teknologi aktiverende

Gå selv på opdagelse i programmet

Flere end 1.300 mennesker deltog i Creative Bureaucracy Festival 2023 i Berlin, hvor 182 oplægsholdere og bidragsydere fra 34 lande delte deres viden og ekspertise.

Er du interesseret i udvikling af den offentlige sektor – og de store samfundsudfordringer – er der helt sikkert noget for dig i programmet til Creative Bureaucracy Festival.

Vores venner i Berlin har optaget mange af de oplæg, der foregik fra hovedscenen.