Medarbejderinddragelse styrker implementering af velfærdsteknologi i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune samarbejder i øjeblikket med antropologer fra Alexandra Instituttet, der følger kommunens social- og sundhedspersonale i deres daglige arbejde med velfærdsteknologier.

Formålet er at blive klogere på medarbejdernes opfattelser af arbejdet med velfærdsteknologi og på, hvad der hæmmer og fremmer værdiskabelsen af velfærdsteknologi, når det skal implementeres og driftes.

Et feltstudie med frontmedarbejderne i fokus gav blandt andet indsigt i, hvordan den samme teknologi på et plejecenter kunne blive en succes i stueetagen, men ikke på første sal.

De nye indsigter har øget kommunens fokus på medarbejdernes rolle, når ny velfærdsteknologi skal implementeres.

Helt tæt på brugerne

Emily Holm Jacobsen er antropolog hos Alexandra Instituttet. Hun arbejder med at forstå og formidle teknologiers værdi indenfor området digital sundhed og velfærd.

Hun har i den forbindelse talt med en lang række medarbejdere i Social og Sundhed i Favrskov Kommune om deres erfaringer med velfærdsteknologi i mødet med borgerne.

"Jeg har været ude i en hjemmeplejegruppe kl. 07 om morgenen, fordi det var der, jeg kunne fange SOSU-assistenterne til et interview om deres erfaringer med medicinpåminderen DoseCan. Jeg har været på besøg på et plejecenter for at snakke med forskellige medarbejdere om deres erfaringer med den automatiske vendemadras TurnAll, og jeg har været med rundt på DigiRehab træningsbesøg i borgeres eget hjem," siger Emily Holm Jacobsen.

Ovenstående eksempler er blot et udpluk af de mange velfærdsteknologier, Favrskov kommune arbejder med, og som Emily Holm Jacobsen har fået kendskab til i løbet af det igangværende samarbejde.

Svært at få alle nuancerne med

Det kan være svært for ledelsen i kommunerne at få alle nuancerne med, når der i disse år rulles velfærdsteknologi ud som aldrig før.

John René Lauritzen er sekretariatschef for Social og Sundhed i Favrskov kommune. Han er glad for de indsigter, som det antropologiske studie har bidraget med.

"Alexandra Instituttet har hjulpet os der, hvor det kan være svært. Det er helt inde i borgerens hjem og i samtalerne blandt medarbejderne, hvor fortællingerne og mødet mellem teknologierne og fagligheden lever."

Som følge af de nye indsigter er der nu mere fokus på frontmedarbejderne samt fokus på, hvordan kommunen kan implementere teknologierne mere i dybden frem for i bredden.

"Vi manglede ikke teknologier – vi manglede, at vores medarbejdere i højere grad kunne se meningen med dem, fordi teknologien kan hjælpe med at løse opgaven bedre," siger John René Lauritzen.

Succes på stueplan - forbehold på første sal

Tilbage til det konkrete eksempel:

Normalt vendes sengeliggende borgere manuelt flere gange i løbet af natten, hvilket forstyrrer deres nattesøvn. Derfor havde Favrskov Kommune købt automatiske vendemadrasser, der svajer fra side til side i et så langsomt tempo, at søvnen ikke forstyrres, men liggesår undgås.

Implementeringen fungerede godt på plejecenterets stueetage – men ikke særlig godt på første sal, hvilket undrede John René Lauritzen.

"Hvordan kan teknologien virke på stueetagen og ikke på første sal? Det er de samme borgere, samme teknologi, samme organisering, de samme ledere, den samme implementering – og det var det jo så alligevel ikke, viste det sig."

Medarbejderne var ikke med

Kommunen opdagede, at det havde stor betydning, at der på stueetagen var afholdt et opstartsmøde, hvor medarbejderne var blevet instrueret, havde prøvet vendemadrassen og kunne stille spørgsmål og lufte bekymringer.

På første sal havde mødet været planlagt, men var blevet udskudt, så teknologien kom først. Det gjorde, at der var begyndt at florere historier om, at løsningen ikke virkede.

"Den gode instruktion var kommet på bagkant og for sent, så man havde formet historierne om teknologien på forhånd og var kommet lidt bagud på point fra start," forklarer John René Lauritzen.

Meningsfuld teknologi

Erfaringerne med vendemadrasserne har betydet, at Favrskov Kommune nu i højere grad ser medarbejdernes rolle, som nøglen til god implementering af velfærdsteknologier.

"Vi har i højere grad fået øjnene op for vigtigheden af medarbejdernes rolle, når vi skal implementere teknologi. Og vigtigheden af de fortællinger, der omgiver teknologierne," understreger John René Lauritzen.

"At medarbejdere er teknologiforskrækkede, den køber jeg simpelthen ikke. Når vi ikke bærer os helt klogt nok ad, når vi implementerer, kommer man bagud på point i medarbejderflokken."

"Hvis medarbejdere kan se, at en teknologi løser et konkret problem her og nu, så sænkes barriererne," siger han.

Det gode råd: Gør det grundigt

John René Lauritzen advarer mod at gabe over for mange teknologier på én gang og anbefaler i stedet at udvælge nogle få teknologier og have fokus på den gode implementering.

"Det kan godt være, at vi ikke kan fremvise et kæmpe katalog med 50-60 teknologier, der er i brug i kommunen. Til gengæld skaber vi resultater og gør noget for både medarbejdertrivsel, kvalitet og for effektiviseringen."

Der er i dag masser af gode og velafprøvede teknologier på markedet, som kommunerne kan bruge, mener han.

"Kunsten ligger i den gode implementering. Hvor de faglige ledere føler ejerskab, og hvor teknologien gradvist masseres ind i borgernes og medarbejdernes dagligdag. Implementeringshåndværket er nøglen," slutter John René Lauritzen.