Der ligger en stor opgave for kommunerne i at skabe sikkerhed og tryghed for plejekrævende borgere i eget hjem.
De svageste borgere skal have hyppige besøg og tilsyn af plejepersonale både dag og nat og mulighed for at tilkalde hjælp, hvis de får det dårligt eller for eksempel falder.
Udfordringen bliver endnu større i de kommende år i takt med, at der bliver flere ældre borgere, og problemet med mangel på medarbejdere i plejesektoren fortsat vokser.
Løse velfærdsopgaver på nye måder
Der er på den baggrund behov for at løse velfærdsopgaverne på nye måder, som kan frigive tid til det social- og sundhedsfaglige personale.
Mange kommuner undersøger og afprøver derfor i disse år, hvilke muligheder, der ligger i at anvende ny teknologi på området og organisere arbejdet i plejesektoren på nye måder.
Det er også emnet for et nyt udviklingssamarbejde, som CO-PI har indgået med Aabenraa Kommune i form af en fællesoffentlig skaleringsproces, hvor flere kommuner inviteres med til at samarbejde om en fælles behovsafdækning og markedsdialog.
Skaleringsprocessen skal afdække, om man kan frigive ressourcer ved at bruge teknologi og etablere centraliserede responsfunktioner med det formål at reducere antallet af opgaver, som hjemmeplejen ellers ville køre til.
Se projektsiden: Sammen om innovativ respons
Samarbejde på tværs af kommuner
Samarbejdet handler primært om at udvikle en ny organisering af de funktioner, der skal håndtere alarmer og henvendelser fra borgere, og projektet har i første omgang fokus på tre konkrete elementer – nødkald, planlagte opkald og natligt tilsyn.
"Når borgere bor længere i eget hjem, er det vigtigt, at det også har et trygt liv. I dag findes der heldigvis flere gode løsninger, som kan støtte borgerne, der trods svækkelse og alderdom lever i eget hjem," siger Anne Marie Berg, seniorprojektleder i CO-PI.
"Den nye skaleringsproces om teknologi og responsfunktioner, som Aabenraa Kommune stiller sig bag, handler derfor om, hvordan man på tværs af kommuner kan samarbejde og organisere sig, så potentialet for at aflaste medarbejderne indfries gennem anvendelse af fx sensor- og kommunikationsteknologi," fortæller hun.
Bygger oven på frikommuneforsøg
Afprøvning af ny teknologi og nye arbejdsmetoder på velfærdsområdet foregår allerede i stor stil ude i kommunerne. Et eksempel er frikommuneforsøgene, hvor en række kommuner som et forsøg fik udvidede rammer for brug af teknologi.
De syv kommuner i frikommunenetværket – heriblandt Aabenraa – afprøvede teknologier som kamerakig, sensorer, lydmonitorering, trædemåtter, døralarmer og særlige døråbnere på botilbud og plejecentre.
Den nye skaleringsproces stiller sig ovenpå disse forsøg og ser på den sammenhæng, som de enkelte teknologier anvendes i, og på organiseringen af opgaveløsningen, som måske skal foregå i samarbejde på tværs af kommuner for at udnytte potentialet i teknologierne.
Læs også: Mere tid til hjemmeplejen og tryghed for borgere er målet for nyt offentlig-privat samarbejde
Bedre søvn og rettidige besøg
Frikommuneforsøgene er blevet evalueret af VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – i to evalueringsrapporter fra 2023 og 2021 om brug af teknologi i forbindelse med borgere med demens eller kognitiv funktionsnedsættelse.
Undersøgelserne viser samlet set, at teknologierne kan være afgørende redskaber for personalet i deres arbejde med borgere.
Medarbejderne vurderer, at de anvendte teknologier giver en mere hensigtsmæssig pleje og støtte til borgerne, da de bidrager til forbedret sikkerhed og søvn og gør det muligt at give rettidige besøg, når borgeren har brug for det.
Føler stor tryghed i teknologierne
Stinne Aaløkke Ballegaard, chefanalytiker i VIVE og hovedforfatter på de to evalueringsrapporter, forklarer:
"Nogle borgere vågner meget nemt, når personalet ser til dem om natten, og kan have meget svært ved at falde i søvn igen. Der viste frikommuneforsøgene, at brug af teknologi som kamerakig og bevægelsessensorer kan være med til at sikre borgerne en bedre nattesøvn."
Hovedparten af medarbejderne føler stor tryghed i at have teknologierne til rådighed, idet de får besked, når beboerne har brug for hjælp. De pårørende føler sig ligeledes mere trygge ved brug af teknologierne.
Kamerakig, sensorer og lydmonitorering
Med kamerakig kan personalet logge på et kamera i borgerens lejlighed og kortvarigt kigge ind for at se, om beboeren har det godt.
I samspil med en bevægelsessensor kan kamerakig også bruges til at sikre, at beboere med demens og risiko for at falde får støtte til at komme på toilet om natten, men ikke forstyrres unødigt.
En anden teknologi er lydmonitorering, som fx gør det muligt for personalet at opdage epileptiske anfald eller blokering af luftveje hos beboere.
"De primære resultater fra frikommuneforsøgene viser, at teknologierne medvirker til at give borgerne en bedre søvn, øger deres sikkerhed og samtidig giver en øget tryghed for både pårørende og medarbejdere," siger Stinne Aaløkke Ballegaard.
