Offentlig innovation tager ofte afsæt i et problem, der skal løses, eller i et behov, der skal dækkes. Men innovationerne kan også opstå som følge af nye muligheder.
Det kan for eksempel være de muligheder, som nye teknologier giver for at løse den offentlige sektors opgaver på nye måder. Data fra Innovationsbarometeret viser, at ny teknologi er årsagen eller en medvirkende årsag til, at 14 procent af offentlige innovationer sættes i gang.
Innovationsbarometeret viser også, hvor stor en rolle teknologi spiller i de offentlige innovationer.
Figuren viser, om arbejdspladsens seneste innovation er en teknologisk innovation. Figuren bygger på spørgsmålet ”I hvilken grad indgår teknologi i den seneste innovation? Tænk både på teknologi som fysiske og digitale løsninger”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer ikke til 100 %, da figuren ikke viser de 3 %, der har svaret ”ved ikke”. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
En ud af ti (11 procent) offentlige innovationer er i sig selv en teknologisk løsning, mens teknologi er en vigtig del af yderligere 26 procent af de offentlige innovationer. De løsninger kalder vi for teknologiske innovationer, og de udgør samlet set 37 procent af de offentlige innovationer.
I de resterende innovationer er teknologi kun en mindre del af innovationen (33 procent) eller indgår slet ikke (27 procent).
Nogle teknologier bruges i forvejen på arbejdspladsen, mens andre er nye. Der ikke er en håndfast grænse for, hvornår en teknologi er ny for offentlige arbejdspladser, og hvornår den er kendt, da de teknologier, der er nye på én arbejdsplads, kan være velkendte på en anden.
Alligevel ses der mønstre i, hvilke teknologier der er nye og kendte på de offentlige arbejdspladser. Kunstig intelligens, virtual reality og brugen af sensorer er eksempler på teknologier, der i forrige runde af Innovationsbarometeret fra 2020 var nye for den enkelte arbejdsplads. Omvendt blev teknologier som computere, digitaliseringsløsninger og planlægningsværktøjer brugt på nye måder i opgaveløsningen, mens selve teknologien var velkendt. Den brede midtergruppe af teknologier, der både var nye og kendte afhængig af arbejdsplads, indeholdt bl.a. apps, tablets, sociale medier og robotteknologi.
Siden har generativ AI i form af fx ChatGPT gjort sit indtog på mange danske arbejdspladser. Det vidner andre kilder end Innovationsbarometeret om.
Ofte samarbejde med private virksomheder
Private virksomheder skiller sig ud som samarbejdspartner om de teknologiske innovationer.
Der er samarbejdet med private virksomheder om tre ud af ti (29 procent) af de innovationer, der i sig selv er en teknologisk løsning. Til sammenligning sker virksomhedssamarbejde kun i 12 procent eller godt hver tiende af de innovationer, hvor teknologi slet ikke indgår i innovationen.
Figuren viser, hvor ofte offentlige arbejdspladser har samarbejdet med private virksomheder om arbejdspladsens seneste innovation alt efter hvordan teknologi indgår i den seneste innovation. Den samlede forskel er signifikant ved et signifikansniveau på 0,05. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
Samarbejde med private virksomheder om teknologiske innovationer er ofte både attraktivt og nødvendigt for offentlige aktører, særligt i de tilfælde, hvor arbejdspladsen selv er med til at udvikle eller tilpasse en teknologisk løsning.
Udviklingen af nye teknologier kræver store investeringer og går stærkt, og det er derfor ikke altid muligt eller rentabelt for offentlige aktører at opbygge og vedligeholde de specialiserede kompetencer, som er nødvendige for realisere teknologiernes innovationspotentiale på egen arbejdsplads.
Teknologisk innovation skaber oftere effektivitet
I Innovationsbarometeret ser vi, at de teknologiske innovationer skaber mange former for værdi for de offentlige arbejdspladser: øget kvalitet, effektivitet, medarbejdertilfredshed, borgerinddragelse eller indfrielsen af politiske mål.
