Inkontinens er en hyppig lidelse blandt ældre borgere, og en lidelse, der fylder meget i ældreplejens dagligdag.
Hver anden beboer i plejebolig lider ifølge Kontinensforeningen af urininkontinens, mens tre ud af fire borgere med demens ikke har kontrol over deres blærefunktion.
Inkontinens og brugen af bleer og andre hjælpemidler kan påvirke de ældre borgeres velbefindende og oplevelse af værdighed, og plejepersonalet bruger meget tid på opgaver relateret til inkontinens.
Et tabuområde
"Inkontinens er en lidelse, der kan være et stort problem for ældre borgere. Nogen bliver begrænset i deres sociale aktiviteter, og det er et tabuområde, som mange helst ikke taler om," siger Frank Schmidt, overlæge og forsker i urologi på Aarhus Universitets Hospital samt medlem af bestyrelsen i Kontinensforeningen.
"For de demente, som fx har et kateter eller går med ble, er problemet måske ikke så stort, men for andre ældre borgere kan det fylde meget. I en tid med mangel på plejepersonale kan det også være problem, at man skal bruge tid på at skifte de ældres bleer ofte," siger Frank Schmidt.
Flere typer af inkontinens
Inkontinens er en kompleks lidelse.
Der findes flere forskellige typer af urininkontinens, og lidelsen kan hos ældre borgere have forskellige årsager – fra skader i centralnervesystemet og bivirkninger fra medicin til højt blodsukker, forvirring og nedsat bevidsthed.
Det kan også være et resultat af aldersbetingede forandringer eller skyldes forhold i selve blæren, fx en svag lukkemekanisme.
TRE TYPER AF URININKONTINENS
Op mod 500.000 mennesker i Danmark lider af urininkontinens. Forekomsten stiger med alderen.
Der findes to hovedformer for urininkontinens:
Stressinkontinens: Man bliver utæt, når man nyser, griner eller er fysisk aktiv. Stressinkontinens skyldes svaghed i støtten under urinrøret. Lidelsen kan ofte trænes væk med bækkenbundstræning. Anden behandling kan fx være operation.
Trang-inkontinens: Man oplever ofte uimodståelig tissetrang og når ikke altid på toilettet i tide. Man er oppe flere gange om natten for at tisse. Trangsinkontinens skyldes en blære, der trækker sig ufrivilligt sammen. Kan ofte forbedres med justering af drikkevaner og blæretræning. Anden behandling kan fx være blæreafslappende medicin eller elektrostimulation.
Derudover findes der også overløbs-inkontinens, hvor blæren ikke tømmes helt ved vandladning. Det kan skyldes, at man gennem længere tid har ignoreret kroppens signaler om at lade vandet og derved har oparbejdet en stor og slap blære.
Kilder: Sundhedsstyrelsen og Kontinensforeningen
Ikke alle typer kan forebygges
Ikke alle typer af inkontinens kan forebygges, men nogle kan, fx stressinkontinens.
I Kontinensforeningen ser man et behov for, at der sættes mere ind med forebyggelse, længe før de ældre borgere flytter på plejehjem.
"Der skal tages hånd om problemet, inden borgerne er så dårlige, at man ikke kan tilbyde dem noget mere. Hvis de kommer i tide, kan man måske tilbyde operation eller starte en medicinsk behandling op," siger Frank Schmidt.
Hjælpemidler og toiletvaner
Når en borger først er kommet på plejehjem og har problemer med inkontinens, gælder det om at finde de bedste hjælpemidler til den enkelte, samt om at hjælpe de ældre til gode toiletvaner og til at komme på toilettet i tide, påpeger overlægen.
En del af plejehjemsbeboerne lider nemlig af 'falsk inkontinens'.
"Vi ser en del ældre mennesker, som egentlig har en normal vandladning, men de er så gamle, langsomme og dårlige i deres bevægelsesmønstre, at de ikke når at komme på toilettet, når de mærker, at de skal tisse," siger Frank Schmidt.
