Innovationsstafetten: "Vi kan blive bedre til at dele viden om de nye innovative teknologier, som har dokumenteret god effekt"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang er stafetten nået til Kristian Kidholm, innovationsprofessor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Han er en af Nordens førende eksperter inden for evaluering af værdien af sundhedsteknologi. 

Hvorfor arbejder du med innovation?

Fordi den demografiske udvikling med flere ældre, flere patienter og færre sundhedsprofessionelle gør det nødvendigt at udvikle og forbedre vores sundhedsvæsen og vores tilbud til patienterne. Innovation er en af vejene til at nå dette mål. 

Desuden er det meget givende og lærerigt at samarbejde med de sundhedsprofessionelle om udvikling af nye innovative behandlingstilbud.  

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Min opgave som professor og forskningsleder er jo primært at hjælpe vores ph.d.-studerende og andre med at kvalitetssikre innovationsarbejdet med god forskning. Altså, hjælpe med at besvare spørgsmål som: Hvordan får vi inddraget patienter og personale i design af en ny teknologi, hvilke effekter har en ny innovativ teknologi, hvordan måler vi effekten, hvilket forskningsdesign er hensigtsmæssigt, eller hvordan får vi personalet med på at skifte fra en teknologi til en anden og, hvor er de mulige barrierer og facilitatorer? 

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

Tja, det er en rigtig god ide, hvis private aktører har viden og måske nye teknologier, som det offentlige ikke har. Men jeg mener faktisk ikke, at det per definition er en god ide at trække andre virksomheder ind, når et problem skal løses. Der findes problemer, som fx offentlige sygehuse selv kan løse.

Men der findes bestemt også problemer, som et offentligt-privat samarbejde er bedre til at løse, fx deling af data mellem kliniske afdelinger i regionen, oprettelse af et center for patientinvolvering eller udvikling af en ny service til patienter, der har brug for hjælp til at anvende hospitalets digitale tilbud.

Vi har fx haft store fordele ved at samarbejde med private IT-firmaer i forbindelse med produktion af apps til patienter, hvor netop dette samarbejde har været årsagen til, at vi på kort tid kunne opskalere nye tilbud på tværs af sygehuse, afdelinger og patientgrupper.   

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker af sig selv?

Innovation og offentligt-private samarbejder i sundhedsvæsenet er mål, som alle dele af sundhedsvæsenet anerkender. Men i praksis er der opgaver, som kommer først, fx at behandle dagens patienter, sikre og registrere kvaliteten i dagens behandlinger, håndtere sygefravær, patientsikkerhed, styre økonomien, indkøb og ansættelser mv. 

Det betyder, at der i praksis ofte er meget lidt tid og luft til andre opgaver. Du kan selv prøve at forestille dig, at du skal tage din nye smartphone i brug samme dag, som du skal giftes eller holde konfirmation – det er svært!  

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Det er et svært spørgsmål. Blandt andet fordi mit bidrag til de enkelte nye teknologier er indirekte – i praksis at vejlede typisk en ung læge eller sygeplejerske i en klinisk afdeling, som gennemfører projekterne og udvikler teknologier. 

Men jeg stolt af, at vi som sygehus har udviklet tilbud som hjemmeindlæggelse til præmature børn, Mit Sygehus-app’en til patienter, tilbud om videosamtaler, digital indsamling af helbredsdata fra patienter i eget hjem, hjemmemonitorering af patienter med KOL og patienter med diabetiske fodsår mv.   

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med OPI?

Der er især tre vigtige årsager, når vi lykkes med innovationsarbejdet.

Det ene er de ildsjæle, som vi har i form af sundhedsprofessionelle, innovationskonsulenter og IT-konsulenter, som rigtigt gerne vil have projekterne og udviklingsarbejdet til at lykkedes. Det er deres indsats i det daglige, som gør, at projekterne kommer i land.

For det andet en ledelse som understøtter den digitale udvikling på møder med afdelingsledelserne.

En tredje og mere overordnet forudsætning for succes er meget overset – og det er rammefinansieringen af sygehusene. For få år siden, da vores finansiering og budget afhang af antal besøg og antal indlæggelser, blev mange projekter stoppet, fordi man frygtede, at fx en ny telemedicinsk løsning ville reducere antallet af ambulante besøg og dermed budgettet. Det har vi fået løst med rammefinansieringen på de fleste afdelinger og sygehuse. 

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

Da OUHs innovationscenter CIMT startede for 10 år siden, gik vi sådan set bare i gang med at udvikle og forske i nye digitale teknologier med sådan en "hvor svært kan det lige være tilgang". Eksempelvis var der et par gange, hvor vi ret hurtigt gik fra den innovative ide til at gennemføre et randomiseret studie, hvor patienterne tilfældigt blev tilbudt enten det nye digitale tilbud eller den traditionelle behandling.

Det gik naturligvis galt, fordi vi ikke havde drøftet ideerne og designet med patienterne og de sundhedsprofessionelle først. Så det var meget svært at få nogen til at bruge de smarte og innovative teknologier. Det har vi lært meget af, og nu starter alle projekter med møder og drøftelser med patienter og personale, fx i form af Participatory Design-studier.     

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Der er flere store udfordringer: En udfordring er adgangen til sundhedsdata, som i dag stopper mange projekter, fordi der stilles store juridiske krav til adgangen til data. En anden udfordring er troen på, at hvis bare vi investerer og forsker i teknologier som hardware og software, så kan det løse alle problemer. 

Vi oplever på sygehusene, at kompetenceudvikling og organisationsudvikling er mindst lige så vigtigt – og ofte en forudsætning for, at nye teknologier får de ønskede kliniske og økonomiske effekter. Men det er der stort set ingen puljer til, og det er meget svært at skaffe ressourcer til denne type af forskningsprojekter. 

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

Jeg synes jo, vi allerede er på et flot, højt niveau med udvikling af nye innovative behandlingstilbud. Hvis vi skal op i endnu større skala, er der brug for, at vi ser på sundhedsvæsenets struktur og gennemfører justeringer, der øger det tværregionale samarbejde og samarbejdet med den primære sektor. Vi kan blive bedre til at dele viden om de nye innovative teknologier, som har dokumenteret god effekt og giver værdi for pengene. 

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejde?

Sørg for at patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle er med i udviklingen af nye innovative løsninger; brug forskningen til at undersøge effekter på patienternes helbred, patientoplevelse, organisation og økonomi; og afsæt ressourcer til at sikre en god implementering i praksis. 

Hvem giver du stafetten videre til?

Jeg giver stafetten videre til Bent Grubb Laursen, der er læge og digitaliseringskonsulent på Rigshospitalet. Han har haft stor betydning for udviklingen af nye digitale tilbud til patienterne i Region Hovedstaden.