Øget kvalitet den værdi, teknologisk innovation oftest har skabt, da 61 procent af teknologiske innovationer har skabt øget kvalitet. Dog skaber ikke-teknologiske innovationer endnu oftere øget kvalitet end de teknologiske.
Det samme gør sig gældende for medarbejdertilfredshed. Selvom 45 procent af de teknologiske innovationer skaber øget medarbejdertilfredshed, sker det endnu oftere, når innovationen ikke er teknologisk.
Figuren viser, hvilke værdier arbejdspladsens seneste innovation har skabt for teknologiske innovationer. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=556.
Til gengæld skabes der langt oftere øget effektivitet, når teknologi indgår i innovation: Næsten halvdelen (48 procent) af de teknologiske innovationer øger effektiviteten, hvilket kun gælder for 30 procent af de ikke-teknologiske innovationer. De nye teknologiske muligheder bruges altså i høj grad til at løse opgaver smartere, hvilket kan frigive tid og ressourcer til at løse andre opgaver – efter indkøringsperioden.
Teknologisk innovation indfrier også politiske mål (26 procent), skaber øget borgerinddragelse (29 procent) og helt andre værdier end de nævnte (14 procent). Her er der ikke den store forskel på teknologiske og ikke-teknologiske innovationer.
Betydningen af ny teknologi
I Innovationsbarometeret spørges der ind til, hvilken betydning ny teknologi har haft for den seneste innovation.
45 procent svarer, at ny teknologi i nogen eller i høj grad fremmede den seneste innovation. Kun 4 procent svarer omvendt, at ny teknologi i nogen eller i høj grad hæmmede den seneste innovation.
Figuren viser, i hvor høj grad ny teknologi fremmede eller hæmmede den seneste innovation. Procentandelen til højre viser den samlede procentandel, der har svaret ”fremmede i nogen grad” og ”fremmede i høj grad”, mens procentandelen til venstre omvendt viser den samlede procentandel, der har svaret ”hæmmede i nogen grad” og ”hæmmede i høj grad”. Spørgsmålene er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene summerer ikke til 100 %, fordi de 5 %, der har svaret ”ved ikke” og 45 %, der har svaret ”ikke relevant” er udeladt. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
I lige omkring halvdelen af de offentlige innovationer har ny teknologi hverken en positiv eller en negativ betydning.
Nysgerrig på nye teknologiske løsninger
På offentlige arbejdspladser kan der være forskellige holdninger til teknologi.
Innovationsbarometeret viser, at otte ud af ti offentlige arbejdspladser er helt eller delvist enige i, at de er nysgerrige på nye teknologiske løsninger og muligheder. Omvendt er kun 13 procent helt eller delvist uenige.
Figuren viser, i hvor høj grad offentlige arbejdspladser er enige eller uenige i, at de er nysgerrige på nye teknologiske løsninger og muligheder. Procentandelen til højre viser den samlede procentandel, der har svaret ”helt enig” og ”delvist enig”, mens procentandelen til venstre omvendt viser den samlede procentandel, der har svaret ”helt uenig” og ”delvist uenig”. Procentandelene summerer ikke til 100 %, fordi de 2 %, der har svaret ”ved ikke” og 6 %, der har svaret ”ikke relevant” er udeladt. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.611.
Der er høj sammenhæng mellem, om arbejdspladsen er nysgerrig på ny teknologi og i hvilken grad teknologi indgik i den seneste innovation. De arbejdspladser, der er nysgerrig på ny teknologi, har oftere anvendt teknologi i den seneste innovation.
Innovationsbarometeret underbygger, at dét at være nysgerrig på nye teknologiske løsninger og muligheder er en vigtig forudsætning for også at anvende teknologi.
Læs mere om teknologi:
Teknologi i borgerens tjeneste
Ledelse af digital innovation