"Det problem kan afhjælpes ved at hjælpe beboeren på toilettet eller ved at tilbyde simple hjælpemidler som en tissekolbe eller en toiletstol."
Sensorbleer og uridomer
Bind og bleer er blandt de mest almindelige hjælpemidler ved inkontinens. Der findes i dag også forskellige sensorløsninger til bleer, som kan identificere, når en ble er våd.
Sensorer anvendes i nogle kommuner – dog primært i forbindelse med udredning af borgere i forbindelse med inkontinens.
"Sensorer i bleer kan være med til at øge nogle ældres livskvalitet, fordi bleen bliver skiftet, når sensoren indikerer, at den er våd, og det kan også aflaste personalet, som ikke behøver at tjekke løbende, om beboernes bleer er våde," siger Frank Schmidt.
Brug for nye, innovative produkter
"Der er imidlertid også behov for nye, innovative produkter på området," siger han.
Frank Schmidt peger blandt andet på, at der i dag findes uridomer til mænd, som kan påsættes penis, så urinen opsamles i en pose, mens der ikke findes et lignende produkt til kvinder.
"Det mangler der virkelig, og det ville være helt fantastisk, hvis man kunne få udviklet sådant et produkt," siger Frank Schmidt.
FAKTA OM INKONTINENS
Hver anden kvinde over 75 år lider af inkontinens.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Ingen lette løsninger
Frank Schmidt ser som fagperson generelt et potentiale for nye produkter på inkontinensområdet, som berører mange mennesker og alene i forbrug af bleer koster danske kommuner og hospitaler milliarder af kroner årligt.
"Inkontinens er et komplekst problem med mange aspekter, og der er ingen lette løsninger. Men der er helt klart potentiale for forbedringer af eksisterende hjælpemidler og udvikling af nye," siger Frank Schmidt.
En del af dagligdagen
Plejehjemmet Skovbrynet i Aalborg Kommune er et af de steder, hvor problemstillingen med inkontinens hos ældre borgere er en del af dagligdagen.
Skovbrynet er hjem for 45 beboere i alderen fra midt i 60erne til over 100 år, og heraf er 18 borgere med demens.
"Inkontinens er en problematik, som vi arbejder med på daglig basis, og jo ældre borgerne bliver, desto hyppigere oplever vi inkontinens. For nogle beboere har lidelsen ikke den store betydning, da de kan med de rette hjælpemidler leve et forholdsvist normalt liv," fortæller Camilla Riis Nielsen, som er assisterende leder på Skovbrynet.
Inkontinens kan være svært at erkende
Plejepersonalet oplever dog, at inkontinens er et tabubelagt emne, og at det kan være svært for de ældre at erkende, at de har lidelsen.
"Inkontinens er et problem, som det kan være rigtigt svært at tale om. Det er et forfængelighedsspørgsmål, måske mest for kvinderne, men også for mændene. Og det er svært at erkende, at man er kommet dertil, hvor man har brug for hjælp," siger Camilla Riis Nielsen.
FAKTA OM INKONTINENS
Tre ud af fire borgere med demens, som bor i plejebolig, lider af inkontinens.
Kilde: Kontinensforeningen
Flere forskellige hjælpemidler
Den hyppigste forekomst af inkontinens på plejehjemmet findes hos gruppen af mennesker med demens, og her kan det i særlig grad være en udfordring at håndtere problemet.
"Det er et spørgsmål om at have indsigt i sine egne problemstillinger, og mange mennesker med demens vil ikke være bevidste om, at de har et problem. Det gør det sværere for personalet at arbejde med emnet og at få lov til at tilbyde den rigtige hjælp," siger Camilla Riis Nielsen.
Plejehjemmet anvender dagligt en række forskellige hjælpemidler til urininkontinens – herunder bind, pants (bleer, der ligner og fungerer som underbukser), almindelige voksenbleer i forskellige størrelser samt katetre.
De almindelige skift af bleer og andre hjælpemidler oplever personalet ikke som et problem, da det er en del af den personlige omsorg og pleje, som personalet er ansat til at hjælpe borgerne med.
Kompliceret og tidskrævende
Derimod kan det være kompliceret og tidskrævende, når beboere skal udredes for inkontinens for at finde de rette hjælpemidler, samt når hjælpemidlerne løbende skal udskiftes i takt med, at beboerens situation ændrer sig.
"Det kan være kompliceret og tidskrævende, når vi skal opstarte processen med et nyt hjælpemiddel. Vi skal fx først i samarbejde med den tilknyttede inkontinenssygeplejerske undersøge alle de somatiske ting omkring beboeren," fortæller Camilla Riis Nielsen.
Bleerne skal vejes
Har borgeren fx urinvejsinfektion eller forstoppelse – eller fejler de noget, der kan ligge til grund for deres inkontinens? I så fald skal man forsøge at behandle det problem først.
Løser det ikke problemet, bliver voksenbleer ofte løsningen.
"Vi får en prøvepakke med bleer og skal så veje bleerne ved hvert skift, for at se om det er den optimale størrelse," fortæller Camilla Riis Nielsen.
FAKTA OM INKONTINENS
En svensk undersøgelse peger på, at personalet på plejehjem i gennemsnit bruger en fjerdedel af deres arbejdstid på inkontinenspleje.
Kilde: Kontinensforeningen
Igennem forskellige prøvepakker
"Måske skal der så afprøves en anden størrelse eller et andet hjælpemiddel, og derfor kan beboeren være igennem forskellige prøvepakker, før man finder den rigtige løsning."
I forbindelse med udredningen skal personalet også registrere, hvor meget væske beboeren drikker, og hvor meget de kommer af med.
Det kræver et vist kognitivt funktionsniveau at kunne samarbejde om den form for udredning, og ikke alle beboere er i stand til det.
Behov for nye teknologier
På denne baggrund ser Camilla Riis Nielsen et behov for teknologier, der kan hjælpe med udredningsprocessen.
"Man kunne godt kigge ind i, om man kunne finde mere hensigtsmæssige og moderne løsninger, som både kan spare ressourcer og gøre processen mere lempelig for borgeren," siger hun.
På Skovbrynet har man ikke arbejdet med sensorer til bleer, men personalet har talt om, at denne type teknologi formentlig vil kunne gøre en forskel i forbindelse med udredning.
"Hvis en sensor selv kunne redegøre for, om bleen var brugt for lidt eller for meget, og registrere det på forskellige tidspunkter af døgnet, kunne man undgå at veje bleerne og måske også undgå at prøve tre-fire forskellige produkter, inden man fandt det rigtige," siger Camilla Riis Nielsen.
Kan spare ressourcer og besvær
Hun forestiller sig en sensor, der kan fortælle, om hyppigheden af bleskift stemmer overens med den bevilling, borgeren har fået, og som direkte giver besked til inkontinenssygeplejersken eller til det sted, hvor produktet kommer fra.
Herefter kan der automatisk blive sendt en anden prøvepakke, som passer bedre til borgerens behov.
"Det vil kunne spare mange ressourcer og også lette processen for beboerne. Det er krævende for den enkelte at skulle have udredt væskeindtag og vandladning og opstarte en bevilling, og der er risiko for, at beboeren undervejs har lækager eller skal have skiftet bleen om natten," siger Camilla Riis Nielsen.
FAKTA OM INKONTINENS
500.000 danskere lider af inkontinens i større eller mindre grad.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Behov ændrer sig løbende
Plejehjemsbeboernes inkontinens og behov ændrer sig også løbende i takt med, at de bliver ældre og svagere, og derfor arbejder plejepersonalet konstant med en række udredninger for inkontinens blandt beboerne.
"Hvis borgeren har haft lækager i fx en uge i træk og vi har forsøgt hyppigere skift, uden at det har hjulpet, så henvender vi til en inkontinenssygeplejerske med henblik på en ny bevilling. Og så starter vi næsten forfra med en udredning," forklarer Camilla Riis Nielsen.