Nu er der nem adgang til vigtige vanddata

Den globale opvarmning ændrer vores klima. I Danmark vil vi fremover få mere ekstremt vejr med mere varme, kraftigere regn, højere vandstand og flere og kraftigere storme.

Vi mærker det allerede. Den årlige nedbørsmængde i Danmark er steget med cirka 15 procent siden 1870erne, og 2019 var det hidtil vådeste år, siden vi begyndte at måle nedbørsmængderne for 140 år siden.

Klimaændringerne vil give flere oversvømmelser fra skybrud og grundvand, som står tæt på jordoverfladen - såkaldt terrænnært grundvand. Det kan medføre store skader og store omkostninger for både borgere, erhverv og det offentlige.

Svært at finde data

Over hele Danmark arbejder kommuner, regioner og staten derfor med at planlægge og træffe beslutninger om milliardinvesteringer i klimatilpasning, infrastruktur, beredskab og vandløbsforvaltning, der skal forhindre skader fra det ekstreme vejr.

Til dette arbejde er der brug for store mængder data og viden om terrænnært grundvand, vandløb og havvandsstand. Indtil for få år siden var denne type data og viden imidlertid svært tilgængelige eller slet ikke tilgængelige.

Data om vandløb skulle hentes hos de enkelte kommuner og i Miljøstyrelsen. Data om terrænnært grundvand lå især hos de enkelte regioner og hos forsknings- og rådgivningsinstitutionen GEUS, men også hos kommuner og vandforsyninger. Mens DMI og Kystdirektoratet har data om klima og havvandstand.

Nem og fælles adgang

"Det var meget svært og tog lang tid for brugerne at finde alle relevante data. Det krævede, at man ringede rundt til forskellige myndigheder. Brugere i kommuner, vandforsyninger, regioner og private virksomheder efterlyste især bedre adgang til data om vandløb og terrænnært grundvand," siger Eva Bøgh, hydrolog og specialkonsulent i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

På den baggrund gik Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i 2016 sammen med Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøportal, KL, Danske Regioner, GEUS og DMI i gang med at skabe et system, der giver nem og fælles adgang til store mængder data og ny viden om vandforholdene før, i dag og i fremtiden.

Foruden de seks organisationer har projektet også involveret aktører som DANVA, Kystdirektoratet, udvalgte kommuner, regioner og forsyningsselskaber. Der er desuden blevet afholdt brugerworkshops for både offentlige myndigheder og private rådgivende ingeniører.

En samlet brugerflade

Resultatet blev HIP – som står for Hydrologisk Informations- og Prognosesystem. HIP samler og modellerer hydrologiske data fra forskellige offentlige aktører og udstiller og præsenterer dem på en brugerflade, der giver samlet adgang til både målinger og modelberegninger.

Systemet består af tre forskellige dele:

1. Modelberegninger fra GEUS om de hydrologiske terrænnære forhold. Beregningerne viser udviklingen i vandløb og terrænnært grundvand fra 1990 og frem til i dag, ligesom der er lavet fremskrivninger af vandet i de terrænnære forhold helt frem til år 2100.
   
   
2. Websitet HIPdata.dk. Sitet giver adgang til samtlige modelberegninger og statistiske beregninger fra GEUS samt til store mængder data om målinger i vandløb og af det terrænnære grundvand. Der vises også målinger af havvandsstand.
   
   
3. Applikationen KAMP. Et klimatilpasningsværktøj, der er specifikt målrettet kommunernes plan- og miljømedarbejdere. KAMP præsenterer og kombinerer særligt udvalgte hydrologiske data og scenarier med data om infrastruktur, planer mv. Informationerne understøtter kommunernes planlægning i forhold til de ændrede klimatiske forhold.

Brugere med forskellig indsigt

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har selv stået for at udvikle websitet HIPdata.dk, hvilket har taget lidt over et år. Forud for dette arbejde lå en omfattende analysefase, som ligeledes tog et års tid og involverede mange aktører i projektet.

Udviklingen af KAMP er foregået i regi af klimatilpasning.dk i et tæt samarbejde med Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal.

"Det har været en stor udfordring at få de komplekse datamængder oversat til noget, der passer til brugernes behov, da brugergruppen er bred med meget forskellige typer af teknisk og faglig indsigt. Endvidere skal data kunne anvendes i mange forskellige sammenhænge," fortæller Eva Bøgh, som har været en af de centrale personer i projektet.

Bedre grundlag for samarbejde

HIP kan ses som et udviklingsprojekt, der rummer mulighed for at gå videre og inkludere flere data og prognoser løbende.

"Samlet set giver systemet nemmere adgang til data og et langt bedre overblik over data – både i forhold til den nuværende situation og forholdene i fremtiden. Brugerne får et fælles datasæt, der kan anvendes til screening af udfordringer og løsningsmuligheder til robust håndtering af vand nu og fremadrettet. Samtidigt danner modelberegningerne i HIP et fælles landsdækkende datasæt, der kan downloades og kombineres med supplerende data. Dermed kan man udvikle mere detaljerede lokale modeller og mere præcise kort og værktøjer til at træffe gode beslutninger ud fra," siger Eva Bøgh.

De nye data og værktøjer er offentlige tilgængelige, så også borgere, interesseorganisationer mv. kan bruge dem, hvilket skaber et bedre grundlag for samarbejde i forbindelse med planlægning og beslutninger.