Første og største projekt med sociale effektinvesteringer: "Vi har lært meget"

Kan sociale effektinvesteringer hjælpe psykisk udsatte borgere i stabil beskæftigelse?

Det var spørgsmålet, da Aalborg Kommune, Det Obelske Familiefond, Den Sociale Kapitalfond og FOKUS Folkeoplysning gik sammen om en af Danmarks første og største sociale effektinvesteringer.

En social effektinvestering er en model, hvor en myndighed, en velfærdsleverandør og en investor går sammen om at gennemføre en indsats, der både kan skabe sociale forandringer for den enkelte og på sigt kan skabe gevinster på et offentligt budget.

Halvdelen i selvforsørgelse

IMPACT60, som projektet hedder, blev afsluttet i 2020, og en evaluering blev udgivet tidligere i år.

I projektet var målgruppen 120 aktivitetsparate, psykisk sårbare ledige i Aalborg Kommune.

Målet var, at mindst 50 pct. af deltagerne (svarende til minimum 60 – heraf navnet) skulle opnå selvforsørgelse. Det kan være i form af et fuldtidsjob, fleksjob, eller at borgeren kommer i uddannelse.

Ville afdække potentialet

Evalueringen viser blandt andet, at 46 procent af deltagerne opnåede lønnet beskæftigelse eller anden form for hel- eller delvis selvforsørgelse.

Det er markant flere – faktisk omtrent dobbelt så mange – end efter et afsluttet forløb med virksomhedspraktik, som jobcentret typisk tilbyder.

"Vi havde et ønske om at afdække, hvorvidt sociale effektinvesteringer kan være én vej til at skabe endnu mere social afkast. På den måde har projektet været en succes," siger Jannik Tharben Buchholz.

En model hvor 'alle vinder'

Han er ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond, der er initiativtager bag projektet. Han forklarer, at fonden interesserer sig for sociale effektinvesteringer, fordi det – når det virker – er en model, hvor 'alle vinder':

"Der er mange sociale udfordringer i Danmark, som ikke bliver løst, uanset hvor mange penge, vi afsætter, og hvor mange reformer, vi laver. I de tilfælde er der noget galt med systemet eller måden, vi går til det på. På den måde er vi drevet af social indignation. Men vi er også drevet af muligheden for at kombinere socialt og finansielt afkast," siger Jannik Tharben Buchholz.

"Det er vores mantra: Der er ikke noget galt i at tænke socialt og finansielt afkast sammen. Det er faktisk en styrke, for hvis vi altid investerede med øje for også at skabe noget mere end finansielt afkast, så ville vi hurtigere løse de problemer, vi har i verden," fortsætter han.

Fælles ansvar for at afprøve

Sociale investeringspartnerskaber og sociale effektinvesteringer – eller bare sociale investeringer – er ved at vinde fodfæste som en anden måde at skabe bedre resultater i den offentlige sektor.

Det forklarer Niels Jakobsen, innovationskonsulent i COI. COI har gennem længere tid fulgt – og følger fortsat – udviklingen af sociale investeringer som metode og værktøj.

"Mange aktører, heriblandt Den Sociale Kapitalfond, Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune, arbejder med at tilføre området både flere ressourcer, mere viden og mere tid, i arbejdet med mennesker i udsatte positioner" siger Niels Jakobsen og fortsætter:

"Det kan være nyt og måske sært for mange i feltet, at tale om afkast, kapital og investorer, men på en måde har vi altid hæftet for hinanden – for nu at blive i jargongen. Og måske kan vi få sociale investeringer til at passe ind i den velfærdssamfund-portefølje, vi har plejet og passet herhjemme i næsten et århundrede."

Betaler når deltageren er selvforsørgende

I projektet IMPACT60 var det Den Sociale Kapitalfond, der finansierede indsatsen, som blev leveret af FOKUS Folkeoplysning.

Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune skulle betale for hver uge, deltageren er selvforsørgende. Hvis borgeren bliver fuld selvforsørget, er prisen aftalt til 796 kr. om ugen i op til 156 uger, dvs. 3 år. Hvis der er tale om delvis selvforsørgelse (fleksjob eller småjob på under 37 timer om ugen) er betalingen 385 kr. om ugen i op til 3 år.

