Innovationsstafetten: "Stjæl! Og byg din succes på at være second mover"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Mette Lindstrøm Lage, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Mette er uddannet i Statskundskab og har tidligere arbejdet i Danske Regioner, hvor hun har været ansat som centerchef for Center for Sundhedsinnovation.

I digitaliseringsstyrelsen har Mette siden december 2021 haft fagligt ansvar for inklusion og digital service, analyse og strategi, borger.dk, NemKonto og jura.

Hvorfor arbejder du med innovation?

Jeg arbejder med innovation, fordi det motiverer mig at kunne være med til at afhjælpe nogle af samfundets store nuværende og kommende udfordringer.

I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hele tiden med, hvordan vi kan anvende digitalisering og teknologi til at skabe bedre vækst og velfærd – for borgerne, virksomhederne og offentlige organisationer.

Som et af verdens mest digitaliserede samfund er vi nået langt med digitaliseringen, men vi står også over for en række samfundsmæssige udfordringer – heriblandt den grønne omstilling og manglen på arbejdskraft både i den offentlige og i den private sektor.

Sådanne udfordringer tvinger os til at måtte tænke nyt og afsøge nye muligheder for, hvordan teknologi kan bidrage.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Jeg tænker en del over, hvad innovation egentlig er. En gængs definition er 'udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis'.

Min oplevelse er, at vi ofte har fokus på den nye idé, men for lidt fokus på realisering i praksis, som faktisk er her, det svære og vigtige arbejde ligger. Værdiskabelse er målet, og det sker ikke uden implementering.

I Digitaliseringsstyrelsen har vi flere samarbejder med offentlige og private aktører, for vi værdsætter dialog og samarbejde højt. Samtidig arbejder vi målrettet på at få borgernes stemme og feedback tydeligere frem i udvikling af fremtidens løsninger.

Internt arbejder vi med de agile værktøjer for bl.a. at hjælpe det fokus frem. Ligesom brugertest og systematisk arbejde med vores forretningsdata er et fokusområde. På den konkrete bane har vi en række innovative projekter, hvor vi samarbejder med private aktører – både hvad angår nye teknologier, den grønne omstilling og fremtidens digitale løsninger.

Et behov, vi ofte hører, er muligheder for at teste. Her vil jeg fremhæve, at vi er med til at realisere de såkaldte TEF’er, som er sektorspecifikke test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens, hvor det private kan afprøve løsninger med kunstig intelligens, inden de frigives til markedet.

Projekterne drives af private aktører, men finansieres af både EU’s Digital Europe-program og den danske stat. Danmark er på nuværende tidspunkt med til at drive to TEF’er: Citcom.ai, der arbejder med smart cities, og AI-MATTERS, der arbejder med anvendelsen af AI i produktion.

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

Samarbejde med private er et vigtigt greb, når der skal tænkes nyt. Det sikrer forskellige perspektiver.

Jeg oplever, at offentlige og private aktører er gode til at udfordre hinanden og skubbe projekterne i nye retninger. Vi får simpelthen bedre løsninger med forskellige perspektiver om bordet. Samtidig er private aktører en vigtig komponent i vores drift mange steder i den offentlige sektor. Tidligt samarbejde og dialog er derfor også et implementeringsgreb.

Den digitale offentlige sektor i Danmark er et vigtigt marked for mange private. Samtidig er det et udstillingsvindue for omverdenen, der kan bidrage til vækst for virksomhederne. Vi arbejder målrettet for, at virksomheder digitaliserer deres processer og bruger teknologi. For vi ved at det giver vækst. Vi ved også, at det kan være en svær omstilling særligt for SMV'er, som udgør størstedelen af vores virksomheder i Danmark.

De fleste virksomhedsejere ved, at digitalisering kan gavne deres forretning. Alligevel er der mange muligheder, der ikke realiseres, fordi virksomhederne mangler kompetencer eller ressourcer. I programmet SMV:Digital samarbejder vi med Danmarks 5 erhvervshuse om at imødekomme de udfordringer. Blandt andet kan SMV’ere søge tilskud til digitale indsatser gennem programmet.

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker af sig selv?

Vi stjæler for lidt, har jeg lyst til at sige. Faktisk er det tilladt at stjæle ideer, og vi gør det alt for lidt. Vi har for lidt udsyn til andre brancher og lande, vi kan lære noget fra. Eller fra nabokommunen eller søsterstyrelsen for den sags skyld.

Vi skal selvfølgelig ikke stjæle IP-rettigheder eller forretningshemmeligheder fra virksomhederne, men når vi har identificeret et behov, så skal vi være nysgerrige efter, om andre har løst det med succes frem for at starte en ny udviklingsindsats op.

Innovation er også at implementere noget 'gammelt' i en ny kontekst. Kunne vi fx lære noget fra flybranchen om flow og kunderejser?

Vi har et stort benspænd foran os, der hedder, at vi skal levere værdi bedre og billigere. 'Blue ocean strategy' vil man nok kalde det på en business school. Derfor skal vi stjæle mere og implementere mere.

Et offentlig-privat innovationsarbejde kræver dedikation og tålmodighed. Der skal være plads til reelt at forstå hinandens styrker og bidrag, fejl og mangler. Og for at sige det lige ud, så bliver man nødt til at finde ud af og få på bordet, hvad de forskellige aktører i et innovationssamarbejde ønsker at få ud af det. Det putter alle ofte med for længe. Der kan blive en show-stopper længere inde i det forløb, hvis man for sent finder ud af, at man fx ikke har håndteret inhabilitet i relation til at fremtidigt salg.

En kendt barriere er at finde dedikerede ressourcer, de rigtige kompetencer og budget. Budget kan være en hovedpine, da forskellige kasser skal i spil, og den klassiske høste-så-problematik kan stikke hovedet frem. Bl.a. derfor har regeringen indgået en aftale med KL og Danske Regioner om at afsætte 100 mio. kr. på finansloven til at finde innovative teknologiske løsninger, der kan afhjælpe mangel på arbejdskraft.

Midlerne toppes op af medfinansiering fra kommuner og regioner. Indsatsen har et langt sigte. Over de næste 10 år skal der arbejdes med teknologiske indsatser, der kan afhjælpe mangel på arbejdskraft.

På den korte bane skal velafprøvede løsninger udbredes i den offentlige sektor. Det arbejde er allerede i gang. Men jeg ville ønske, at vi var bedre til at stjæle gode ideer fra hinanden og implementere dem hurtigere. Det er helt nødvendigt, at vi bliver bedre til det. Genbrug er godt! Også i denne sammenhæng.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg har arbejdet både i den private sektor, i den offentlige sektor, i en interesseorganisation og i et offentlig-privat innovationsprogram (OPALL), så det er meget svært at vælge.

Jeg er stolt af at have været fødselshjælper til MinSundhed, Sundhed.dks app, som fik en stor rolle i Coronaepidemien. Epidemien blev anledning til, at vi fik gode løsninger ud til danskerne. Fx det digitale sundhedskort, som jeg også har bidraget til.

Jeg er også stolt af de mange fælles strategier og økonomiaftaler inden for digitalisering, data og life science, som jeg har været med til at lave, for jeg kan løbende se, hvordan de sætter retning og skaber resultater. Bag de fint formulerede strategier ligger der nogle solide digitale landeveje, som vi efterhånden tager for givet.

I det daglige har vi i Digitaliseringsstyrelsen og hos vores leverandører et godt hold, der sørger for at vejene er ryddet og hurtigt rykker ud, hvis det skulle opstå ulykker. Det er virkelig vigtigt arbejde.

Løbende skal systemerne vedligeholdes og udvikles. Her er jeg rigtig stolt af, at vi nu er i udbud med Digitaliseringsstyrelsens sidste legacy-system, NemKonto, der overfører offentlige betalinger til borgere og virksomheder. Der er rigtig mange betalinger og en super god løsning, der skaber værdi både for borgere, virksomheder, banker og udbetalende myndigheder.

Et projekt, jeg ser frem til, er vores indsats med grøn teknologi. Jeg er stolt af, at vi har kunne gå forrest i dialogen med udbyderne om standarder i markedet for indkøb af databehandling og -opbevaring. Modsat mange af de andre projekter, vi arbejder med i Digitaliseringsstyrelsen, er fokus for resultaterne af vores initiativer om digital grøn omstilling ikke konkrete infrastrukturprojekter eller it-systemer. Derimod er succeskriteriet at finde måder at udnytte vores data og nye teknologier til at understøtte den grønne omstilling, mens vi samtidigt minimerer det aftryk, disse efterlader.

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med OPI?

Den løbende dialog med markedet er en rigtig stor hjælper og noget, jeg sætter meget pris på. Den er nok den hjælper, jeg vil fremhæve her.

Virksomheder og interesseorganisationer kommer ofte med nye ideer og input til, hvilken vej det er klogt at gå fx teknologisk. De har også en god fornemmelse for, hvad der sker i andre sektorer eller andre lande som supplerer den viden, vi selv opsøger.

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

En fejl, jeg har begået og løbende begår, er, at vi tror, vi kender behovene, men det gør vi ikke altid præcist nok.

Vi er ikke dygtige nok endnu til at efterspørge ud fra et behov frem for at efterspørge ud fra en løsning. Det begrænser innovationsevnen både hos dem, der efterspørger, og hos dem, der skal levere et produkt eller en løsning.

Det vil jeg gerne blive bedre til. Og jeg vil gerne arbejde for, at vi inden for de rammer og regler, vi har, kan gøre det endnu mere.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Som jeg ser det, er den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation, at vi bruger for lidt tid på implementering i forhold til tiden brugt på udvikling.

De faser skal smelte mere sammen for, at vi får de rigtige løsninger ud til borgerne, som medarbejdere også oplever bidrager til bedre løsning af kerneopgaven for dem.

Det er utroligt vigtigt, at vi tager udgangspunkt i brugerens virkelighed og behov, og at vi får løsningerne testet løbende i den rigtige kontekst. Brugerne er ofte både borgere, medarbejdere, pårørende m.fl.

Det er vigtigt at få skabt mindre projekter, POCer, MVPer og samarbejder på tværs af sektorer, hvor de gode ideer kan testes af, så de rammer behovet. På den måde sikrer vi, at de løsninger, der rulles bredt ud skaber reel værdi.

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

Jeg tror på, at den vej som fx CO-PI har vist med at samle aktørerne om samfundsudfordringer og behov, er en vej. Det identificerer en efterspørgsel og gør alle aktører klogere på udfordringer og muligheder i markedet.

Jeg tror også, at der ligger et vigtigt arbejde med ledelse, struktur og rammer. Flere skal kende de muligheder, der er for at lave samarbejder.

Ledelse handler om mod til at indgå i noget, der også kan fejle og hjælpe med at afsætte tid og ressourcer i en presset hverdag. Det er en udfordring, men nødvendigt for at vi ikke ender mere med at kigge efter hurtigere heste, når nu bilen er opfundet.

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejde?

Stjæl! Og byg din succes på at være ”second mover”. Det kan endda vendes til en fordel, at andre har begået de første fejl.

Hvem giver du stafetten videre til?

Jeg giver stafetten videre til Adam Wolf, administrerede direktør i Danske Regioner, da sundhedsområdet er et af de områder, hvor vi ser ind i en samfundsudfordring, der kræver innovation, nytænkning og implementering.