Når vi mødes med ryggen til hinanden og siger: "Vi glæder os til at samarbejde"

Samarbejder mellem private virksomheder, offentlige arbejdspladser og vidensinstitutioner er både nødvendige og værdifulde.

Ikke kun for den enkelte part, men for alle involverede.

Alligevel kan den type samarbejde være svær at få succes med, fordi man ofte starter 'med ryggen til hinanden'. Det mener Peter Wiborg Astrup, centerleder ved Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi.

Læs også: Er 3D-printeren fremtidens blå mænd?

Fokus rettet mod egen organisation

TUCV er etableret af Hospitalsenhed Midt og Viborg Kommune og har til opgave at skabe innovative løsninger for den offentlige sektor – ofte gennem samarbejder med virksomheder og videninstitutioner.

"Der er en række helt generiske – og ofte modsatrettede – træk, organisationer i det daglige konstant skal forsøge at mediere og overkomme. Konsekvensen af de modsatrettede træk er, at man i samarbejder ofte, starter med ryggen til hinanden," siger Peter Astrup.

"Man vil gerne samarbejdet – men fokus er rettet mod egen organisation og egen bundlinje," tilføjer centerlederen.

Risiko, tid, system og verdenssyn

De modsatrettede træk kan for eksempel være:

- Risikovillighed – Er man risikoavers eller risikovillig?
- Tidshorisonten – hvor hurtigt skal en given løsning være på plads?
- Systemtænkning – Hvor vigtigt er det, at en løsning 'passer ind'
- Verdenssyn – Tror man på teknologier og nye løsninger?

Kendetegnene over de forskellige træk har Peter Astrup og Henrik Hansen, direktør i Business Viborg, forsøgt at opsummere nedenfor:

"Oversigten er ikke lavet for at udskamme nogen. Det er et firkantet forsøg på at skabe et billede af de forudsætninger, som forskellige parter går ind i et samarbejde med," understreger Peter Astrup.

Drømmen om en fælles løsning

Det, som binder parterne sammen, er drømmen om en fælles løsning og alt det gode, som kan komme ud af det, forklarer Peter Astrup. Men som tiden går og projektet bliver besværligt, begynder dagligdagen at trænge sig på.

"Man falder tilbage i de vante rammer og mønstre. Der er meget stor risiko for at projektet dør eller sygner hen," siger han.

Peter Astrup mener, at ovenstående oversigt i sig selv er interessant og tankevækkende, og at den kan give anledning til en lang række refleksioner.

Økosystem, åbne op og finansiering

De refleksioner kan for eksempel være:

• Hvordan bør man indrette et økosystem, der understøtter samarbejde på tværs?
• Hvordan bør det offentlige åbne op for samarbejder med virksomheder/forskning?
• Hvordan bør man understøtte bedre finansiering af virksomheder i samarbejder?
• Hvordan skal uddannelse og forskning blive dygtigere til at profitere af deres samarbejde med offentlige og private parter.

Læs også: Nye tal: Private virksomheder er afgørende for innovation i den offentlige sektor

Skal forholde os til, hvordan verden er

Peter Astrup understreger, at man kan bruge meget tid på at adressere de ovenstående spørgsmål og komme med forslag til, hvordan verden bør se ud.

I mellemtiden, mener han, skal vi forholde os til, hvordan verden er.

"Vi skal stille spørgsmålet: Hvordan kan vi agere for at får det bedste ud af det, der nu engang er?" mener Peter Astrup.

Hvem ejer egentlig projektet?

Han råder derfor parterne i et samarbejde med modsatrettede træk til altid at få forankret ejerskabet over projektet.

"Et væsentligt aspekt ved oversigten er, hvad den ikke viser. Der mangler nemlig en aktør. For hvem ejer egentlig projektet? Er det virksomheden, forskningsinstitutionen eller det offentlige? Eller ingen?" spørger Peter Astrup og tilføjer:

"En samarbejdspartner sagde på et tidspunkt, at der altid mangler 'en, der tager ansvaret for løsningen – ikke for virksomheden, os eller universitetet – og det skal ikke være en af os, for vi formår ikke at se ud over egen næse'."

Skal være opmærksom på trækkene

Peter Astrup forklarer, at én måde er at løse udfordringen er at gå til organisationer som TUCV, der agerer på kanten af det offentlige og det private, og som ofte er den part, der tager rollen på sig at blive løsningens ejer.

Det vigtigste er sådan set, at man er opmærksom på samarbejdets indbyggede modsatrettede træk, inden man går i gang, understreger han:

"Ellers ender man med at stå med ryggen til hinanden og sige: 'Vi glæder os til at samarbejde'. Og det kommer der ikke noget frugtbart samarbejde ud af," slutter Peter Astrup.