Til sammenligning modtager unge under 30 år på kontanthjælpens laveste sats ca. 1.675 kr. om ugen.

Deler gevinsten mellem sig

I praksis deler Aalborg Kommune og Den Sociale Kapitalfond derfor gevinsten, når borgeren kommer i arbejde og fastholdes i arbejde over tre år.

Se hele modellen for finansiering herunder:

Gevinster på flere niveauer

Gevinsterne ved kandidaternes selvforsørgelse skal ses på flere niveauer, forklarer Jannik Tharben Buchholz:

1. Kandidaten kommer i arbejde og opnår selvforsørgelse
2. FOKUS Folkeoplysning får dækket sine omkostninger med projektet
3. Den Sociale Kapitalfond opnår afkast på investeringen, jo flere der kommer i arbejde
4. Aalborg Kommune opnår besparelse på udgifter til forsørgelse, jo flere der kommer i arbejde

Ifølge Jannik Tharben Buchholz er det netop pointen ved sociale effektinvesteringer: At alle får noget ud af det.

"Derfor er det også vigtigt, at man fra begyndelsen sikrer klar forventningsafstemning og ejerskab alle steder. Det skal ske, allerede inden man går i gang," siger den ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond.

Ikke god nok forventningsafstemning

Ikke alt er gået glat og gnidningsfrit i projekt IMPACT60. Blandt andet blev der i begyndelsen sendt for mange borgere tilbage, som man konkluderede var fejlvisiteret.

Derfor måtte parterne tilbage til bordet og skitsere en ny plan, forklarer Jannik Tharben Buchholz:

"Forventningsafstemningen eller forankringen ind i den organisation, der visiterer, var ikke god nok. Det er rigtig vigtigt, at ingen i processen spilder hverken tid, penge eller ressourcer – og det gælder også borgerne. Så vi måtte sikre en grundigere visitation for at sikre, at de borgere, der får allermest gavn af det, kommer med," siger han.

Alle skal have noget ud af det

En mere grundig visitation fik frafaldet reduceret til mindre end en tredjedel.

Ifølge Jannik Tharben Buchholz kunne det lade sig gøre at sadle om, fordi tilliden og ønsket til at lykkes blandt alle parter var tilstede.

"Vi er tilbage ved det vigtige ved forventningsafstemning og ejerskab. Alle skal føle, at de får noget ud af at være med. Det gælder selvfølgelig også medarbejderne i kommunen. Projektet skal bidrage til deres job, og man skal have deres faglighed i spil," siger han.

Oplagt at bruge erfaringerne

Niels Jakobsen, innovationskonsulent i COI, kalder det 'oplagt' at bruge erfaringerne fra IMPACT60 i et andet dansk forsøg med sociale investeringer, som COI bidrager til.

"Vi har et fint samarbejde med DRC Integration Dansk Flygtningehjælp, der netop sammen med Herning og Viborg Kommuner samt Poul Due Jensens Fond er i færd med at udfolde, udvikle og dokumentere en ny social investeringsmodel, der skal hjælpe med at få ledige, som lige nu ikke har gavn af de eksisterende tilbud, i arbejde," siger Niels Jakobsen.

"Umiddelbart kan IMPACT60-projektets ret enkle tilbagebetalingsmodel tjene som inspiration, for det kan være lidt af en øvelse at få det ret komplekse regnestykke til at gå op. Og der er mange andre interessante erfaringer og perspektiver at tage med," fortsætter han.

Oplever at blive lyttet mere til

Ifølge Jannik Tharben Buchholz, ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond, er der – trods de bump på vejen og børnesygdomme, der forventeligt måtte være – netop mange erfaringer og perspektiver at tage med fra IMPACT60.

Ét perspektiv er, at borgere – eller kandidater, som de kaldes i projektet – har oplevet, at der bliver lyttet mere til dem.

"Det er en ret vigtig pointe i det her: Hvis man skal lave effekter for denne gruppe borgere, er man nødt til at spørge dem, hvad der skal til, for at de kan opnå det. Og det har de i hvert fald selv følt, at de i højere grad har oplevet," siger Jannik Tharben Buchholz.

