Aabenraa Kommune har arbejdet strategisk med velfærdsteknologi siden 2017.
Arbejdet har placeret den sønderjyske kommune på andenpladsen i KL's seneste opgørelse over kommuner med flest velfærdsteknologiprojekter.
En af hovedårsagerne til den høje placering er stærk ledelsesforankring, både i forvaltningen og politisk.
Læs også: Aabenraa Kommune har knækket koden til velfærdsteknologi
En vigtig del af det politiske arbejde
Michael Christensen (SF) er formand for Social- og Seniorudvalget i Aabenraa Byråd.
Netop social- og seniorområdet er centralt i Aabenraa Kommunes arbejde med velfærdsteknologi, da det er her mange velfærdsteknologiprojekter afprøves og implementeres.
Derfor ser Michael Christensen det, som en vigtig del af sit politiske arbejde, at få afmonteret de myter og fordomme han møder i den politiske samtale med lokalsamfundet.
"Mange tror, at velfærdsteknologi handler om at stikke alle ældre en iPad, og så skal de bare klare sig selv. Det er jo slet ikke det, det går ud på", understreger han.
ARENA
Teknologi skal skabe øget selvstændighed
Aabenraa Kommunes byråd har for nyligt vedtaget handleplan 2023 for digital sundhed og velfærdsteknologi.
Handleplanen er den operationelle del af en overordnet velfærdsteknologi-strategi, der løber over en treårig periode fra 2021 til 2024.
Heri fremgår det at kommunen vil bruge digitale løsninger til at understøtte borgeren i at blive uafhængig, selvhjulpen og mindre afhængig af hjælp fra kommunens medarbejdere.
"Teknologierne skal give mening for både borgere og medarbejdere og hjælpe borgerne med at blive mere selvhjulpne. Alle mennesker vil helst klare sig selv", siger Michael Christensen.
VELFÆRDSTEKNOLOGI SKAL SKABE VÆRDI
Aabenraa Kommune arbejder med fem strategiske bundlinjer. Det betyder, at en teknologi skal skabe værdi på mindst en, men helst flere, af følgende bundlinjer:
→ Borgere
→ Medarbejdere
→ Ressourcer
→ Vækst
→ Bæredygtighed
Kilde: Handleplan 2023 for Digital Sundhed og Velfærdsteknologi
Frigiver tid til kerneopgaven
At borgerne bliver mindre afhængige af kommunens hjælp betyder dog ikke, at borgerne får mindre service. Teknologien gør blot medarbejderne i stand til at bruge deres ressourcer mere effektivt.
"Hvis en robot kan klare støvsugningen, så kan den medarbejder, som skulle have støvsuget, hjælpe borgeren med noget andet. Der bliver ikke mindre borgerservice af den grund", forklarer Michael Christensen.
Han lægger dog ikke skjul på at der skal prioriteres, da kommunens medarbejdere har begrænset tid hos den enkelte borger.
"Hvad vil man helst have hjælp til? Vil man helst have hjælp til støvsugningen, eller vil man måske hellere have hjælp til noget mere personligt, eller bare snakke lidt og drikke en kop kaffe?"
MYTE: ROBOTSTØVSUGERE VIRKER IKKE
Problem: Beboere og pårørende på plejehjem har haft en opfattelse af, at robotstøvsugerne ikke virker. "De står jo bare ovre i hjørnet", har en beboer fx sagt.
Forklaring: Robotstøvsugerne er nærmest lydløse og kører om natten, når beboerne sover.
Nye teknologier kan virke skræmmende
Velfærdsteknologi er i mange tilfælde skabt for at understøtte behov hos ældre og handicappede borgere.
For disse borgere, kan det være ind imellem være svært at se meningen med velfærdsteknologien.
Nye teknologier kan virke skræmmende og samtidigt kan det være svært for de pårørende at se meningen med dem. I hvert fald til at starte med.
"Det er min opfattelse at mange borgere er bekymrede over de nye teknologier. Det nye kan være utrygt, i forhold til det man kender", siger Michael Christensen.
MYTE: PLEJEPERSONALE SER FILM
Problem: Da Aabenraa Kommune implementerede skærmbesøg, modtog de mange klager over at kommunens medarbejdere sad i deres biler og så film.
Forklaring: Kommunens medarbejdere har iPads med på farten og afholder, som en del af deres arbejdsdag, skærmbesøg i deres biler.
Handler om de nære ting
Fordi velfærdsteknologi stadig er omgivet af skepsis, ser Michael Christensen det som en vigtig opgave at være i dialog med lokalsamfundet, for at italesætte de fordele, velfærdsteknologi skaber for borgerne.
"Velfærdsteknologi skal hjælpe mennesker. Hvem vil ikke gerne kunne gå på toilettet selv? Hvem vil ikke gerne gå i bad selv? Hvem vil ikke gerne være i stand til at spise selv?"
"I virkeligheden er det jordnære ting vi taler om. Ting der betyder noget for folk. Det er mit synspunkt, og det prøver jeg at forklare borgerne", siger Michael Christensen.
Ved at gå i dialog med borgerne får politikere som Michael muligheden for, at imødekomme de myter og fordomme, der kan opstå når borgere i stigende grad får velfærdsteknologi ind på livet.
Gør en forskel for medarbejderne
Ud over at afmontere myter over for borgerne, er arbejdet med især tidsbesparende velfærdsteknologi ifølge Michael Christensen vigtigt, fordi det skaber rum og plads til kerneopgaven hos medarbejderne.
Dermed spiller velfærdsteknologi en vigtig rolle. Både i forhold til at løfte arbejdsmiljøet for de medarbejdere, der er ansat - og i forhold til at rekruttere nye medarbejdere.
"Vi har svært ved at rekruttere medarbejdere, og vil gerne passe godt på dem vi har. Derfor er vi nødt til at finde nye løsninger, der sikrer at de medarbejdere vi har kan være mere effektive og ikke bliver nedslidte."
Velfærdsteknologi skal altså ikke ses som en erstatning for de knapt 2000 medarbejdere Aabenraa Kommune har på social- og sundhedsområdet.
"Teknologien erstatter ikke medarbejdere, for der er arbejde nok", slutter Michael Christensen.
VIL DU VIDE MERE?
Du er velkommen til at kontakte:
Michael Christensen
Formand for Social- og Seniorudvalget, Næstformand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Aabenraa Byråd
23 30 33 46 | [email protected]