Anna Marie Lassen fra Professionshøjskolen UCN forsker i, hvilken betydning velfærdsteknologi har for kommunale medarbejderes arbejdsliv og borgernes hverdagsliv.
Hun har genbesøgt arbejdspladser, som for et år siden indkøbte og afprøvede ny velfærdsteknologi for at se på, om teknologien stadig spiller samme rolle i dag, hvilken læring der har været, og om arbejdspladsens holdning til og måde at arbejde med teknologien har ændret sig.
"Der er ingen tvivl om, at velfærdsteknologier fremover er en del af løsningen på den kæmpe udfordring, vi står over for som velfærdssamfund," vurderer Anna Marie Lassen, der sidste år udgav en rapport om en undersøgelse af implementering af syv nye velfærdsteknologier i dag- og botilbud for voksne med forskellige udviklingshandicap.
Flere ældre og færre medarbejdere
Den demografiske udvikling viser, at vi bliver flere ældre og færre medarbejdere til at udføre pædagogisk støtte, pleje- og rehabiliteringsopgaverne, og der kommer flere diagnoser inden for specialområdet, understreger hun:
"At kunne fastholde og tiltrække nye medarbejdere til at løse opgaverne inden for special-, ældrepleje- og sundhedsområdet er et endnu større problem i dag og ikke mindst i fremtiden end for ca. 17 år siden, hvor vi i dansk politisk sammenhæng begyndte at tale om at bruge velfærdsteknologi til at levere eller understøtte offentlige velfærdsydelser".
Anna Marie Lassens forskningsarbejde
Anna Marie Lassen er ekspert i implementering af velfærdsteknologi inden for det socialpædagogiske og sundhedsfaglige område ved Professionshøjskolen UCN.
Hun forsker i, hvilken betydning velfærdsteknologi har for de professionsuddannedes arbejdsliv og borgernes hverdagsliv.
Anna Marie Lassen samarbejder med Danske Kommuner, Kommunernes Landsforening fagforeninger og Center for Velfærdsteknologi om at igangsætte nye forskningsprojekter med velfærdsteknologi.
I 2022 har Anna Marie Lassen udgivet rapporten: Et fagligt perspektiv på velfærdsteknologi i dag- og botilbud. Her afprøvede 7 forskellige kommunale bo-og dagtilbud følgende velfærdsteknologier:
- Virtual reality teknologi (VR)
- Kondicykel med sensorer og videogalleri koblet til via TV og iPad
- Skærm og app til kommunikation og dagstruktur: Interaktiv borgerguide (IBG)
- Interaktivt gulv og bord (sansestimuleringsteknologi): OmVista Mobil
- Sansestimuleringsteknologi med lys og lyd: Mobil Snoezelvogn
- Undervisningsportal med VR: Konfront.
Formålet med afprøvningen af teknologierne var at se på, om de kunne gøre beboerne mere selvhjulpne og give dem en højere livskvalitet og bedre hverdag – og samtidig skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og hermed resultere i en besparelse for kommunen.
Undersøgelsen viste at:
- Velfærdsteknologien kunne anvendes til andre formål end først antaget
- Velfærdsteknologierne kunne understøtte det faglige arbejde som medarbejderne udførte på de forskellige bo- og dagtilbud
- Velfærdsteknologierne kunne motivere borgerne til nye og andre hverdagsaktiviteter
- Velfærdsteknologierne gav nye indsigter og viden om borgerne
- Potentialet med velfærdsteknologien ses ved anvendelse i praksis
- Når medarbejderne oplever, at velfærdsteknologien lykkes, giver det motivation til at afprøve nye teknologier
Følgeforskningsprojektet, som Anna Marie Lassen udførte sideløbende med afprøvningerne, havde til formål at undersøge, om velfærdsteknologien kunne understøtte det faglige arbejde hos medarbejderne, og om teknologierne kunne anvendes til mere og andet end først antaget.
→ Få mere at vide om Anna Marie Lassens forskningsarbejde hos Professionshøjskolen UCN (ucn.dk)
Få fart på nye teknologier
Anna Marie Lassen vurderer ud fra sin forskning og sit samarbejde med Danske Kommuner, Kommunernes Landsforening, fagforeninger og Center for Velfærdsteknologi, at der er kommet mere fart på afprøvning af nye teknologier i kommunal praksis inden for de sidste par år.
"Vi har evidens for at kunne sige, at der er et stort behov for og mange gode grunde til, at kommunale organisationer i hele landet kommer i gang med at afprøve, om det kan give værdi og mening for deres arbejdsplads at arbejde med at implementere nye velfærdsteknologier," vurderer Anna Marie Lassen og kommer med en måske lidt nedslående konklusion fra den seneste forskning i emnet.
Ingen 'plug-and-play' og 'one-size-fits-all' løsninger
Der er desværre ingen nemme og sikre ’plug-and-play’ og ’one-size-fits-all’ løsninger, når vi implementerer velfærdsteknologi i kommunal praksis.
"Det her er ikke nemt, og det koster tid og penge. Men vi har til gengæld i de sidste år opsamlet en masse erfaringer fra empirisk forskning, som forhåbentlig kan inspirere og motivere kommunale arbejdspladser til at komme godt i gang med at afprøve nye velfærdsteknologier," understreger Anna Marie Lassen.
Hun kommer med et par eksempler på oplagte teknologier at interessere sig for. Blandt andet medicinrobotter og VR-teknologi, som ifølge Anna Marie Lassen er nogle af de teknologier, som har stor bevågenhed lige nu og afprøves i mange kommuner:
"Der findes flere typer af medicinrobotter, som fungerer på mange forskellige niveauer i forhold til borgernes funktionsbehov. Det er nemlig vigtigt for kommunerne, at de får den robot, der passer til den enkelte borgers behov."
Begrebet velfærdsteknologi
Det skandinaviske begreb 'velfærdsteknologi' kom for alvor på dagsordenen for over ti år siden i diskussionen om et presset velfærdssamfund særligt på ældre- og sundhedsområdet, hvor der var og stadig er store udfordringer med at levere velfærdsløsninger i den offentlige sektor.
Velfærdsteknologi bruges om en bred vifte af teknologiske løsninger, der kan være alment tilgængelige som smartphones og tablets til specialdesignet teknologi. Og det kan være løsninger, der er skræddersyet til at imødekomme specifikke behov hos forskellige målgrupper, såsom fx skylle- og tørre toiletter eller medicinrobotter. Men det er også teknologiske løsninger, der ikke kræver strøm.
Tanken er, at velfærdsteknologier skal understøtte velfærdsydelser eller dele af ydelser og hermed hjælpe offentlige organisationer med at levere velfærd.
→ Download CO-PI's publikation 'Teknologi i borgerens tjeneste'
Bliv inspireret af det private arbejdsmarked
Offentlige organisationer bliver også inspireret af teknologier, der skaber værdi på det private arbejdsmarked. Fx anvendes skærmmødeteknologi nu til skærmbesøg i kommunerne, understreger hun:
"For eksempel kobles skærmbesøg nu sammen med medicinrobotten for at støtte en borger på lang geografisk afstand," fortæller Anna Marie Lassen.
Hun understreger, at det altid er vigtigt, at frontmedarbejderne har fokus på, om den konkrete teknologi – i det her tilfælde skærmløsningen – er velegnet til den enkelte borger; og det afhænger af forskellige variable som borgerens plejebehov, IT-kompetencer og kognitive funktionsniveau etc.:
"Frontmedarbejderne skal kunne vurdere og analysere en given velfærdsteknologis anvendelighed i forhold til den enkelte borger og kunne vurdere, om teknologien skaber værdi for borgeren og for den kommunale organisation. I en kommune er der alle mulige borgere med forskellige udfordringer, behov og kompetencer fx på det samme plejehjem eller bosted. Og det er medarbejderne godt klar over. Det er vigtig viden, når der skal implementeres velfærdsteknologi i praksis."
Tre gode råd til implementering af velfærdsteknologi
1. Læg en plan og afsæt tid
Anna Marie Lassens centrale budskab til organisationer, der står over for at skulle implementere nye velfærdsteknologier, er, at de skal afsætte tid og ressourcer til at afprøve teknologien og evaluere også på det uventede, der kan og vil ske. Det er vigtigt at lave en plan for forløbet og have en systematik for alt – også overraskelserne.
Frontmedarbejderne bør inddrages fra starten, og det er vigtigt at oprette et tværfagligt e-team med IT-kompetente medarbejdere til at opsamle, sparre med og videreformidle viden og erfaringer med teknologien og dens anvendelse:
"Hver gang er vi nødt til at se på den kontekst, hvor vi flytter teknologien hen og fokusere på, hvad det er for et problem, vi skal have løst, og hvordan teknologien vil blive modtaget og fungere i de specifikke rammer. Og vi skal være indstillede på, at der altid sker noget uventet, når vi afprøver en ny teknologi i en ny kontekst. Vi skal hurtigt få øje på alle de skjulte forhindringer fra starten og lave en plan for, hvordan vi håndterer det – det skal vi have styr på," siger Anna Marie Lassen.
2. Giv frontmedarbejderen en hovedrolle
En læring fra undersøgelsen er, at velfærdsteknologierne kan mere og andet end det, vi på forhånd kan forestille os. Det skal vi være åbne over for, være forberedte på og tage hensyn til. Ved implementeringen af ny teknologi er det derfor vigtigt at give frontmedarbejderen en af hovedrollerne i afprøvningen og evalueringen af teknologien, understreger Anna Marie Lassen:
"Medarbejderne er centrale aktører, når det handler om at få velfærdsteknologerne til at fungere hensigtsmæssigt. Både i borgernes hverdag og i arbejdspladsens processer, arbejdsgange og kultur samt ikke mindst i den enkelte medarbejders arbejdsliv. Vores forskning viser, at medarbejderne bliver motiveret af at implementere en ny teknologi, hvis de oplever i praksis, at den er nem at bruge og gør deres arbejde bedre og nemmere samt resulterer i fremskridt for borgeren, også selvom det kun er små skridt i den rigtige retning."
3. Fiks det lavpraktiske bøvl
Erfaringerne fra implementeringen af velfærdsteknologier i kommunal praksis er, at læring tager tid, og at nogle medarbejdere er mere teknologimindede end andre. Det gælder også borgerne, der ofte skal lære at bruge teknologien. Derfor er det vigtigt, at en eller flere medarbejdere på arbejdspladsen får ansvaret for at sikre, at teknologien virker i praksis:
"Vi må ikke glemme at tage hånd om alt det lavpraktiske med fx at få teknikken til at virke og installere den hos borgeren, instruere borgeren i brugen og løbende sikre, at der er internetforbindelse og strøm på løsningen hos borgeren, at der er IT-support ved fejl og problemer, fx hvis borgeren ikke kan huske sit password. Alle disse praktiske opgaver skal uddelegeres til en navngiven person eller flere i organisationen," siger Anna Marie Lassen.
Fokus på tre bundlinjer ved evaluering
I kommunalt regi har der tidligere ikke været nok fokus på at dokumentere, hvordan velfærdsteknologien fungerer hos de enkelte borgere i de kommunale journaliseringssystemer. Men nu er der sket fremskridt, vurderer Anna Marie Lassen.
I dag evalueres implementering af velfærdsteknologi ud fra, om de enkelte løsninger leverer eller understøtter velfærdsydelser i den kommunale organisation. Og det gør mange ud fra den såkaldte VTV-model udviklet af Teknologisk Institut, hvor der er fokus på de fire overordnede områder: Borgeren, organisationen, teknologien og økonomien, forklarer Anna Marie Lassen. Derudover vurderes velfærdsteknologien i den kommunale organisation, om den understøtter de tre bundlinjer:
- Understøtter velfærdsteknologien medarbejdernes fysiske og/eller psykiske arbejdsmiljø, fx et skylle- tørre toilet som gør at sundhedspersonalet ikke belastes fysisk?
- Understøtte velfærdsteknologien den borgerrettede kvalitet – bliver borgeren mere uafhængig af medarbejderen – bliver borgeren mere selvstændig og uafhængig af medarbejderen – kan borgeren klare mere i hverdagen selv – dvs. større selvstændighed og mere selvhjulpen.
- Understøtter velfærdsteknologien de kommunale ressourcer – sparer kommunen tid og gavner det økonomien – fx via en medicinrobot – kan den samme medarbejder håndtere flere borgere og levere flere løsninger på samme tid.
En fjerde bundlinje er nødvendig
Men en fjerde bundlinje er nødvendig at evaluere velfærdsteknologien ud fra, påpeger Anna Maria Lassen med afsæt i den viden, som undersøgelsen i bo-og dagtilbud har genereret. Nemlig om velfærdsteknologien understøtter og højner den faglige kvalitet af medarbejderens ydelse:
"Vi må interessere os for at måle på, om den implementerede velfærdsteknologi understøtter og højner den faglige kvalitet, som medarbejderen leverer sammen med velfærdsteknologien. For når vi evaluerer på den parameter, kan vi fx få øje på, om borgeren får større sygdomsindsigt, og om medarbejderen får flere og andre måder at levere rehabiliteringsydelser på. Og vi kan få øje på de meget afgrænsede forbedringer hos borgere med massive fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, fordi teknologien kan måle på det, som øjet ikke kan indfange."