Skal tænke mere langsigtet

Et andet perspektiv er, at den måde, initiativet blev italesat på – som en investering i borgernes potentiale frem for en ny indsats – også havde positiv betydning for kandidaterne. Et tredje perspektiv er nødvendigheden af at tænke langsigtet:

Det krævede i gennemsnit 2,3 ansættelsesforhold, før en kandidat i IMPACT60 opnåede et mere permanet tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Vejen til selvforsørgelse omfatter mange overgange, og der skal løbende følges op for at sikre de langsigtede effekter.

Endelig er der selvfølgelig det økonomiske perspektiv: Den Sociale Kapitalfond har fået afkast på investeringen i indsatsen.

Ikke det mest væsentlige

"Vi har fået vores penge tilbage. Men det er faktisk ikke det mest væsentlige," siger Jannik Tharben Buchholz.

For det må ikke kun være penge, der afgør, om en social effektinvestering er en attraktiv model. Så misser man mange af de øvrige gevinster, der er i denne partnerskabsform, understreger han.

Når det er sagt, er det vigtigt, at sociale effektinvesteringer ikke bare er en dyrere måde at få mere effekt på.

"Det bliver kunsten at dokumentere, at vi kan få mere effekt for de samme eller færre penge. For hvis det bare er en dyrere måde at få mere effekt på, kan man altid diskutere, om det nu er den rigtige vej," siger Jannik Tharben Buchholz.

Vil investere i flere lignende projekter

Det væsentligste for Jannik Tharben Buchholz er, at der nu er skabt værdifuld viden om effekten af sociale effektinvesteringer.

Og at Aalborg Kommune og FOKUS Folkeoplysning har valgt at fortsætte samarbejdet i et nyt projekt, 'Små job med mening', hvor læringen fra IMPACT60 bringes i spil med elementer fra investeringsmodellen.

Den Sociale Kapitalfond arbejder nu på at etablere en fond til at investere i flere lignende projekter, forklarer Jannik Tharben Buchholz. Tanken er, at lave investeringer på flere forskellige områder i flere forskellige kommuner.

Vil arbejde med forebyggelse

Den Sociale Kapitalfond ser et særligt stort potentiale på socialområdet og sundhedsområdet:

"Det gode ved beskæftigelsesområdet er, at social effekt og økonomisk potentiale er kædet ret tæt sammen, fordi det er nemt for os at forestille os, at hvis du får nogen ud i arbejde, sparer du som minimum noget overførselsindkomst," siger Jannik Tharben Buchholz.

"Men der er jo mange sociale problemer, som går på tværs – og det er dem, man særligt bør adressere og arbejde med. Man bør i høj grad også arbejde med forebyggelse. Det svære ved forebyggelse er bare, at det er mere abstrakt og langsigtet i forhold til at se en direkte økonomisk effekt. Men der ligger nok de største potentialer. Derfor vil vi gerne bevæge os i den retning," fortsætter han.

Et godt råd til at komme i gang

Jannik Tharben Buchholz er ikke i tvivl om, at sociale effektinvesteringer i stigende grad vil vinde frem. Blandt andet fordi interessen i offentlige organisationer, som han ser det, for at samarbejde på tværs af sektorer og at tænke langsigtet på løsninger er blevet væsentligt større.

Den ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond har ét godt råd til offentlige organisationer, der vil i gang med sociale investeringer:

"Tænk over, hvilke udfordringer der står i vejen for at løse nogle bestemte ting på det område, I arbejder for. Hvad er det, I godt kunne tænke jer at gøre – og hvorfor er det ikke muligt at gøre i dag?" siger Jannik Tharben Buchholz og fortsætter:

"Hvis det er noget, I ikke selv via systemet kan løse – fordi I ikke har midlerne, fordi I ikke har kompetencerne internt, fordi I ikke kan få lov til at starte et projekt igennem nu, der først sparer penge om tre år – så skal I overveje, om en social effektinvestering måske kan være vejen frem. For vi kommer med den tålmodige, langsigtede kapital, som også er risikovillig, og vi kommer med nogle kompetencer og syn på, hvordan man omorganisererer eller omstrukturerer et givent problem, så man forhåbentlig kan få en mere effektiv løsning ud af det."

→ Download og læs hele evalueringen af IMPACT60 (eksternt link)