Vilde problemer til debat: Her er de vigtigste pointer fra Folkemødet

Folkemødet 2023 bød på mere end 2.800 arrangementer fordelt på 200 scener i løbet af de tre dage. Samlet set lagde knapt 114.000 deltagere vejen forbi Allinge på Bornholm fra torsdag til lørdag.

CO-PI var til stede med en delegation på 11 medarbejdere, der dels faciliterede de fem debatter CO-PI stod for, og dels deltog i andre debatter og arrangementer.

Her får du CO-PI-delegationens bud på centrale takeaways fra vores fem debatter på Folkemødet.

Vilde problemer på dagsordenen 

Sammen med Resonans, FORUM for fremtidens offentlige styring og ledelse og Institut for Folkesundhed var CO-PI medarrangør af debatterne: 

• Vilde løsninger på et vildt problem: Ulighed i sundhed
• Hvordan leder vi politisk de vilde problemer?

Derudover arrangerede CO-PI debatterne:

• Spænd innovation for den offentlige indkøbsvogn
• Ud af klemmen? Kan skala frigive tid i kommunerne?
• Vilde problemer kalder på vild ny finansiering

Vilde løsninger på et vildt problem: Ulighed i sundhed

I Danmark har vi lige adgang til sundhedsvæsenet, men langt fra samme udbytte af det. Uligheden rammer hårdt både socialt og geografisk. Det blev slået fast i den første debat, CO-PI afholdte på årets Folkemøde.

• Forskning viser, hvordan der er ti års forskel i levetid, hvis man ser på de 25 procent af de danske mænd, der tjener mest – og de 25 procent, der tjener mindst.
• For kvinder er forskellen mellem de samme indkomstgrupper seks år. Alene i Region Sjælland er der tre kommuner, der ligger på 96.-pladsen, 97.-pladsen og 98.-pladsen, når det kommer til levealder. 
• Det viser med al tydelighed at sundhedssystemet ikke favner alle borgere med voldsomme konsekvenser. 
• Der skal helt andre og nye greb til, fx kalder uligheden i sundhed på nye samarbejdsmodeller: Vi skal arbejde på tværs af faggrupper, på tværs af de kommunale og regionale sektorer samt staten. 
• Løsninger skal laves sammen med dem, det handler om, og både virksomheder og civilsamfundet skal inddrages i højere grad.
• Der er akut behov for endnu mere samarbejde mellem offentlige og private parter om innovation. CO-PI's model for fællesoffentlig skalering af innovative offentlige indkøb kan være det greb, der samler flere offentlige organisationer om en fælles erkendt udfordring og en fælles dialog med markedet.

Deltagerne i debatten om ulighed i sundhed kunne undervejs besøge fire 'løsningsgallerier', hvor det var muligt at høre om foreningen Social Sundhed, projektet De små børns Bornholm, det psykiatriske onlinetilbud MindHelper til unge.

Alle tre eksempler på initiativer, hvor brugerne er med til at udvikle løsninger, der kan skabe bedre og mere direkte adgang til social- og sundhedsområdet.

Falck præsenterede et projekt, hvor der arbejdes med udvikling af løsninger til droner, der hurtigt kan transportere fx blodprøver og andre sundhedsløsninger til borgere, der bor afsides.

Hvordan leder vi politisk de vilde problemer?

Se video fra debatten:

Debatten om politisk ledelse – og mange andre debatter på Folkemødet – pegede i samme retning:

Politikerne er afgørende for den omstilling, vi som samfund skal i gang med. Både når det gælder tempoet den grønne omstilling, og når der fx mangler plejepersonale til at yde basale velfærdsydelser.

• Tiden er knap, og politikerne skal invitere borgerne ind i beslutningsrummet, når der skal tænkes bæredygtige løsninger nu og i fremtiden.
• Erfaringerne med effektiv inddragelse af borgere og virksomheder findes rundt om i landet, fx i form af DK 2020 planerne. Brug dem dog, lød opfordringerne, vi har ikke råd eller tid til at lade være.
• Vi ser problemet gennem systemet. Politik i dag handler for meget om at drifte og bevare status quo. Politikerne skal turde udstikke retningen, give slip - og så åbne op og invitere borgere, virksomheder, forskere og eksperter, bredt ind.
• Det politiske mod ligger i at turde åbne dørene til beslutningsrummet og erkende, at politikere skal udstikke retninger, ikke komme med løsningerne.
• Vi skal droppe rollerne og mere se på, hvad vi kan byde ind med hver især.  
• Politikere skal tænke i helheder og styrke samarbejdet på tværs af stat, kommuner, regioner.

