Creative Bureaucracy Festival: Vi skal være 'proud to serve'

"Innovation og krisebestandighed vil afgøre fremtiden for byer og kommuner," lød det til åbningen af Creative Bureaucracy Festival 2022 i Berlin.

Ordene kom fra Wolfgang Schmidt, chef for det tyske Bundeskanzleramt, der i samme sætning understregede behovet for øget mod, stærke samarbejdsevner og en agil administration.

I lyset af behovet for at håndtere de nuværende kriser skal den administrative reform være et klart fokus på den politiske dagsorden.

Deltagerne på festivalen var enige. Der er et presserende behov for at indhente det oplevede efterslæb, der er på at lave strukturelle omlægninger af administrationen, på at uddanne særlige specialistkompetencer og på en mere holistisk brug af teknologier, der bedre understøtter samfundsmæssige behov.

Internationalt publikum

Mere end 1000 deltagere – særligt offentligt ansatte og folk, der arbejder med den offentlige sektor, var til stede på dette års Creative Bureacracy Festival i Berlin den 2. juni.

Langs floden Spree mødtes deltagere fra særligt Tyskland, men også Finland, Danmark, Østrig og USA til festivalen, der har til formål at styrke kreativiteten – og modet hertil – i de offentlige systemer og bureaukratier og dele nye og innovative løsninger på tværs af de tyske delstater og landegrænser.

Se video: Hvad er missionen bag festivalen?

Video: Hør Charles Landry, co-founder af The Creative Bureaucracy Festival fortælle om festivalens og bevægelsens mission

CO-PI var med

Dagens program bød på 50+ oplæg, seminarer, fishbowls og akademi-sessioner om emner som teknologi og data, klima, sundhed og borgerinddragelse.

CO-PI's chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen hejste CO-PI flaget på to sessioner: En fishbowl om ‘Sharing Power: Moving Beyond Tokenism to Collaborative Empowerment’ og en akademi-session: 'Democratising Transformation – Learning at Planetary Scale'.

Et kreativt bureakrati

Hvordan ser et kreativt bureaukrati ud?

For parterne bag festivalen handler et kreativt bureaukrati om, at bureaukrater bruger deres fantasi og opfindsomhed til at løse problemer med fleksibilitet og tilpasningsevne.

Kreative bureaukrater er lydhøre over for borgernes behov og ønsker, men forsømmer aldrig lovgivningen og politiske mandater. Kreative bureaukratier er i stand til at arbejde sammen nedefra og op omkring fælles missioner for at eksperimentere i det virkelige liv som en vej til at identificere nye og bedre måder at levere og løse problemer på.

Systemet er i stykker

"De mekanismer og systemer, vi har omkring demokratier, forvaltning og administration, har tidligere været fantastisk effektive, men er nu blevet det modsatte. Vi har brug for en bureaukratisk revolution, for systemet virker ikke længere," sagde Indy Johar, direktør i Dark Matter Labs på hovedscenen.

Festivaldeltagerne oplever et behov for at lave radikale ændringer – særligt set i lyset af den nuværende og fremtidige kriser. Hvorvidt der er et behov for at kaste den Weber’ske model på bålet eller ’blot’ fjerne resterne af New Public Management er til fortsat diskussion.

Mere sikkert er det, at det vil tage tid og kræve en portion tålmodighed. Derfor påpegede Giulio Quaggiotto, fra Strategic Innovation, Regional Innovation Center, United Nations Development Programme, at det handler om at ’chisel the system’ (at forme systemet med en mejsel).

Bureaukratiet anses ofte som en stor immobil blok – blokken kan hakkes i og finpudses. Det handler om at finde ind til kernen af den gode praksis i feltet. For alle kreative bureaukrater er der et handlerum – når man finder de små sprækker i systemet, og bruger sin faglighed til at forme systemet, så det bedre kan håndtere nutidige problemer.

Riv siloerne ned

I Danmark tales der ofte om siloer, at bureaukratiet kan revolutioneres ved 'blot' at nedlægge siloer, og at det samtidig vil føre til mere innovation. Spørger man chefkonsulent, Lene Krogh Jeppesen er det ikke nødvendigvis tilfældet: 

"Nej, siloer er et udtryk for en faglighed, der er fundamental for den offentlige administration. Problemet er nærmere, at accountability nu er det drivende. Vi har et overdrevet behov for en gammeldags form for accountability."

Har vi så brændt Max Weber? Afgjort ikke. Der er noget betryggende i, at kreativiteten bindes så tæt op ad bureaukratiet, som det gøres i Berlin.

For vel kan vi stivne i fagsiloer. Men behovet for at kunne spejde efter en idealtype, der fortsat fordrer fornuft, transparens og kvalifikationer hos forvalteren, til gavn for de forvaltede, bør alt andet lige aldrig gå af mode.

Et middel til mere innovation

Leder af Politics for Tomorrow og afholder af Akademi-sporet på festivalen Caroline Paulick-Thiel ser kreativitet som et middel til at opnå en bedre offentlig administration: 

"Jeg tror, ​​at når man ser på de grundlæggende spørgsmål, som offentlig administration skal håndtere i dag og i fremtiden - fremtiden for krise og vilde problemer, så handler det ikke kun om en enkelt persons eller organisations kreativitet, det handler om systemisk kreativitet. Det handler om at forstå, hvordan vi kan flytte systemer fra en tilstand til en anden"

I videoen herunder giver hun sit svar på, hvordan kreativitet kan styrke offentlig administration: 

Se video: Hvordan kan kreativitet styrke den offentlige administration?

