Innovationsstafetten: "Den klassiske fejl er at tro, at man forstår et fagområde"

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med offentlig-privat innovation.

Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Sune Sloth, chefkonsulent for Velfærdsteknologi i Rødovre Kommune.

Sune har tidligere arbejdet med velfærdsteknologi i Halsnæs- og Lyngby Taarbæk Kommune og har en baggrund som cand.scient.soc. i socialvidenskab og kommunikation.

Derudover har han en efteruddannelse i design sprint metoden og projektledelse.

Hvorfor arbejder du med innovation?

Jeg arbejder internt med innovation – konkret med at afprøve og implementere velfærdsteknologier, der ikke oprindeligt var tænkt som velfærdsteknologi, f.eks. virtual reality og AI.

Desuden har jeg deltaget i en del samarbejder med forskellige private virksomheder – danske og internationale.

Typisk spotter jeg teknologier, der er på vej mod modenhed, og tester dem lokalt i samarbejde med fagfolk og borgere. Såfremt der er brug for videre arbejde med teknologien, kan et samarbejde med en leverandør igangsættes.

Hvordan arbejder du i praksis med innovation i offentlig-privat samarbejde?

I over et årti har jeg arbejdet med at fremme velfærdsteknologi, herunder VR, og er senest også påbegyndt arbejdet med AI for at optimere levering af kommunale kerneopgaver. Fokus har været på øget kvalitet i levering af velfærdsydelsen, bedre arbejdsgange og mere effektiv ressourceudnyttelse.

Min rolle har spændt over testning, udvikling og implementering af disse teknologier – med særligt fokus på deres anvendelse i offentlige sammenhænge.

Som medlem af Erhvervshus Hovedstadens advisory board har jeg rådgivet virksomheder om sundhedsteknologier til det offentlige marked, hvilket har givet mig indsigt i både den offentlige og private sektors tankegang på begge sider af bordet.

Hvorfor er det en god idé at samarbejde med private aktører?

Samarbejdet med virksomheder, fra lokale startups til multinationale firmaer, har involveret agile udviklingsmetoder og hurtige afprøvninger med det formål at skabe løsninger, der både forbedrer velfærden og tilbyder potentielle økonomiske fordele for det offentlige.

Det centrale i innovation mellem offentlige og private aktører er at finde en fælles vision, der transcenderer simpel profit og omfatter et bredere perspektiv på, hvilken samfundsgavn en teknologi kan bidrage med.

Private og offentlige aktører har brug for hinanden til at lave nye løsninger og løsninger, der virker i praksis og passer ind i det offentliges hverdag på en nem, brugervenlig måde som understøtter de daglige kerneopgaver.

Og hvorfor er det så, det ikke "bare" sker af sig selv?

Ofte ser jeg, at virksomheder bliver for optagede af deres produkters potentielle indtjening frem for deres bidrag til verden.

Succesfulde innovationer kræver, at virksomheder er lydhøre over for feedback og villige til at tilpasse eller endda opgive produkter, der ikke møder de oprindelige intentioner. Dette kræver en åbenhed over for ændringer og en forståelse for, at teknologiske løsninger skal udvikle sig i takt med samfundets behov.

Samtidig ser jeg også, at det kan være svært for den lokale ledelse at finde tid til innovation, når de samtidig er presset i driften. Endelig kræver det innovationsressourcer i form af mandetimer og investering i teknologi.

Innovation kræver mod til at anerkende, når en løsning ikke fungerer eller kan blive bedre, og fleksibilitet til at ændre kurs. Det er afgørende, at virksomheder ikke kun søger anerkendelse for deres opfindelser, men stræber efter at bidrage meningsfuldt til samfundet samtidig med, at de ser en forretningsmodel, der er levedygtig.

Vi kan være stolte af vores kreationer – men skal også overvinde frygten for afvisning af noget, der ikke virker, og være parate til at omfavne konstruktiv kritik og nye retninger. Det ultimative mål er at skabe løsninger, der reelt forbedrer menneskers liv og understøtter samfundets udvikling, ikke blot at opnå anerkendelse for en innovation.

Teknologien er derfor ikke fokus: Det er effekten og hvordan den kommer til at virke i praksis. Endemålet er at få teknologier, der virker let og intuitivt, men som samtidig løser et kompliceret problem.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Virtual reality til brug i specialundervisningen. Her arbejder vi på mange spor samtidig og anvender software og briller, der er tilgængelige på markedet, men på nye måder.

Samtidig har vi bidraget til at udvikle nye løsninger inden for området. De effekter, der opnås, er evnen til at håndtere sociale situationer og angst. Endvidere ser vi effekter inden for socialisering og samarbejde samt en måde at gør undervisning mere levende.

Hvem eller hvad ser du som din største hjælper i dit arbejde med OPI?

Der er både en opmærksomhed på effektiviseringer på den korte bane såvel som et langsigtet perspektiv på at imødekomme udfordringer på den lange bane, f.eks. at der bliver flere ældre, og at der stigende forekomst af angst og ensomhed.

Det er ikke alle problemer, vi lige nu kan understøtte teknologisk, men i Rødovre Kommune er ledelsen og politikerne åbne over for, at nye løsninger kan komme op, og der gives plads til at disse muligheder kan afsøges i praksis – også selvom teknologien ikke altid helt er på plads og kræver ekstra tålmodighed og tid til at afprøve ting, der har potentiale for at få afdækket mulighederne.

Hvilken fejl har du begået, som du har lært mest af?

Den klassiske fejl er at tro, at man forstår et fagområde, når man er akademiker. Det kunne være f.eks. sygepleje eller specialundervisning.

Det er afgørende at have en respektfuld tilgang til fagligheden ude i fagområderne og at gå til opgaven med en ydmyghed.

Du kan ikke vide præcist, hvad der virker i praksis. Blot fordi du kan se potentialer, betyder det ikke, at fagfolkene ser det samme. Endvidere kan man komme til at generalisere resultater fra andre kommuner, men erfaringen er, at processen med at skabe innovation starter forfra, når vi begynder internt med en ny teknologi.

Lokal tilpasning, sikring af opbakning fra ledelsen, motiverede medarbejdere der driver teknologien frem og sikring af muligheden for skalering er det største punkter at være opmærksom på.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Det største problem er hønen og ægget problemet; jo mere pressede vi bliver i det offentlige, jo sværere kan det være at få tid og ressourcer til at lave innovation, der giver en effekt. Det gælder både på kort og lang sigt. Samtidig ser jeg en del kommuner, der 'lurepasser' og venter på, at andre sætter sig foran i bussen. Hvis alle kommuner vælger den tilgang, er det tvivlsomt hvor langt vi når.

Endelig er det et stort problem, at en implementering i en kommune ikke kan sammenlignes med en implementering i en anden kommune. Business cases fra andre kommuner er upålidelige som sikker målestok for effekten i en anden kommune.

I mine 12 år med velfærdsteknologi er jeg blevet mere opmærksom på, at det falder meget tilbage på personlighed og personlig tilgang, mere end om teknologien virker som den skal, for at opnå succes. Det kræver en særlig kombination af kompetencer at være bro i mellem forskellige led i organisationen, op og ned i linjen, såvel som på tværs.

Det kræver en forståelse for mennesker og den verden de begår sig i. Samtidig skal du have en solid forståelse af, hvordan velfærdsteknologi virker helt ned i det tekniske.

Du skal samtidig også kunne sætte dig ind diverse faggruppers måde at udføre deres arbejde på, forstå deres værdier og hvad deres motivation for at gå på arbejde er.

Hvad skal der til for at få offentlig-privat samarbejde om innovation op i endnu større skala?

I mit arbejde med velfærdsteknologi har jeg set, at de mest succesrige innovationer opstår, når der er en dyb forståelse for og engagement i brugernes reelle behov.

Det er ikke nok at udvikle teknologi for teknologiens skyld; den skal løse konkrete problemer og forbedre livskvaliteten for dem, den er designet til at hjælpe.

Samtidig skal den sikre en levedygtig forretningsmodel for leverandøren. Endelig skal den være rentabel for det offentlige at implementere på den lange bane.

Dette kræver en løbende dialog og samarbejde mellem offentlige og private sektorer, hvor begge parter er villige til at tilpasse sig og reagere hurtigt på feedback.

Samtidig oplever jeg, at indkøbsmodellerne, herunder OPI, er tungt juridisk stof der skal tages i ed og kan være en hindring. Man kunne med fordel se på, om samarbejder kan gøres mere agile.

Hvad er dit bedste råd til offentlig-privat innovationssamarbejde?

Mit råd til virksomheder og innovatører er at holde sig åbne og lydhøre over for ændringer. En løsning er aldrig så perfekt, at den ikke kan forbedres.

Innovation handler ikke kun om at skabe noget nyt, men også om at være villig til at forkaste eller omforme en idé, når den ikke tjener sit formål.

Det er kun gennem denne tilgang, at vi kan sikre, at teknologien vi udvikler, virkelig gør en forskel for de mennesker og samfund, vi stræber efter at tjene. Det er afgørende at forstå og imødekomme de reelle behov hos både borgere og medarbejdere i det offentlige.

Succesfuld innovation opstår, når virksomheder er villige til at lytte, tilpasse sig og samarbejde, frem for blot at forfølge profit eller anerkendelse. Det er vigtigt at anerkende, at teknologiske løsninger skal være fleksible og tilpasningsdygtige.

De skal kunne udvikles og om nødvendigt skrottes, hvis de ikke længere tjener deres oprindelige formål. Dette kræver en kultur af åbenhed og en villighed til at omfavne forandring, selv når det er udfordrende. Dette gælder naturligvis også internt i den offentlige virksomhed.

Endelig er det essentielt at huske på, at innovation ikke kun er en proces, men en mentalitet. Det er en konstant søgen efter forbedring, ikke kun for teknologiens skyld, men for at skabe reel værdi og forbedre livskvaliteten for de mennesker, vi tjener. Det er her, den sande værdi af velfærdsteknologi ligger – ikke i de produkter vi skaber, men i den positive indvirkning de har på mennesker og den måde, de fungerer på i samfundet.

Ideelt skal velfærdsteknologi frigive tid, give bedre arbejdsgange med mindre nedslidning og understøtte borgerne på en måde, der øger værdigheden og selvhjulpenheden.

Hvem giver du stafetten videre til?

Christian Mercado, enhedschef for Digital Innovation, Syddansk Sundhedsinnovation