Spænd innovation for den offentlige indkøbsvogn

Til fredagens debat om offentlige innovative indkøb, var panelet enige om, at offentlige ordregivere skal udbyde bistand til afdækning og problematikker, i stedet for at efterspørge konkrete løsninger på dele af problemet – fx når det kommer til at løse vilde problemer som rekrutteringsudfordringerne i pleje- og ældreomsorgen.  

Det er lettere sagt end gjort, for det kræver, at både de offentlige indkøbere og virksomhederne skal indstille sig på, at gå mere holistisk til værks, og løfte blikket fra de eksisterende løsninger og flere aktører skal inviteres med til bordet. 

• Udvikling af innovative løsninger skaber først værdi, når de relevante personalegrupper er blevet inddraget, og løsningerne tager udgangspunkt i deres og borgenes behov. Det tager tid, men investeringen betaler sig mange gange tilbage i form af nye, forbedrede arbejdsgange og ikke mindst i forhold til at sikre værdighed og kvalitet i sundheds- og ældreplejen.
• Færre pilotprojekter og flere innovationspartnerskaber kan være med til at styrke implementeringen og spredningen af ny velfærdsteknologi. Pilotprojekterne har det med at forblive på prototypestadiet, og den samfundsmæssige gevinst går dermed tabt.
• Der skal også større skala på de innovative indkøb, så bevæger os væk fra at gennemføre enkeltprocesser hen mod skalering i behovsafklaringen, udviklingen og implementeringen.
• Tidlig skalering vil give store fordele både i den offentlige og i den private sektor med en målsætning om at skabe løsninger for mange og samtidig give den private sektor mulighed for at prøve nye produkter af i et skaleret miljø.

Ud af klemmen? Kan skala frigive tid i kommunerne?

Se video fra debatten:

Folkemødeholdet fra CO-PI havde medbragt en kæmpe klemme for at illustrere tyngden af de problemer, kommuner og regioner står med på social- og sundhedsområdet. 

Hvad gør vi, når velfærdsservice bliver umulig, fordi vi mangler mennesker? Når ældre borgere kommer i klemme, fordi der mangler plejepersonale til at yde basal service – også selvom politikerne gerne vil bruge penge og går nye veje for at finde nye løsninger?

• Politisk ledelse og involvering er afgørende for, at der kan arbejdes i helt nye og ukendte retninger.
• Barren for arbejdet med rekrutteringsudfordringen skal løftes, og det er nødvendigt at tænke helt anderledes og invitere andre med i samarbejdet. 
• Problemerne med mandskabsmangel på pleje- og sundhedsområderne kræver, at innovative løsninger og indsatser bliver udviklet, skaleret og udbredt til hele landet.
• Ellers spilder vi også her tiden på mindre pilotprojekter og spredning af gode løsninger går tabt.
• Vi står på et godt innovationsfagligt fundament, hvilket er det udgangspunkt, vi går til dette arbejde med.
• Den offentlige sektor, set fra et virksomhedsperspektiv, kan blive bedre til at implementere velfærdsteknologiske løsninger, der er taget i brug andre steder.
• Når andre offentlige aktører inviteres med er forventningen, at man kan arbejde med mere komplekse udfordringer – vilde problemer – også selvom det i sig selv bliver en mere kompleks proces.
• Skalering kan hurtigt skabe både mere spredning og innovationshøjde i innovative offentlige indkøb.

Vilde problemer kalder på vild ny finansiering

Hvorfor halter vi i Danmark langt bagefter de nordiske lande, når det handler om finansiering af offentlig-privat innovation? Det diskuterede panelet i CO-PI's sidste debat på Folkemødet. 

• Når vi taler om vilde problemer, der kræver samarbejde mellem mange aktører på nye måder, så er der brug for nye former for finansieringsmekanismer.
• Det handler om investeringer og risiko. Her kan både private fonde og pensionskasser spille en rolle.
• Der er brug for risikobegrænsende midler, der sikrer, at den private leverandør ikke bærer risikoen alene, når der udvikles nye innovative løsninger.
• Ordregiveren, der forpligter sig til at være den første til at anmode om en ny løsning, skal heller ikke stå alene med startomkostninger og dække samtlige risikobetonede udgifter fra eget indkøbsbudget.
• Risikotolerant kapital skal sættes i spil, så de store offentlige indkøbsbudgetter kan geares til at blive innovationsmotorer, der kan være med til at løse de store samfundsproblemer i samarbejde med private virksomheder.
• Finansieringsmekanismerne bør indlejres i en dedikeret enhed eller et kompetencecenter, som udover økonomisk støtte tilbyder flere andre ydelser målrettet offentlige myndigheder. Fx processtøtte, rådgivning, vejledning om udbud og opkvalificering af medarbejdere.

I forbindelse med debatten offentliggjorde CO-PI en ny kortlægning af finansieringsmekanismer af offentlige innovative indkøb fra 19 europæiske lande.  

Download CO-PI's nye kortlægning: