Nye tal viser, at et stort og stigende flertal af plejehjemsbeboere lever med inkontinens.
Udviklingen udfordrer borgernes værdighed og plejepersonalets arbejdsmiljø.
Det kræver samarbejde om innovative velfærdsteknologiske løsninger – vil du med?
Det foregår mandag den 3. juni 2024 kl. 11-16 på SOSU H, Skelbækgade 1, København V.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Nye krav til fremtidens løsninger
Du møder ambitiøse kommuner, innovative virksomheder og engagerede studerende.
Vi offentliggør en stor kortlægning af fremtidens behov for kontinenspleje set fra borgernes og medarbejdernes perspektiv.
Fem kommuner – Aarhus, Aalborg, Gladsaxe, Hillerød og Hjørring Kommuner – vil underskrive en fælles hensigtserklæring om deres nye krav i fremtidens indkøb af innovative løsninger til inkontinens.
Målet er at øge værdigheden for ældre borgere på plejehjem, som lever med inkontinens – og at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø, frigive tid på plejeområdet og reducere miljøbelastningen.
Det er tid til at skifte – løsninger, rutiner og mindset. Vil du være med?
Arrangører er CO-PI, Danish Life Science Cluster og partnerne i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
Tilmeld dig som privat virksomhed, hvis du vil:
- I dialog med kommuner og have indsigt i deres behov, forventninger og ønsker til offentligt-privat samarbejde om nye velfærdsteknologier
- Have indsigt i, hvor komplekst det er at implementere velfærdsteknologi i en praktisk virkelighed
- Have indsigt i foreløbig fem kommuners nye krav i fremtidens indkøb af innovative løsninger til inkontinens
Tilmeld dig som offentlig organisation, hvis du vil:
- Høre om skaleringsprocessen ‘Sammen om løsninger til inkontinens’ og den fælles hensigtserklæring, som foreløbig fem kommuner underskriver
- Deltage i det kommende offentligt-private samarbejde om fremtidens indkøb af innovative løsninger til inkontinens
- Have ny viden, netværk og inspiration om innovative offentlige indkøb
Tilmeld dig som sundhedsfaglig, hvis du vil:
- Have indsigt i en ny behovsafdækning om kompleksiteten i plejehjemmenes kontinenspleje set fra medarbejdernes og borgernes synsvinkel
- Have indsigt i hvor komplekst det er at implementere velfærdsteknologi i en praktisk virkelighed
- I dialog med både kommuner, private virksomheder og andre sundhedsfaglige om udvikling, test og implementering af nye velfærdsteknologier på plejehjem
Foreløbigt program:
11.00 Velkomst
Nanna Højlund, næstformand og stedfortrædende formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, byder velkommen
Ole Bech Lykkebo, programchef i Center for Offentlig-Privat Innovation, faciliterer dagen
Anne Marie Berg, seniorprojektleder i Center for Offentlig-Privat Innovation, faciliterer dagen
11.15 Kompleksiteten i plejehjemmenes kontinenspleje
Tag med os på plejehjem set gennem øjnene på både plejepersonale og borgere. Lær om borgerne, der modtager kontinenspleje og det plejepersonale, der udfører den. Hør om hverdagens udfordringer og oplev arbejdsgangene og behovene fra et nyt perspektiv. Præsenteres af Line Vestergaard, antropolog i Center for Offentlig-Privat Innovation, samt Emilie Roth Stenberdt, teknoantropolog i Center for Offentlig-Privat Innovation
11.35 Fremvisning på stationer
SOSU-elever
11.55 Opsamling på gennemgang
Ole Bech Lykkebo og Anne Marie Berg faciliterer:
- Simone Felding, videnskabelig medarbejder ved German Center for Neurodegenerative Diseases, Witten
- Nanna Højlund, næstformand og stedfortrædende formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Thune Korsager, vicedirektør, Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune
12.10 Pause og frokost
12.50 Når svaret er teknologi ...
Ole Bech Lykkebo og Anne Marie Berg faciliterer:
Plejepersonalet er den knappe ressource på ældreområdet, og det er dem, der skal anvende og assisteres i deres arbejdsgange af de nye løsninger. Hvad betyder teknologi for det plejepersonale, der skal håndtere løsningerne? Hvilke muligheder og udfordringer får de, når ny teknologi implementeres?
- Simone Felding, videnskabelig medarbejder ved German Center for Neurodegenerative Diseases, Witten
- Gitte Bylov Larsen, direktør, Social og Sundhed i Gladsaxe Kommune
- Heidi Løvschall, afdelingsleder, Digitalisering og Velfærdsteknologi, Hjørring Kommune
- Malene Størup, afdelingschef, Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune
13.15 Spørgsmål
Ole Bech Lykkebo og Anne Marie Berg faciliterer.
13.20 Kort pause
13.25 Innovative offentlige indkøb byder de private op til dans
Ole Bech Lykkebo og Anne Marie Berg faciliterer:
Hvad er et innovativt indkøb, og hvordan fungerer det i praksis? Hør mere om potentialet i innovative offentlige indkøb og om, hvordan vi bedst etablerer samarbejder mellem det offentlige og private. Du har mulighed for at dele dine egne oplevelser og få input fra vores panel bestående af kommuner, private leverandører og indkøbseksperter, herunder blandt andre:
- Morten Jung, markedschef, Dansk Erhverv
- Trine Søby Christensen, enhedschef, Danish Life Science Cluster
- Rikke Haahr, chefkonsulent, Center for Offentlig-Privat Innovation
- Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef, Velfærdsteknologi og Hjælpemidler i Aarhus Kommune
- Louise Weikop, kontorchef, Kvalitet og Innovationsenheden i Aalborg Kommune
13.50 Pause
14.10 Hensigtserklæring – hvordan tegner det kommende samarbejde sig?
Underskrifter på scenen, det videre perspektiv samt opsamling på dagens program.
- Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef, Velfærdsteknologi og Hjælpemidler i Aarhus Kommune
- Louise Weikop, kontorchef, Kvalitet og Innovationsenheden i Aalborg Kommune
- Gitte Bylov Larsen, direktør, Social og Sundhed i Gladsaxe Kommune
- Heidi Løvschall, afdelingsleder, Digitalisering og Velfærdsteknologi, Hjørring Kommune
- Malene Størup, afdelingschef, Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune
14.40 Foto
14.50 Opsamling
15.00 Mingling
16.00 Program slut
Hvor foregår det?
SOSU H, Skelbækgade 1, København V.
Det praktiske:
Hvornår?
Mandag den 3. juni 2024 kl. 11-16
Målgruppe:
Offentlige og private aktører som arbejder med eller har interesse i kontinenspleje:
- Private virksomheder
- Offentlige organisationer
- Sundhedsfaglige
- Brancheorganisationer
- Rådgivere etc.
Pris: Gratis