CO-PI og velfærdsteknologi
CO-PI arbejder med indkøb, implementering og spredning af teknologi, der understøtter velfærd.
Det gør vi blandt andet i skaleringsprocesser. En metode indført af CO-PI, hvor vi samler flere offentlige aktører om ét fælles behov.
Lige nu er der to skaleringsprocesser, der omhandler velfærdsteknologi:
Vi indsamler løbende ny viden og erfaringer med velfærdsteknologi. Har du noget, vi bør vide – eller kigge nærmere på?
Skriv en mail til Birgit Schaldemose Norman, [email protected]
GDPR skal ikke spænde ben
Anna Marie Lassens erfaring er, at de kommuner, hun har været ude hos i forbindelse med forskningsprojektet, har fået en mere systematiseret tilgang til at bruge velfærdsteknologierne.
Det er også nødvendigt, mener hun:
"Jeg kan se, at mange kommuner har fået lavet en skarp analyse af, hvem der kan have gavn af teknologien og fundet nogle systemer for, hvordan ydelseskataloget skal se ud."
Men når kommunerne implementerer en ny velfærdsteknologi, er der ofte uklarhed om, hvilke regler der gælder, og hvad der er tilladt særligt i forhold til GDPR-reglerne.
"Lovgivningen bliver tolket lidt forskelligt, fordi kommunerne har forskellige jurister ansat til at vurdere lovgivningen ift. de her nye teknologier. Det ses som en udfordring af de lokale ledere og frontmedarbejderne. For de kan ikke selv vurdere det. Det tager tid at få svar og afklaring. Derfor efterspørger man i øjeblikket på tværs af kommunerne, om vi kan tage nogle lovgivningsmæssige vurderinger, vi kunne læne os op ad. Det ved jeg, at KL har fokus på, og det er der behov for," vurderer Anna Marie Lassen.
Tips til implementering af velfærdsteknologi
- Planlæg afprøvning af nye velfærdsteknologier nøje og tag frontmedarbejderne med fra starten.
- Nedsæt et teknologiteam blandt nøglemedarbejdere fra forskellige afdelinger, som opsøger, opsamler og videreformidler viden og praksisnære erfaringer med teknologien.
- Planlæg både en introduktion til den nye teknologi samt en undervisnings- og læringsproces for frontmedarbejderne, så de føler sig trygge ved den, oplever mestring og kan tilpasse brugen af teknologien hensigtsmæssigt til situationen i mødet med borgerne.
- Tænk fagligheden ind fra begyndelsen ved at se på, hvordan teknologien understøtter den konkrete faglighed, fx socialisering og samvær.
- Hav en plan for håndtering af uforudsete problematikker – hvem kan hjælpe og vejlede?
- Få styr på, hvem der introducerer teknologien for den enkelte borger, hvem der leverer teknologien, hvem der rengør teknologien, hvem der superviserer teknologien, hvem der dokumenterer arbejdet med teknologien, hvem der hjælper til, når teknologien ikke virker/når borgeren ikke kan bruge teknologien, og hvem der tager sig af den nye viden om borgerens hverdag og livskvalitet, som implementeringen af en ny teknologi giver.
- Hav blik for og tag hensyn til, at medarbejdere er forskellige også i forhold til IT og teknologiske kompetencer.
- Vær åben over for at teknologien kan meget mere og andet, end det vi vidste fra starten af implementeringsprocessen, og at der også kan være udfordringer.
- Fokuser på løbende at give medarbejderne teknologikompetencer i takt med nye og mere avancerede teknologier.
- Vi skal ikke kun måle på de tre bundlinjer – så går så vi glip af vigtig viden om teknologiens bredere anvendelse eller udfordringer – husk den fjerde: Højnes den faglige kvalitet i medarbejderens ydelse?
VIL DU VIDE MERE?
Du er velkommen til at kontakte:
Anna Marie Lassen, Professionshøjskolen UCN
Lektor og ph.d.
72 69 09 34 | [email protected]