Velfærdsteknologi har siden 2017 været et strategisk fokusområde i Aabenraa Kommune.
I 2023 har kommunen 32 velfærdsteknologiske projekter i gang på tværs af hele social- og sundhedsområdet. Projekterne er forskelligartede og omfatter alt fra skærmbesøg til virtual reality.
Ifølge den seneste opgørelse fra KL er den sønderjyske kommune en af landets førende, når det kommer til antallet af velfærdsteknologiprojekter, kun overgået af Aarhus Kommune.
Forklaringen skal blandt andet findes i en stærk forankring på både det ledelsesmæssige og politiske niveau og en stor villighed til at afprøve ny teknologi.
Tager udgangspunkt i behovet
Karen Storgaard Larsen er direktør for social og sundhedsforvaltningen i Aabenraa Kommune.
Hun forklarer, at kommunens arbejde med nye velfærdsteknologiprojekter altid tager udgangspunkt i borgernes og medarbejdernes behov.
"Vores force i forvaltningen er ikke at udvikle teknologier. Det er der andre, der er dygtigere til. Vores force er at se på hvilke behov vi har, og vurdere om ny teknologi kan imødekomme de behov i praksis."
Teknologikonsulenter skaber dialog
Aabenraa Kommune har ansat teknologikonsulenter, som hjælper med at holde styr på ideerne både internt og eksternt. De holder skarpt øje med markedet for velfærdsteknologi og hvad der bliver afprøvet andre steder.
Teknologikonsulenterne er i dialog med leverandører om deres bud på nye produkter og løsninger. Samtidigt er de i løbende dialog med ledere og medarbejdere i organisationen.
Det handler om at fokusere organisationens kræfter på kerneopgaven og lære af andres viden og erfaringer, forklarer Karen Storgaard Larsen.
"Vi skal gøre det vi er gode til og lade andre gøre det de er gode til. For eksempel at udvikle teknologi og fortælle os hvad der findes af teknologiske muligheder, som vi måske ikke selv var opmærksomme på."
Fra behov til løsning
Der afprøves mange forskellige projekter på tværs af social og sundhedsforvaltningens fire afdelinger.
Projekterne er ikke ledelsesinitieret, men i høj grad initieret af medarbejdere og borgere, som har sat ord på deres behov uden nødvendigvis at have ret meget forstand på teknologierne.
"Det handler om at have en organisation, der hele tiden leder efter den næste gode løsning. Og de løsninger kommer ikke nødvendigvis ovenfra", siger Karen Storgaard Larsen og tilføjer:
"Jeg tror det er derfor vi ligger i toppen af KL’s opgørelse over antallet velfærdsteknologiske projekter. Den her metode generer rigtigt mange ideer, som så bliver afprøvet i praksis."
Fokus på nye ideer
Karen Storgaard Larsen går hun meget op i at tale med de ansvarlige ledere, med henblik på at blive opdateret på de enkelte projekter og hvordan det går med at få nye ideer.
Det forventes, at lederne afleverer konkrete forslag til projekter de ønsker at arbejde med næste år, så de kan indgå i en prioriteringsliste for politikerne.
"Min fornemste opgave som leder er at insistere på at man, gennem hele organisationen i min forvaltning, løbende arbejder med at generere projektideer."
"Jeg har fokus på at holde den her model for innovation levende," tilføjer hun.
De bedste betingelser
For at skabe kort vej fra tanke til handling og de bedste betingelser for udviklings-, test- og implementeringsforløb har Aabenraa Kommune valgt at udvikle en projektmodel med decentral ledelse og central styring.
Projekterne er ejet af de centre, hvor teknologien testes eller implementeres, og det er deres ansvar, at projekterne lykkes.
De overordnede beslutninger ligger hos chefgruppen med understøttelse af velfærdsteknologi-teamet, der også koordinerer på tværs af områderne.
Projekter bliver løbende evalueret
Projekterne bliver løbende evalueret for at sikre, at de giver mening for borgerne og skaber værdi.
Derudover skal modellen sikre, at projekterne bliver implementeret på en holdbar måde, så teknologierne ikke falder til jorden, når udviklingsfasen slutter.
"Vi er hele tiden opmærksomme på, at det er anvendt teknologi, der er succeskriteriet, og ikke teknologien i sig selv. Så vi skal hele tiden arbejde med, hvordan teknologierne implementeres bedst", siger Karen Storgaard Larsen.
Dårlig case skabte værdifulde erfaringer
For 10 år siden besluttede Aabenraa Kommune at tilbyde robotstøvsugere, som alternativ til den normale procedure hvor en medarbejder kører ud til borgeren og støvsuger.
Projektet affødte en masse kritik fra borgerne, der var utilfredse med den nye løsning. Karen Storgaard Larsen forklarer, at en del af den utilfredshed formentlig kunne have været forebygget.
"Hvis vi havde indført samme projekt med den model, vi har i dag, havde vi afprøvet fordele og ulemper hos en gruppe borgere og på baggrund af den truffet en beslutning om implementeringen."
"Vi ville have arbejdet med ejerskabet til at bruge teknologien allerede fra begyndelsen i stedet for at træffe en overordnet beslutning, hvor de involverede borgere og medarbejdere ikke blev hørt."
