Monitorering af plejekrævende borgere kræver mange ressourcer på hospitaler og plejecentre. Nu kan beboerne på Næstved Kommunes plejecenter Kildemarkscenteret se frem til at sove trygt om natten, takket være ny teknologi.
Projektet 'Digitalt Tilsyn', der udviklet i samarbejde med virksomheden Teton.ai, sikrede Næstved Kommune Digitaliseringsprisen 2023 i kategorien 'Innovationsprisen'.
Teknologien, der oversætter metadata om borgeren til konkret information til personalet, tiltrækker nu interesse fra store dele af verden.
Giver personalet mulighed for at forebygge ulykker
Teknologien anonymiserer videodata, ved at omdanne kamerabilleder af plejekrævende borgere til tekst og animationer.
På den måde kan plejepersonale følge med i, om beboere er i fare for fx at falde ud af sengen, skade sig selv eller har urolige nætter.
Løsningen skaber øget tryghed og sikrer bedre og mere effektiv pleje, uden at gå på kompromis med borgernes privatliv.
Vil du genbruge løsningen? Vi har stillet tre spørgsmål til henholdsvis:
- Sander Louis Lorell, velfærdsteknologikonsulent, Næstved Kommune.
- Mikkel Wad Thorsen, CEO, Teton.ai.
Sander Louis Lorell, velfærdsteknologikonsulent, Næstved Kommune:
Hvilket problem har løsningen været svar på hos jer?
"Løsningen begyndte med to ting. Den ene ting var, at vi lavede den her case til vores nattevagter.
Vi har et ældrecenter, hvor der bor 100 borgere. Det er borgere, der er hukommelsessvækkede i større eller mindre grad. Der er fem nattevagter, der tidligere gik mellem en og tre nattevagter pr. nat. Når man har hundrede borgere, kan det altså være op til 300 fysiske tilsyn pr. nat, og det er meget tidskrævende.
Det der ofte skete, når man gik på de her fysiske tilsyn var, at man kom til at vække borgeren. Så vi ønskede at lave en løsning, der kunne afklare om borgeren sov eller måske om borgeren var faldet, og som udnyttede de intelligente løsninger, der findes derude.
Den anden ting var, at lave intelligente tilsyn, hvor vi kan spare noget tid og optimere nattevagternes prioritering af deres opgaver. Vi kan også optimere deres beslutningstagen omkring opgaverne, for det er klart at hvis en borger er faldet, så er det den borger vi går hen til først.
Vi har før brugt en hel del ressourcer på borgere, der ofte er aktive om natten og ikke kan finde ro. Til det formål har Teton udviklet en søvnalgoritme, der kan se og måle om borgerne sover godt, og hvornår de sover.
Det giver os en bedre forståelse af, hvordan vi kan hjælpe dem. Fx har vi nogle senge, der hedder Soft Tilt, som kan gå ind og give en slags kram, der omslutter borgeren og giver en taktil stimulering. Hvis vi giver den borger sådan en seng, kan vi nu efterfølgende se på data, om borgeren så sover bedre.
Med Tetons løsning kan vi også, hvis en borger falder, gå 30 sekunder tilbage og lave en sløret optagelse af faldet. Det giver en forståelse af hvordan faldet er sket, så vi kan lave individuel forebyggelsestræning for borgeren, der reducerer risikoen for fald i fremtiden.
Det er en stor ændring og en masse skjult viden, vi ikke har haft før, som vi får nu og kan agere på."
Hvorfor er løsningen interessant for andre?
"Det er den fordi de tre parametre, træning, pleje og omsorg, bliver forbedret med den her løsning.
Vi ved, at vi på sigt kommer til at have færre medarbejdere på plejeområdet, og der kan den her velfærdsteknologi støtte de medarbejdere, der er. Her har vi fået et par intelligente øjne, der kan være med til at vurdere borgenes tilstand, og dermed hjælpe medarbejderne til at prioritere deres tid bedst muligt.
Den store opgave, hos os som kommuner, er at medarbejderne får brugt løsningen, og alle de features den tilbyder. Det er det, der skal sikre at vi får løftet niveauet og har en god pleje og omsorg i fremtiden, for vi har bare ikke nok medarbejdere, og ifølge KL er der i 2030 16.000 færre SOSU-assistenter end i dag.
Så vi kommer til at have flere, der har behov for plejehjemspladser, fordi vi bliver ældre. Og hvis vi ikke har medarbejderne til det, hvordan skal vi så løse det her problem? Her ligger det lige til højrebenet, at vi bliver nødt til at bruge velfærdsteknologi. Vi kan ikke opretholde den kvalitet vi har i dag, hvis vi ikke gør det."
Hvad har været de største bump på vejen, da I skulle tage løsningen i brug?
"Jeg synes det er gået ekstremt godt sådan helt generelt. Det har virkelig været en god implementering. Det skyldes blandt andet, at Teton har taget et stort ejerskab. De har været med på adskillige nattevagter, og fulgt vores medarbejdere, og designet løsningen sammen med dem. Det har virkelig sået nogle frø og sikret at løsningen bliver brugt derude.
Der er noget omkring kalibrering i begyndelsen. Altså, det her med at oplære løsningen til at forstå borgerne og deres omgivelser. Et eksempel var en dame, som altid foldede sin dyne pænt når hun stod ud af sengen. Det gjorde, at kameraet troede, hun stadig lå i sengen.
Der bliver man nødt til at gå ind og lære teknologien, at der ikke ligger en borger her. Så teknologien skal kalibreres, og det er den blevet løbende. Men fordi vi allerede har lavet en hel kalibrering her i Næstved Kommune, så bliver det nemmere for de næste kommuner at undgå børnesygdommene og få en god implementering."
Mikkel Wad Thorsen, CEO, Teton.ai:
Hvordan har I udviklet løsningen?
"Da vi startede virksomheden tilbage i 2020, begyndte vi at arbejde sammen med Nykøbing Falster Sygehus, som var søde nok til at give os adgang til deres geriatriske- og apopleksiafdeling, hvor vi arbejdede tæt sammen med personalet.
Vi har også flyttet virksomheden derned ad flere omgange, og de har været gode til at give os fuld adgang til at udvikle sammen med dem. Der identificerede vi en masse forskellige behov og var blandt andet med personalet på nattevagter, for at få tweaket produktet, så det passede ind i deres arbejdsgange.
Derefter tog Næstved Kommune fat i os, fordi de havde hørt om løsningen på Nykøbing Falster. Vi havde faktisk ikke et produkt til plejehjemssektoren på det tidspunkt, og sagde egentlig nej i begyndelsen. Men de ville gerne have et samarbejde, der kunne fremtidssikre deres monitoreringsbehov i forhold til borgerne, og de var okay med, at produktet ikke passede perfekt til at starte med.
Så i 2022 sagde vi ja til samarbejdet, og begyndte så at tilpasse løsningen til at passe ind i deres miljø. Nu bliver vi kontaktet af mange kommuner og hospitaler. Også rundt i hele verden fra de arabiske emirater til England, USA, Sverige, Norge og Frankrig."
Hvad er det vigtigste, en offentlig organisation skal tage højde for, når jeres løsning skal tages i brug?
"Det afgørende er villigheden til at være åbne for, at der kommer nogen, der hjælper dem med at køre processen. Det skal man være klar til, som kommune.
Den måde vi kører det på er, at vi kommer ind i en kommune eller på et hospital og beviser vores værd. Og så er det selvfølgelig målet, at vi skal skalere løsningen der. Så man skal bare hoppe med på bølgen, selvom jeg godt forstår at det kan være svært.
Det er selvfølgelig bedst hvis der er interesse i organisationen og man får en 'champion', der kan bære faklen internt. For vi kan jo ikke være der hele tiden. Men vi gør et stort stykke arbejde i forhold til onboarding af medarbejdere, og sørger for at folk forstår produktet og er glade for det.
Alle medarbejdere har direkte adgang til at tale med vores ingeniører og designere, hvis de har spørgsmål eller input til produktet. Så vi tager dem igennem et onboardingforløb og et dataopsamlingsforløb, hvor vi måler på deres organisation.
Så tænder vi for systemet, medarbejderne bruger det, og så kan vi sammenligne de to perioder. Hvis medarbejderne gerne vil implementere besparelser eller forbedringer, som de tror kan forbedre borgernes kvalitet, så kan vi også hjælpe dem med at måle på det."
Hvem er målgruppen for denne løsning?
"Målgruppen er medicinske afsnit på hospitaler, og så er det især demensplejehjem. Vi kommer også til at arbejde med hjemmeplejen i fremtiden. Det er ikke noget vi har erfaring med lige nu, men det starter vi på senere på året.
Man kan sige at fællesnævneren for hele det er, at vi arbejder med ret plejekrævende borgere og patienter, der ligger ned i længere tid, og hvor der er mangel på plejepersonale.
I Danmark siger man, som tommelfingerregel, at 80% af alle der bor på plejehjem, har en enten diagnosticeret eller ikke diagnosticeret demenslidelse. Så det er en ret bred gruppe af mennesker desværre, som har brug for assistance fra personale, og det personale er der ikke så meget af."
VIL DU VIDE MERE?
Du er velkommen til at kontakte:
Sander Louis Lorell, velfærdsteknologikonsulent, Næstved Kommune: [email protected]
Mikkel Wad Thorsen, CEO, Teton.ai: [email protected]