Video: Leder af Politics for Tomorrow og afholder af Akademi-sporet på festivalen Caroline Paulick-Thiel giver sit svar på, hvordan kreativitet kan styrke den offentlige adminstration. 

Store forskelle

Måske er de tyske bureaukrater mere opgivende end de danske, og det kan der være mange årsager til.

Til dagens forskellige programpunkter får man hurtigt en fornemmelse af, at tingene er mere komplicerede for tyskerne end for danskerne. Det er særligt det føderale system, med stærk tradition og juridiske rammer for selvbestemmelse, der bliver set som en hæmsko for innovation. Systemet besværliggør blandt andet at skabe et mere agilt bureaukrati og indføre nye digitale løsninger.

I Danmark har vi en stærk digital infrastruktur, der bygger på omfattende registreringer og data. Netop data, samt frygten for indsamling af persondata, er med at skabe barrierer for den offentlige administrations udvikling i Tyskland.

Borgerinddragelse på den rigtige måde

"Vi har længe talt om borgerinddragelse og samspillet mellem det politiske niveau og civilsamfundet – men hvordan gør vi det bedst muligt – og i en skala, der giver mulighed for forandringer?" 

Det var rammerne for Fishbowl-sessionen 'Sharing power: Moving beyond tokenism to collaborative empowerment', hvor CO-PI’s chefkonsulent var paneldeltager. Her tog hun udgangspunkt i politikernes rolle i innovationsarbejdet og deres muligheder og rammer for at inddrage borgernes forslag og holdninger.

De i Danmark meget brugte §17.4 udvalg var en af rammerne, Lene Krogh Jeppesen havde valgt at fremhæve fra det danske kommunalpolitiske system.

Udvalgene giver muligheder for at skabe og styrke relationen mellem politikere, borgere, lokalt erhvervsliv og civilsamfund i forbindelse med en særlig udfordring eller opgave i fokus – typisk en opgave, der går på tværs af siloer og sektorer: fx FN’s verdensmål, byudvikling eller unges mentale helbred.  

System- eller borgerinddragelse

Særligt to dimensioner dukkede op i debatten om inddragelse og empowerment af borgere: Repræsentativitet og tid.

Den offentlige administration bærer ansvaret for, at alle relevante dele af samfundet bliver hørt og inddraget i udviklingen af nye løsninger og services. Det kræver ressourcer og tid, og det er derfor vigtigt, at der er en accept i organisationer af, at der skal være rum og tid til at komme ud og gøre tingene anderledes, end man plejer.

Det handler ikke kun om borgerinddragelse, men også om at inddrage systemet i borgernes liv:

"Det kommer hurtigt til at handle om repræsentationsudfordringen, når vi taler om borgerinddragelse. Særligt udfordringen med at services og løsninger ikke er designet til at tage højde for de forskellige brugergrupper fx socialt udsatte. Kan vi komme tilbage til at møde borgerne ude hos dem, i stedet for at tvinge dem ind til 'os'?", lød det fra chefkonsulent, Lene Krogh Jeppesen efter dagens session.  

Netværk i fokus

Efter to år med digitale udgaver af festivalen var der en vibrerende og særlig stemning blandt de mange deltagere, og en fornemmelse af, at folk har savnet den spontane samtale:

"Det har helt sikkert været en påmindelse om, hvad det fysiske møde kan. Til denne festival har de samlet nogle virkelig kloge hoveder, og vi får nye inputs og viden fra folk, der er uden for vores egen lille andedam. Det er viden og netværk, vi vil trække på i CO-PI’s arbejde med at styrke den offentlige innovationskapacitet – også fordi vi får et kritisk blik på egne sprækker i det danske system," fortalte Lene Krogh Jeppesen om dagen i Berlin.

100 dage til at handle

Som afslutning på dagens faglige program deltog CO-PI i en Academy-session om at demokratisere transformationer. Sessionen blev afholdt i samspil med bl.a. Dark Matter Labs, UNDP og Regeringen i Bangladesh.

"Her var det særligt interessant at se, hvor meget det provokerede deltagerne at forholde sig til, at de kan gøre noget på 100 dage. De komplekse samfundsproblemer vi står med synes så store og uoverskuelige, at tanken om at kunne gøre en forskel på blot 100 dage virker umulig", siger Lene Krogh Jeppesen og fortsætter:

"Tanken provokerer også mig – men det er samtidig mere overskueligt at tænke i 100 dages planer end tre-årsplaner, for virkeligheden ændrer sig konstant; hvad end det er store kriser, udskiftning af medarbejdere eller en ny politisk dagsorden."

Proud to serve

Kriser, krige og komplekse samfundsudfordringer – ja, der er nok at forholde sig til som bureaukrat og offentlig ansat, og derfor er der også et behov for at fejre fremskridtene, de gode idéer og de mange kreative mennesker.

Det fortæller co-founder Charles Landry om formålet bag bevægelsen og festivalen:

"Det handler om at sprede energien og budskabet, så ideelt set en stadigt voksende gruppe af mennesker, identificerer sig selv som en kreativ bureaukrat og stolt føler, de er en del af noget større – uden at være arrogante og ved at være en smule sjove og indimellem ydmyge."

Det handler altså om at være 'proud to serve'.