Ledelse af innovation er en vigtig og nødvendig opgave for både administrative og politiske ledere – helt på linje med de øvrige offentlige ledelsesopgaver.
Særligt i en tid, der kalder på helt nye og radikale løsninger på vilde problemer som klimakrisen og den demografiske udvikling.
Innovationsbarometeret viser, at offentlig innovation ofte er igangsat af arbejdspladsernes egne ledere. Figuren nedenfor viser, at det gælder 39 procent af de offentlige innovationer. Næst efter medarbejderne er arbejdspladsens egen leder den hyppigste igangsætter af innovation.
Lederne kan tage initiativ til konkrete løsninger og de kan prioritere ressourcer til innovationsarbejdet. Lederne kan også bidrage til at skabe en kultur og nogle rammer, der øger medarbejdernes muligheder for at sætte deres faglighed innovativt i spil.
Figuren viser, hvem eller hvad der førte til, at arbejdspladsens seneste innovation blev igangsat. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvem eller hvad førte primært til, at I igangsatte den seneste innovation på din arbejdsplads?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation i løbet af en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge op til tre svarmuligheder. Figuren viser ikke de 21 %, der har svaret ”andet” og den ene procent, der har svaret ”ved ikke”. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
Arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse også kan sætte gang i innovation. Det sker sjældnere, da det er 12 procent af innovationerne, der er igangsat af arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse.
I Innovationsbarometeret fokuseres der på endnu en måde, hvorpå politiske beslutninger kan spille en rolle. I tilgift til at arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse have indflydelse på innovationsarbejdet på arbejdspladsen, kan nationale politiske beslutninger i form af fx ny lovgivning eller nationalt fastsatte krav påvirke innovationsarbejde både direkte og indirekte. Innovation kan fx være igangsat fordi arbejdspladsen skal leve op til nye nationale krav eller lovgivning. Det gælder 13 procent af de offentlige innovationer.
Politiske beslutningers betydning for innovation
Som beskrevet i afsnittet ovenfor, kan innovation være igangsat via politiske beslutninger fra den nærmeste politiske ledelse eller ny lovgivning og nationalt fastsatte krav.
Både den nærmeste politiske ledelse og ny lovgivning kan også være med til at fremme – eller hæmme – innovationsarbejdet undervejs.
Figuren viser, i hvor høj grad politiske beslutninger fremmede eller hæmmede den seneste innovation. Procenterne til højre viser den samlede andel, der har svaret ”fremmede i nogen grad” og ”fremmede i høj grad” til den enkelte faktor, mens procenterne til venstre omvendt viser den samlede andel, der har svaret ”hæmmede i nogen grad” og ”hæmmede i høj grad”. Spørgsmålene er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i hver bjælke summerer ikke til 100 %, fordi svarene ”ved ikke” og ”ikke relevant” er udeladt. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=1.352.
Den rolle, politiske beslutninger spiller, er oftest at fremme innovationsarbejdet undervejs. 40 procent af de offentlige innovationer er fremmet af arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse, mens 29 procent er fremmet af ny lovgivning eller nationalt fastsatte krav.
Omvendt er fem procent af de offentlige innovationer hæmmet af den nærmeste politiske ledelse, mens otte procent er hæmmet af ny lovgivning eller nationalt fastsatte krav.
Politiske mål som værdi
Innovation er mere end en god idé. En innovation skal være implementeret og have skabt værdi. Offentlig innovation kan skabe flere typer af værdi, og Innovationsbarometeret viser netop, at de innovationer, der er igangsat af politiske beslutninger, skaber mange typer værdi – oftest øget kvalitet.
Øget kvalitet opnås ikke kun ved de innovationer, der er igangsat af politiske beslutninger, men det er ikke overraskende, at det er den oftest opnåede værdi ved de politisk igangsatte innovationer.
Politikere går nemlig ind i politik med visioner om et bedre samfund, og borgerne vælger de politikere, der bedst repræsenterer deres værdier om det gode liv og samfund.
Figuren viser, hvilke værdier arbejdspladsens seneste innovation har skabt, når innovationen er igangsat af politiske beslutninger i form af den nærmeste politiske ledelse eller nye love og nationalt fastsatte krav. Figuren bygger på spørgsmålet ”Hvilken form for værdi har I alt i alt opnået med den seneste innovation?”. Spørgsmålet er kun stillet til de arbejdspladser, der har indført mindst én innovation inden for en toårig periode. Procentandelene i figuren summerer til mere end 100 %, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Data er vægtet til at repræsentere den offentlige sektor samlet set. n=288.
Når politiske beslutninger spiller en positiv rolle for innovation, sker det ofte, at indfrielsen af politiske mål er en af de værdier, innovationen har skabt. Mere end halvdelen (53 procent) af de innovationer, der er igangsat af politiske beslutninger, har indfriet politiske mål. Det er en højere andel end for alle andre innovationer.
Det er ikke overraskende. Når politikere fx igangsætter innovationer, følger der ofte specifikke politiske mål med, fx mere liv i lokalsamfund, uddannelse til alle unge, borgercentrerede digitale løsninger eller øget lighed i sundhed.
Omvendt skaber de politisk igangsatte innovationer sjældnere øget medarbejdertilfredshed (43 procent) og øget effektivitet (25 procent), end det er tilfældet for innovationer igangsat af andre årsager.
Læs mere om ledelse af innovation:
Fornyelse fra oven – når politikerne sætter præg på offentlig innovation
ARENA
Ledelse af digital innovation