Teknologi i borgerens tjeneste
Det politiske bindeled
Rollen som topembedsmand betyder, at Karen Storgaard Larsen fungerer som bindeled mellem kommunes drift – som udvikler og implementerer nye løsninger – og det politiske niveau, der bevilliger dem.
"Det oversættelsesarbejde, i forhold til hele tiden og gøre politikerne opmærksomme på de nye teknologiske løsninger og hvordan borgerne modtager dem, er en vigtig opgave for sådan en som mig," forklarer hun.
Vedvarende dialog
For at fastholde det politiske engagement bliver social og seniorudvalget i Aabenraa Kommune hvert år præsenteret for en rapport over de velfærdsteknologiske projekter, der er i gang.
Rapporten indeholder blandt andet et overblik over hvilke pilotprojekter, der endnu ikke er afsluttet og kører videre det kommende år; hvilke projekter, der er afsluttet; og hvilke, der er sat i drift.
AABENRAA KOMMUNES TEKNOLOGIPROJEKTER
Her kan du se en status på Aabenraa Kommunes 44 teknologiprojekter i 2022:
→ 19 projekter fortsætter som forsøg i 2023
→ 16 projekter er fuldt implementeret og en del af driften
→ 8 projekter er afsluttet uden resultat
→ 1 projekt er afsluttet men afventer stadig evaluering
Kilde: Aabenraa Kommune
"Det handler om at have en vedvarende dialog med politikerne om deres prioriteter, og at der er lige så stor succes ved at finde ud af, hvad der ikke virker. Og det har der været et meget stærkt politisk ejerskab til", forklarer Karen Storgaard Larsen.
Klædt på til den politiske samtale
I et lille lokaldemokrati som Aabenraa Kommune, er der ikke ret langt mellem borgere og politikere.
"Meget af den politiske samtale foregår stadig hen over køledisken nede i Brugsen," som Karen Storgaard Larsen forklarer det.
Derfor har kommunens teknologikonsulenter forskellige aktuelle teknologier med til møderne med udvalget, så politikerne kan få tingene i hænderne og prøve dem selv.
"Vi har arbejdet meget med at give politikerne teknologierne i hænderne, så de får en fornemmelse af, hvad det er borgerne møder. Det er vigtigt, at de er klædt på til at deltage i den politiske samtale."
Frihed til at fejle
Der er bred politisk opbakning omkring velfærdsteknologiske løsninger i Aabenraa Kommune. Opbakningen gælder også de projekter, der ikke ender med at blive implementeret.
"Det kan vise sig, at 1/3 af ideerne er værdiløse og bliver afsluttet i testfasen. Men det er der også kvalitet i, fordi man så har fundet ud af, at en teknologi, der på papiret var relevant, ikke viste sig at levere de ønskede resultater," siger Karen Storgaard Larsen.
Michael Christensen (SF) er formand for Social- og Seniorudvalget i Aabenraa Kommune.
Hans rolle er at udstikke den politiske retning for velfærdsteknologi, skabe opbakning i byrådet samt at sikre bevillingen af de økonomiske ressourcer.
For ham er det vigtigt at sikre, at medarbejderne ikke er bange for at fejle. Han er bevidst om, at langt fra alle innovationsprojekter går efter hensigten. Derfor er det vigtigt at sikre politisk opbakning, så lysten til at udvikle nye løsninger ikke forsvinder.
"Hvis de initiativer vi sætter i gang altid lykkes, så er de næppe særligt innovative," understreger han.
Velfærdsteknologi er ikke en spareøvelse
Michael Christensen ser velfærdsteknologi som en måde at tilbyde borgerne frihed og værdighed på. Samtidigt ser han teknologi som en måde at passe på social- og seniorområdets cirka 2.000 medarbejdere.
"Jeg oplever en stor opbakning til arbejdet med velfærdsteknologi. Vi har svært ved at rekruttere medarbejdere, og vil gerne passe godt på dem, vi har. Her hjælper teknologi med at sikre at de ikke bliver nedslidte," siger han.
Han understreger, at kommunen er nødt til at fortsætte med at finde nye løsninger, så medarbejderne har mulighed for at bruge deres arbejdstid mere effektivt.
"Det er ikke mit indtryk, at medarbejderne opfatter velfærdsteknologi som en spareøvelse. Folk skal ikke være bange for at miste deres job. Teknologien erstatter ikke medarbejdere, for der er arbejde nok," siger Michael Christensen.
Innovationskraft i organisationen
Karen Storgaard Larsen er stolt af den måde Aabenraa Kommune arbejder med innovation og teknologi på.
"Vi har et politisk ejerskab. Vi har et organisatorisk ejerskab. Og vi har i hvert fald fået afprøvet en masse teknologi," siger hun og slutter:
"Der er innovationskraft i organisationen til at arbejde med teknologiske projekter, netop fordi vi arbejder på den her måde."
VIL DU VIDE MERE?
Du er velkommen til at kontakte:
Karen Storgaard Larsen
Direktør, Social og Sundhed, Aabenraa Kommune
73 76 71 35 | [email protected]