→ Se guide: sikker brug af GPS, sensorer og alarmer (vive.dk)
Kan ikke erstatte varme hænder
Frikommuneforsøgene viste, at teknologierne ikke erstattede fysiske hænder eller gav anledning til ændrede normeringer. Evalueringerne viser imidlertid, at personale og ledere oplever nogle mere hensigtsmæssige arbejdsgange.
Derfor kan teknologien skabe mulighed for en bedre ressourceudnyttelse, fremgår det af evalueringerne.
"Det var ikke formålet med frikommuneforsøgene at finde måder at spare ressourcer på, men forsøgene viste, at teknologierne kan støtte og fungere som en slags sjette sans for personalet. Det kræver imidlertid, at teknologierne er driftssikre, og at personalet er fortrolige med at anvende dem," siger Stinne Aaløkke Ballegaard.
Organisering og vidensdeling er vigtigt
Netop derfor er det vigtigt at være opmærksom på en række elementer, når man skal implementere de nye teknologier, understreger VIVEs analyser.
Det drejer sig fx om de organisatoriske rammer, herunder ledelsesmæssig opbakning og en plan for implementering, og ikke mindst behovet for at dele viden – både på den enkelte arbejdsplads, men også mellem forskellige afdelinger i kommunen.
"Man er nødt til at have et set-up, hvor teknologierne er integreret i de daglige rutiner og i det organisatoriske fokus. Små praktiske ting kan gøre en kæmpe forskel for, om tingene fungerer," siger Stinne Aaløkke Ballegaard og giver nogle eksempler:
"Kan vikaren for eksempel også logge på? Hvad gør man, hvis nøglemedarbejderen får nyt job? Er der sket en udvikling i borgerens tilstand, som har betydning for brugen af teknologi?"
"Man er nødt til at have et set-up, hvor teknologierne er integreret i de daglige rutiner og i det organisatoriske fokus. Små praktiske ting kan gøre en kæmpe forskel for, om tingene fungerer."
Teknologi rejser etiske spørgsmål
Brugen af teknologier som fx kamerakig og bevægelsessensorer rejser også en række etiske spørgsmål om borgernes privatliv. For hvordan skaber man sikkerhed og tryghed for fx beboere med demens, mens man samtidig værner om deres privatliv?
VIVEs evalueringer viser, at den mest hensigtsmæssige og mindst indgribende indsats afhænger af både borgerens situation, af teknologiernes egenskaber og af personalets måde at anvende dem på.
Der er således ingen enkle svar på, hvilken indsats der er mest hensigtsmæssig.
"Man må hele tiden gøre sig etiske overvejelser: Får man den viden, man har brug for, for at passe godt på borgeren, eller får man for meget viden, som man faktisk ikke har brug for. Det gælder om altid at handle efter princippet om, at det skal være mindst muligt indgribende for borgeren," siger Stinne Aaløkke Ballegaard.
Potentiale i at gå sammen
CO-PI har som en del af forarbejdet til det nye skaleringsprojekt blandt andet rettet blikket mod Norge, hvor en række projekter og innovative indkøb med deltagelse af flere kommuner og regioner viser, at der er et stort potentiale i at samarbejde på tværs af kommuner om fx alarm- og støttefunktioner.
Derfor har er det også forventningen, at der kan høstes gevinster ved at flere kommuner går sammen om lignende projekter herhjemme.
"Aabenraa Kommune er en erfaren kommune, når det kommer til velfærdsteknologi. Fordi de kan se, at potentialet i enkeltløsninger kan øges ved, at man samarbejder om organiseringen på tværs af kommuner, vælger de at tage teten og byde andre kommuner ind i skaleringsprocessen," siger Anne Marie Berg fra CO-PI.
GODE ERFARINGER I NORGE
Den skaleringsproces, som Aabenraa Kommune og CO-PI har taget initiativ til, handler om at udvikle en ny organisering af de responsfunktioner, der skal håndtere alarmer og henvendelser fra borgere - herunder nødkald, planlagte opkald og natligt tilsyn.
I Norge har flere kommuner og regioner gennemført lignende projekter om at håndtere alarmer inden for plejesektoren.
Værnesregionen, Kongsbergregionen og Tromsø Kommune er fx gået sammen om at etablere et responscenter. Det har givet kommunerne og brugerne mere effektive løsninger og øget sikkerhed i håndteringen af data fra alarmer, der udløses af digitale tryghedsalarmer.
Det kan være røg-, varme- og bevægelsessensorer, GPS-signal, elektronisk medicinstøtte og meget mere. En fælles, digital alarmcentral håndterer alarmmodtagelsen mere effektivt gennem enklere arbejdsprocesser, og kvaliteten af besvarelserne forbedres.
Erfaringerne fra responscentrets drift indtil videre viser, at cirka 70 procent af alarmerne bliver afklaret af alarmcentralen. Det betyder, at hjemmeplejen får mere tid til at levere gode ydelser til brugerne.
I Agder-regionen i det sydlige Norge gik alle kommuner i regionen sammen om at indkøbe digitale tryghedsalarmer og etablere en fælles alarmcentral.
Centralen har nu været i drift i seks år, og den har vist sig at give værdi for kommunerne, blandt andet i form af væsentlige besparelser.
CO-PI har tidligere beskrevet projektet i Agder-regionen. Læs mere her