Innovationsstafetten: "Det er en investering at gå nysgerrigt til værks i en verden, der ikke er ens egen"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang er stafetten nået til Hella Obel, centerchef for Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune. Hun har en Master i Public Governance fra CBS og har tidligere været leder af børneterapien i Gentofte Kommune og træningssektionen i Hillerød Kommune. 

Hvorfor arbejder du med innovation?

Som chef for ældre- og sundhedsområdet i en kommune, er det en af opgaverne at sikre, at vi løser opgaverne på den bedste måde, så vi kan levere tilstrækkeligt til flest muligt.

Vi ser ind i en tid med stigende ældrebefolkning og vigende arbejdsstyrke, så vi har brug for alle greb, der kan hjælpe på en konstruktiv måde.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Lige nu er vi med i et projekt omkring inkontinenshjælpemidler i regi af CO-PI sammen med en række andre kommuner, hvor det handler om at få tænkt praksis med meget tidligt i processen i forbindelse med udvikling og indkøb. Projektet har fokus på at sikre, at praksis er udgangspunktet for såvel innovation som indkøb.

Vi har haft besøg af en antropolog, der har fulgt nogle beboere og medarbejdere i deres daglige arbejde som vigtig vidensafsæt. Det skulle gerne sikre, at produkterne matcher beboernes behov og understøtter medarbejdernes opgaveløsning bedst muligt i sidste ende.

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

Offentlige og private spiller ind med forskellige aspekter og kompetencer.

På ældre- og sundhedsområdet er vi optaget af at så mange ressourcer som muligt kommer borgerne til gode. Det betyder begrænsede ressourcer til at udvikle, men vores medarbejdere besidder en stor viden om, hvordan opgaveløsning ser ud i hverdagen, og hvad der er brug for.

Så netop tid til at udvikle og innovere ud fra den praksis, vi står i, kan være et væsentligt bidrag. De forskellige perspektiver på samme felt giver et potentiale i at berige den samlede proces.

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker af sig selv?

Det er altid en investering at gå nysgerrigt til værks i en verden, der ikke er ens egen. Og det er altid nemmere på den korte bane blot at løse sine opgaver. Derfor er første skridt ofte lidt bøvlet, og det skal man afsætte tid til og investere i.

Det er ofte udfordringen i en verden, hvor vi er optaget af at sikre mest mulig tid til borgerne, hvilket kun kan ske på basis af en stabil og sikker drift, der let kan blive forstyrret, hvis der er for mange udviklingstiltag i gang på samme tid.

Er driften ikke stabil, eller er der for mange samtidige udviklingsaktiviteter, vil der heller ikke opstå ideer hos medarbejderne til nye løsninger. Det er en balanceakt, som fordrer konstant opmærksomhed.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 kørte vi på genoptræningsområdet et tæt parløb med en IT-leverandør i forhold til at udvikle et dokumentations- og sagsstyringssystem.

Med udgangspunkt i de behov, der var åbenlyst til stede fra start og som opstod over tid, udviklede vi fortløbende systemet til at kunne understøtte behov for såvel sagsstyring, dokumentation og statistik.

Det var en virkelig givende proces, hvor vi gik fra håndholdte løsninger til en strømlinet drift, der frigjorde ressourcer til at sikre høj kvalitet i det borgerrettede arbejde.

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med OPI?

Åbenhed for forskellige forståelser/logikker og at tiden er til rådighed.

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

At forsøge at få praksis til at passe til produkter, når det ikke er selvgivent i stedet for det omvendte.

Som eksempel var der for år tilbage en landsdækkende udrulning i kommunerne af en række velfærdsteknologiske løsninger. Nogle gav mening og er blevet rigtig gode redskaber i hverdagens opgaveløsning, mens andre viste sig at være løsninger for de få og ikke mulige at udrulle i stor skala.

Her kan som eksempel nævnes skylle-tørre toiletter, der er et godt produkt i forhold til hygiejne og værdighed – at slippe for hjælp til at rengøre sig efter toiletbesøg, men sjældent gør en borger selvhjulpen, da de fleste borgere med behov for hjælp ved toiletbesøg også har brug for hjælp til at tage tøjet af og på og måske også at komme hen til/sætte sig på toilettet.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Innovation er tidstungt og kan være dyrt, og i opgaveprioriteringen i et felt som ældre- og sundhedsområdet, kommer det direkte borgerarbejde naturligt i første række både i forhold til tid og økonomi. Det kan betyde, at det kan være svært at afse tilstrækkelig tid og ressourcer.

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

Tættere kobling mellem praksis og udvikling meget tidligt i processen, så vi sikrer, at produkter reelt understøtter det konkrete behov.

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejde?

Start i det små og byg både omfang og samarbejde op over tid.

Hvem giver du stafetten videre til?

Anne Bach Stisen, enhedschef for Styring og Kvalitetssikring i Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark.