I løbet af de seneste to årtier er medarbejdernes bidrag til innovationerne både blevet anerkendt og gjort til en særlig strategisk tilgang til innovationsarbejdet.
Erfaringerne viser, at medarbejdere af alle slags i kraft af deres faglighed, kreativitet og konkrete kendskab til problemerne, arbejdsprocesserne og borgerne både kan og vil skabe eller bidrage til innovationsprocesserne.
Offentlig innovation er ofte igangsat af medarbejdere
Ofte er det et komplekst samspil mellem forskellige aktører og rammevilkår, som sætter en innovationsproces i gang. Men alt og alle er ikke lige væsentlige hver gang. I Innovationsbarometeret er arbejdspladserne ud fra en lang liste blevet bedt om at prioritere de højst tre vigtigste aktører og rammevilkår.
Hér lyder de hyppigste svar medarbejderne (40 procent af innovationerne) og lederne på arbejdspladsen (39 procent af innovationerne). De offentligt ansattes egne initiativer er dermed oftere med til at igangsætte innovationsprocesser end fx den politiske ledelse, økonomisk pres og borgere.
Medarbejderne virker oftest fremmende for innovation
I Innovationsbarometeret har de offentlige arbejdspladser, der har indført en innovation, vurderet i hvor høj grad en række forskellige faktorer og aktører har hæmmet eller fremmet den seneste innovation.
Svarene viser, at medarbejdernes medvirken er den faktor, der oftest har virket fremmende for innovationen. Hele 90 procent svarer, at medarbejdernes medvirken i nogen eller i høj grad fremmede innovationen. 65 procent svarer endda i høj grad. Omvendt vurderer kun syv procent, at medarbejdernes medvirken virkede hæmmende.
Mange typer værdi, når medarbejdere er med
Værdien af offentlig innovation kan have flere former: kvalitet, medarbejdertilfredshed, effektivitet, borgerinddragelse og indfrielse af politiske mål.
Hyppigst skaber den innovation, som medarbejderne er med til at igangsætte, værdierne kvalitet (75 procent), medarbejdertilfredshed (66 procent) og effektivitet (39 procent).
I forhold til innovationer, der er igangsat af andre årsager end medarbejderne, skaber den medarbejderigangsatte innovation oftere værdierne kvalitet og medarbejdertilfredshed – men indfrier sjældnere politiske mål.
Plads til medarbejdernes idéer
Hele 89 procent af de offentlige arbejdspladser er helt eller delvist enige i, at de anerkender personer, der kommer med nye idéer, som ikke kan bruges. Kun 6 procent er helt eller delvist uenige.
På langt de fleste offentlige arbejdspladser er der altså, ifølge arbejdspladserne selv, rum for, at medarbejderne (og andre personer) kan bidrage med idéer til, hvordan arbejdspladsen og opgaveløsningen kan udvikles. Det er en vigtig forudsætning for medarbejderdreven innovation.
Spørgsmålet viser også, at på langt de fleste offentlige arbejdspladser er idéer værdsat på trods af, at de ikke kan bruges. Der er altså ikke en forventning om, at alle forslag skal ramme plet hver gang. Det står i modsætning til en nulfejlskultur, hvor fejl og knap så gode forslag ikke accepteres.
Selv om medarbejderne meget ofte bidrager positivt, må man ikke forvente, at det sker automatisk uden nogen videre indsats. Det er væsentligt, at arbejdspladsen har opbygget strukturer, som sikrer, at ideer og forslag afprøves, realiseres og implementeres.
Desuden er der i de konkrete innovationsprocesser brug for en innovationsledelse, der evner at udtænke, lede og facilitere processer og evner at skifte perspektiv – fra delelement til samlet løsning, fra borgere til topledelse og fra det afgrænsede eksperiment til fuld skala og tilbage igen.
Læs mere om medarbejdernes rolle i offentlig innovation:
Offentlig innovation handler om kerneopgaven