87.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens. Antallet forventes at vokse til mere end 134.000 mennesker i 2035 som følge af en stigende ældrebefolkning, anslår Nationalt Videncenter for Demens.
Derfor startede Kolding Kommune, Region Syddanmark og den private virksomhed TakeAWalk i 2016 et offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI), der skulle forbedre livskvaliteten for ældre mennesker med demens.
Projektet modtog 1,3 millioner kroner i støtte fra fra EU og Syddansk Vækstforum og er i dag spredt til 75 % af de danske kommuner - og til resten af Skandinavien.
Skaber livsglæde hos mennesker med demens
Med VR briller kan de ældre besøge barndommens gade, tage på storbyferie eller komme en tur til koncert.
Det giver de ældre mennesker med demens mulighed for at mærke genkendelsens glæde, ved at blive bragt tilbage til minder, som de tidligere har oplevet i deres liv.
Erfaringerne viser blandt andet, at nogle bliver mere talende og deltagende når de har VR brillen på, imens andre, som ellers er ved at miste deres sprog, bliver i stand til at kommunikere mere sammenhængende.
Vil du genbruge løsningen? Vi har stillet tre spørgsmål til henholdsvis:
- Rikke Augustinus, Udviklingskonsulent, Enheden for Værdighedsteknologi og Digitalisering i Senior og Socialforvaltningen, Kolding Kommune.
- Jesper Roy, direktør i TakeAWalk.
Rikke Augustinus, Kolding Kommune:
Hvilket problem har løsningen været svar på hos jer?
"Problemet var, at det ikke var alle borgere med demens, der havde mulighed for at være med i det store fællesskab, hvor alle tager på en bustur eller laver juledekorationer. Så det med at finde noget, som gav mening for de få, der ikke kan magte det store fællesskab, det har VR projektet bidraget til.
Vi ønskede at kunne tilbyde meningsfulde fællesskaber for borgere med demens, for selvom de alle sammen har en diagnose til fælles, er de forskellige. Så det vi ønskede var, at kunne lade én, to eller tre have den samme oplevelse, så de kunne følges til New York eller Middelfart, eller hvor de nu ville hen.
Det handler om at vække nogle erindringer og om at give dem et kick, som vi andre kan få ved at gå i biografen eller tage i teateret. Noget mennesker med demens normalt afskåret fra, og som vi andre bliver opløftede af og kan tale med hinanden om.
Når de fik VR-brillerne på, kunne vi se, at de havde en fælles oplevelse og snakkede sammen imens. Og når deres headsets kom af, fortsatte snakken."
Hvorfor er løsningen interessant for andre?
"Alle kommuner knokler med at finde ud af, hvordan de kan give demente borgere noget der giver mening, vækker minder og giver livsglæde. Så det tænker jeg, at alle kommuner i en eller anden grad ville kunne kopiere, som 75 % heldigvis også har gjort.
I forhold til de ældre mennesker generelt, så synes mange af de ældre mennesker jeg kender, at det er hyggeligt at få vækket minder, men VR er bare en anden måde at gøre det på. Så det tænker jeg at andre kommuner kan bruge, både i forhold til demens, men egentlig også til alle ældre mennesker.
VR er et pædagogisk redskab, der ikke øger varme hænder, men det giver mulighed for at skabe glæde og erindringer, som kan være lidt svært for medarbejderne at nå i en travl hverdag.
Vi går nu i gang med at afprøve VR på et dagcenter, hvor man ikke har en demensdiagnose, men måske er lidt ensom. Her skal der være mulighed for at medarbejderne kan bruge VR, som en del af et aktivitetsforløb.
Det er jeg meget spændt på, fordi det kræver meget af vores medarbejdere, hvis de skal koble VR sammen med noget lidt større, hvor det normalt blot er filmen i sig selv, der er oplevelsen."
Hvad har været de største bump på vejen, da I skulle tage løsningen i brug?
"For fem år siden da projektet var nyopstartet, sagde vores plejehjemschef ja til et forskningsprojekt mellem SDU, TakeAWalk og fire plejehjem i Kolding. Derfor sidder der en stor plejehjemsledergruppe, som kan huske at det var lidt bøvlet i begyndelsen.
Dengang var der ikke så mange film som i dag, og det tog lang tid at få startet op, så nogle borgere både skulle på toilettet og have noget at drikke inden vi overhovedet var kommet i gang. I dag er det heldigvis enormt nemt og hurtigt.
Så det største bump er det her med at der er nogle ledere, der kan huske hvor bøvlet det var for fem år siden og derfor er lidt skeptiske.
Derfor er det vigtigt at få organiseret hvad lederens rolle er, og hvad de medarbejdere vi kalder nøglepersoner, som er uddannede af TakeAWalk, skal sørge for. Så resten af medarbejderne ved hvor de kan få hjælp og vejledning. Når først der er styr på organiseringen, har det fungeret godt.
Vi kan ikke noget sammen med medarbejderne, uden at lederne er med. Så vi skal sørge for at gøre lederne trygge ved, at det her er blevet nemt og hurtigt. Og så skal man ikke være bange for at sprede de gode historier, når noget går rigtigt godt, for de dårlige historier spreder sig af sig selv."
Jesper Roy, direktør, TakeAWalk:
Hvordan har I udviklet løsningen?
"Jeg arbejdede egentlig med VR i byggebranchen, men det gik knapt så godt. Og så tænkte jeg, at det gør folk glade at have de her VR briller på, så kan vi ikke bare gå ud og sprede noget glæde? Den helt naive tilgang gjorde at jeg endte med at kontakte en masse plejehjem og hospitaler, og endte med at få lov til at komme ud på et plejehjem.
På det tidspunkt havde jeg ikke solgt noget til den offentlige sektor før, men da jeg satte VR briller på en sød gammel mand første gang og så ham lyse op, var jeg bare solgt. Der fandtes ikke noget marked på det tidspunkt. Jeg var den første der arbejdede med VR til den kommunale sektor.
I 2016 modtager jeg 1,3 millioner i OPI midler, til at udvikle det man på det tidspunkt kalder en demensplatform, i samarbejde med Region Syddanmark og Kolding Kommune. Vi havde ikke kunnet tage de første spæde skridt, uden de to aktører, fordi det gav os adgang til borgerne og til viden om hvordan systemet fungerer.
Derfra har vi løbende fået nye kommuner ind og i samarbejde med dem, udviklet løsningen og teknologien til det den er i dag. Så hele vores platform er udviklet i samarbejde med offentlige aktører. I dag samarbejder vi med 75 % af de danske kommuner, og det vidner om at når man lytter til sine kunder, arbejder tæt sammen og har dem med i udviklingen, så giver det gensidig tillid og sikrer, at din løsning kan det, der efterspørges."
Hvad er det vigtigste, en offentlig organisation skal tage højde for, når jeres løsning skal tages i brug?
"Jeg tror folk har mange tanker om, hvad VR teknologi er og hvad det kan. Og jeg tror, især i starten, at man blev meget forblændet af, at man bare skulle lave det, uden at have en reel strategi for hvordan teknologien skulle anvendes.
Så jeg tror det vigtigste, som offentligt part, når man går ind et samarbejde omkring den her teknologi, det er at være meget opmærksom på sin egen organisations formåen og rammer. Dem der lykkes, er dem, der er dygtige til at prioritere tiden og ved at det er som al andet velfærdsteknologi - man skal have en klar implementeringsplan.
Vi understøtter den implementering med seks medarbejdere, som ikke laver andet end implementeringsarbejde. Så at have implementeringen for øje, er altafgørende. Og så have et klart billede af, hvad vi ønsker at få ud af det, og gå benhårdt efter det.
Jeg tror, at når kommunerne tænker VR, så tænker de innovation og bliver begejstrede for at være med til at udvikle teknologien. Men det nogle gange få øjnene væk fra bolden. Det kan være fordi VR ryger over i innovationsprojektpuljerne, hvor vi skal lave projekter, og vi skal være innovative og vi skal udvikle nye ting, og det er helt fint.
Men min oplevelse er at hvis man er meget fokuseret på projektet, så glemmer man at have fokus på drift og implementering. Så det er vigtigt at tænke implementering ind fra starten, så man ikke ender med at udvikle en løsninger, der ser god ud på projektplan, men ikke fungerer i drift."
Hvem er målgruppen for denne løsning?
"Jeg mener noget af det vigtigste er at se bredt på anvendelsesmulighederne og det vigtige for mig har været at lave en løsning, som kan rumme de forskellige behov kommunen har. Derfor har vi har lavet en løsning til social og sundheds- og undervisningsområdet, der arbejder på tværs af kommunernes områder.
Fordi løsningen er udviklet sammen med kommunerne, er målgrupperne også gradvist blevet udvidet fra ældre mennesker med demens, til at omfatte mennesker i alle aldersgrupper, og inden for forskellige områder som angst, ensomhed og anoreksi. Da vi startede samarbejdet med Kolding Kommune i 2016, havde vi 20 VR-oplevelser. I dag har vi 2500.
Ældreområdet er vores hjertebarn, fordi det var der vi startede. Der ligger en stigende ældrebyrde, et ensomhedsproblem og fysisk inaktivitet, så der er nok at tage fat på. Så ældreområdet er interessant, fordi teknologi virkeligt kan gøre en forskel, hvis man gør det rigtigt."
VIL DU VIDE MERE?
Du er velkommen til at kontakte:
Rikke Augustinus, Udviklingskonsulent, Enheden for Værdighedsteknologi og Digitalisering i Senior og Socialforvaltningen, Kolding Kommune: [email protected]
Jesper Roy, direktør i TakeAWalk: [email protected]