Innovationsstafetten: "Der skal investeres meget tid, inden der er en brugbar løsning"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Anne Skjoldan, leder af Digitalisering og Hverdagsteknologi i Social- og Sundhedsforvaltningen, Gladsaxe Kommune.

Anne har tidligere arbejdet som souschef i på ældre og sundhedsområdet i Gladsaxe Kommune, og har igennem mange år arbejdet med teknologi, digitalisering og innovation.

Hvorfor arbejder du med innovation?

Løbende udvikling og innovation er nødvendigt for kommunen. Flere ældre, borgere med mange forskellige sygdomme og lidelser, stigende udgifter på handicapområdet og store vanskeligheder med rekruttering betyder, at vi er nødt til hele tiden at udvikle den måde, vi arbejder på.

Det skal vi for at kunne levere den nødvendige hjælp med færre medarbejderressourcer til nogle typer af opgaver, så vi kan bruge de dygtige medarbejdere, vi har, hvor det fortsat er nødvendigt. Og aflaste dem, hvor det er muligt.

Og vigtigst af alt – så vi bedst muligt kan understøtte borgernes ønske om at have et godt og selvstændigt liv så længe som muligt.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

Vi har arbejdet med innovationssamarbejder med private virksomheder på mange forskellige måder i rigtig mange år – oftest om hverdags- og velfærdsteknologi.

I øjeblikket har vi to innovationssamarbejder i gang. Ét på vores midlertidige pladser i samarbejde med Erhvervsfyrtårnet. Dette samarbejde har et bredt fokus, målet er at finde frem til nye produkter eller arbejdsgange, som kan være til gavn for borgerne og aflaste medarbejderne. I et andet samarbejde med Aalborg, Aarhus, Hillerød, Hjørring, CO-PI og Danish Life Science Cluster vil vi understøtte udvikling af intelligente løsninger til pleje af inkontinens.

I begge disse projekter er det afgørende vigtigt, at vi lykkes med et godt og bredt samarbejde med de relevante private aktører på området.

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

Private aktører bidrager med udviklingskraft og viden om løsninger, der findes i andre brancher end vores – men som minder om dem, vi efterspørger. Løsninger, som vi i fællesskab kan udvikle videre på.

Samarbejdet kan i bedste fald betyde, at vi når frem til løsninger, som ingen af parterne ville have været i stand til at udvikle alene.

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker af sig selv?

Offentlig-privat innovationssamarbejde er dyrt for begge parter – der skal investeres meget tid, inden der er en brugbar løsning. Derfor sker det også, at produktet, som er et resultat af udviklingsprocessen, ikke er helt i mål, når den private part afslutter udviklingsarbejdet. Måske er det ikke tilstrækkeligt let at bruge, er fejlbehæftet eller løser ikke hele det problem, som der var fokus på i samarbejdet.

Når den rigtige løsninger foreligger, og har været testet flere gange i kommunen, skal der derudover afsættes tid til implementeringen, hvilket kan tage år. Det gør nogle gange, at det kan virke for tungt og risikofyldt overhovedet at starte.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Uha, jeg har jo arbejdet med dette område i mange år, så der er mange løsninger jeg er stolt af at have bidraget til sammen med mange andre gode folk.

Icura, som er et produkt til interaktiv genoptræning, har vi udviklet sammen med en privat virksomhed, Gentofte, Rudersdal og Lyngby Taarbæk kommuner er ét eksempel. Bekey, som er nøglefri adgang for hjemmeplejen til borgernes hjem, er et andet. Begge produkter har vi brugt i Gladsaxe kommune i mange år, til stor gavn for mange borgere.

Jeg er også stolt af de to nye innovationssamarbejder vi er gået ind i og som er nævnt ovenfor.

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med OPI?

Jeg forventer, at vi får stor gavn af samarbejdet med CO-PI og med Danish Life Science Cluster samt Erhvervsfyrtårnet i de to samarbejder, som vi er i gang med lige nu. Vi har også et meget frugtbart samarbejde med Rudersdal, Gentofte og Lyngby Taarbæk kommuner, som er med til at sikre at større projekter kan lykkes.

Derudover vil jeg fremhæve det politiske niveau, som hele tiden har bakket op om det her arbejde. Der er en vilje til det, og der er sat penge af til det. Ellers havde det simpelthen ikke været muligt for os, for Gladsaxe Kommune er ikke en stor kommune som København, Aalborg eller Aarhus.

Den politiske ledelse sætter en retning og signalerer til hele organisationen, at det her er noget, vi gør. Fordi det er vigtigt. Det er en stor hjælper.

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

Vi har somme tider trukket et samarbejde for lang tid. Det er en meget stor belastning for vores drift organisation at blive ved med at afprøve et produkt, som faktisk ikke er helt i mål.

Vi har en del eksempler på, at vi går ind i et samarbejde med en leverandør i tillid til, at det, produktet bliver solgt på, faktisk holder stik. Det gør det somme tider, men det sker altså også, at det produkt, vi så står med, ikke er helt færdigt. Det er for kompliceret for medarbejderne, det kræver dobbeltregistreringer, det kræver sin egen app, det bliver ikke vedligeholdt.

Den fejl prøver vi at lære af ved at være mere opmærksomme. Være tættere på, hvor produktet bliver brugt, og anerkende de fejl i produktet, som medarbejderne gør opmærksomme på, og bringe dem retur til leverandøren.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

I forlængelse af den fejl, jeg nævner ovenfor: Det er meget vanskeligt at vurdere hvornår et samarbejde bør stoppes. Der er brug for tålmodighed og vedholdenhed. Men ikke ud over en vis – vanskeligt definerbar – grænse.

Og så skal man passe på ikke at tage italesætte alle sine hverdagsteknologi-projekter som afprøvninger. For så lyder det som noget, vi bare lige prøver, og så holder vi op igen. Og sådan er det jo ikke. Vi skulle gerne blive ved med at bruge det produkt, vi nu har valgt at gå i gang med.

Først udvikle, og siden afprøve, og så implementere.

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

Tid og tålmodighed. Penge og systematik.

Tid og tålmodighed forstået på den måde, at man ikke bare kan teste et produkt i 14 dage og sige, at det ikke virker. Det er vigtigt at sætte sig for, at en afprøvning skal måske tage et halvt år. Kombineret med nogle forbedringer.

Penge forstået på den måde, at man ikke skal forestille sig, at man kan gå ud at spare et stort beløb up front. Man skal være indstillet på, at der kommer ikke en gevinst med det samme. Der går måske flere år, inden man faktisk har en gevinst, fra man er startet på den første afprøvning til man har et produkt, der er helt implementeret og virker, som det skal.

Systematisk forstået på den måde, at man har en systematik hele vejen gennem sin proces. Både i sine undersøgelser, i sit valg af samarbejdspartnere, i sine business cases og i sine afprøvninger. Hele vejen er der brug for en god systematik.

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejde?

Vær sikker på ikke at gå i gang med noget som er for svært. Når det kommer til teknologiske løsninger – som vi arbejder mest med - skal vi måske fremover mest satse på tilpasninger af eksisterende produkter og ikke udvikling fra grunden.

Hvem giver du stafetten videre til?

Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune.