Videre med vilde problemer: Alliance skaber medvind for børn og unge i udsat bydel

I Danmark findes der cirka 42.500 unge i alderen 15-24 år, som hverken er i gang med en uddannelse eller i et job. 

En vej til at få de unge i uddannelse og ind på arbejdsmarkedet kan være et fritidsjob. Forskning viser nemlig, at unge har op til tre gange højere sandsynlighed for at være i job som 25-29-årige, hvis de har haft et fritidsjob.

På baggrund af denne viden blev fritidsjob et af de områder, man tidligt valgte at fokusere på i MedVind i Østerbyen – et 12-årigt partnerskab mellem Esbjerg Kommune og Lauritzen Fonden.

Partnerskabet er etableret med en vision om at ”alle børn og unge i Østerbyen finder vej gennem uddannelse og ind i beskæftigelse i 2030”, og det samler en række lokale aktører i en alliance omkring den fælles vision. 

Stor andel af unge uden uddannelse

Østerbyen er et udsat boligområde i Esbjerg, hvor man i høj grad kender problemstillingen med unge, der ikke er i gang med uddannelse eller i job.

Da MedVind blev lanceret i 2018, var det på baggrund af en række data om børn og unge og deres forældre i bydelen.

Data viste fx, at kun 64 procent af de unge i Østerbyen var begyndt på en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter at de var gået ud af folkeskolen, mens det i Esbjerg Kommune som helhed var 89 procent.

Samtidig havde kun 13 procent af børn i 7.-9- klasse i Østerbyen et fritidsjob – mod 40 procent i Esbjerg Kommune som helhed.

Fritidsjob var derfor et oplagt sted at sætte ind for MedVind. Det fortæller Claus Julius, som leder det backbonesekretariat, der står for at understøtte fremdriften i alliancens arbejde.

"Vi kiggede på forskning, data og tidligere indsatser om fritidsjob, og på den baggrund var opgaven egentlig ret klar: Der skulle designes og iværksættes en ny form for indsats for at få flere unge i Østerbyen i gang med et fritidsjob."

Ser på de unge ud fra alle arenaer

MedVind-alliancen omfatter aktører fra både den offentlige, civile og private sektor, og blandt dem var der forskellige bud på, hvad der skulle til for at få de unge i fritidsjob og blive fastholdt i det. 

"I alliancen er vi optaget af at se på barnet eller den unge som helhed og inddrage alle de arenaer, de unge bevæger sig rundt i," siger Tine Nørholm Larsen, som er konsulent i backbonesekretariatet. 

"Det er ikke kun en kommunal opgave at skabe den uddannelsesmobilitet, som kan føre til et job og gøre de unge selvforsøgende."

Prøvehandling omkring fritidsjob

For at afprøve ideerne etablerede man en prøvehandling, hvor MedVind i samarbejde med blandt andre det lokale erhvervsliv og folkeskolerne arbejdede på at få flere unge i fritidsjob. 

Forløbet gav en række vigtige indsigter og erfaringer, som man ikke ville have fået, hvis man alene havde designet en indsats ud fra eksisterende forskning og de fagprofessionelles viden og hypoteser, fortæller siger Tine Nørholm Larsen.

"Det viste sig fx, at de unge ikke vidste særligt meget om, hvad det vil sige at have et arbejde. De manglede viden om mødepligt, ansvar og arbejdskultur – så det var dér, vi måtte sætte ind. Det var noget af den erfaring, vi tog med i designet af fritidsjobindsatsen."

Fritidsjobkonsulenter i central rolle

Den endelige indsats kom til at bestå af fire faste aktiviteter, som en række nye fritidsjobkonsulenter fik en central rolle i. Det drejer sig om:

1. Åben vejledning på skolerne
2. Fritidsjobkørekort
3. Praktiske træningsbaner
4. Fritidsjobmesse

Herudover omfattede indsatsen også forskellige ad-hoc-aktiviteter, ligesom der var et stort fokus på opsøgende arbejde blandt arbejdsgivere, samarbejdspartnere, de unge og deres forældre. 

Deltagerne i denne indsats var blandt andre Jobcenter Esbjerg, Bydelsprojekt 3i1, Sport & Event Park Esbjerg, Business Esbjerg, Ung Esbjerg, Boligforeningen Ungdomsbo og DAB.

Skalering på baggrund af gode resultater

Resultaterne af den treårige indsats var tydelige. 65 procent af de 107 unge, der var aktive i indsatsen i projektperioden, fik efterfølgende fritidsjob, og på to af de tre skoler i Østerbyen var andelen af unge med fritidsjob i 2022 på niveau eller over niveauet i Esbjerg generelt.

"Det, der blev testet af i MedVind-regi, er nu skaleret til hele kommunen, hvor det er implementeret som en indsats under Jobcenter Esbjerg," siger Claus Julius.

"Vi bliver i kommunalt regi set som en form for laboratorium, og det er også den måde, vi gerne vil arbejde på. Vi ønsker at skabe bæredygtige løsninger, der kan videreføres af nogle af de lokale aktører."

Indsatser tager udgangspunkt i data

MedVind i Østerbyen har i de første seks år af partnerskabets virke igangsat en lang række indsatser fordelt på tre forskellige aldersintervaller op til 25 år, ligesom der er indsatser på tværs af alder. 

Fritidsjobindsatsen er et godt eksempel på den måde, alliancen arbejder på – nemlig datadrevet og på tværs af flere offentlige, private og civile aktører.

Den bærende metode i arbejdet er Collective Impact-modellen, hvor flere sektorer arbejder sammen om en fælles vision, deler data og har et langsigtet perspektiv med fokus på systemforandringer. 

"Vi samler rigtig meget data i det offentlige Danmark, men dataene bliver ikke altid brugt så meget uden for rådhusene. I MedVind henter vi kommunale data og deler dem på tværs af vores aktører for at skabe en fælles viden og opmærksomhed på udfordringerne," siger Tine Nørholm Larsen.

Datadrevet tilgang kvalificerer diskussioner

I en ny baselineevaluering af MedVind tilkendegiver 65 procent af alliancens medlemmer, at de tager udgangspunkt i relevante data, når de træffer beslutninger.

73 procent siger, at MedVind gør en reel forskel i forhold til at øge kvaliteten den data og viden, som aktørerne bruger i deres arbejde. 

"Når vi arbejder datadrevet, er det med til at gøre den enkelte aktør mere nysgerrige på egen praksis. Valide data fjerner antagelser fra diskussionerne og giver et andet og mere præcist perspektiv på problemstillingerne," siger Claus Julius.

MedVind har styrket samarbejdet i bydelen

I en evaluering af de første fire år med MedVind (2018-2022) peger interviewpersoner (heriblandt børn/unge, beboere i bydelen og aktører i alliancen) på, at MedVind har ”bidraget til at skabe en oplevelse af, at Østerbyen er en bydel i udvikling med nye spændende aktiviteter og muligheder”.

Et andet væsentligt resultat er et ændret mindset, hvor aktørerne i området i højere grad samarbejder og videndeler med hinanden.

"Aktørerne i og omkring Østerbyen har fået en bedre forståelse af, hvilke kompetencer de andre organisationer og aktører besidder," hedder det i evalueringen.

"Der er sket meget mere i Østerbyen, efter at samarbejdskulturen er kommet op og stå. Det handler ikke kun om de enkelte MedVind-indsatser, men også om, at initiativet skaber betingelserne for, at aktørerne arbejder i samme retning," siger Claus Julius.

I den nye baselineevaluering fra 2024 tilkendegiver 87 procent af aktørerne, at MedVind gør en reel forskel i forhold til at styrke videndeling og samarbejde mellem organisationerne.

Mere involvering af de unge

Partnerskabet har siden 2021 haft fornyet fokus på at involvere de unge i Østerbyen aktivt i forandringsarbejdet.

Det er sket på baggrund af erfaringer med, at det kan være svært at holde kontakten til de unge, når de først har afsluttet 9. klasse og bliver spredt ud på forskellige uddannelser og job rundt om i byen – eller ikke kommer i gang med nogen af delene.

"Vi er nødt til at sætte de unge forrest i den måde, vi arbejder på. De unge er vores målgruppe, og efter de første års arbejde måtte vi erkende, at vi havde behov for at få de unges perspektiv mere med ind i alliancens arbejde," siger Tine Nørholm Larsen.

Knap 60 procent af alliancens aktører siger i dag, at de i varierende grad inddrager børn og unge aktivt i beslutninger, som vedrører dem. Og 86 procent af aktørerne mener, at MedVind er med til at øge bevidstheden om at inddrage de unge samt mulighederne for at gøre det.

Udfordringer undervejs

En af udfordringerne i MedVind første seksårige levetid har været at skabe en fælles forståelse af backbonesekretariatets rolle og Collective Impact-metoden.

Flere aktører har sat lighedstegn mellem MedVind og sekretariatet, mens det har været svært at tydeliggøre, at sekretariatets rolle primært er at koordinere og understøtte videndeling og samarbejde mellem aktørerne.

"Dét at samarbejde på tværs af sektorer om samme problemstilling kan virke lidt ukonkret at tage del i. Det kræver en stor ændring i de enkelte organisationers mindset, og derfor er det et vedvarende arbejde at skabe forståelse for, hvad MedVind kan og skal," siger Claus Julius.

Fokus på samarbejdsformer med civilsamfundet

Samarbejdet med lokale og nationale civilsamfundsorganisationer i og omkring Østerbyen er et andet område, som har givet udfordringer undervejs. Evalueringen fra 2022 påpegede blandt andet på, at ”civilsamfundets potentiale til at skabe forandring endnu ikke er fuldt udnyttet i alliancen”.

Udfordringen med at aktivere civilsamfundet har flere forklaringer. Mange lokale foreninger og organisationer har ikke selvstændigt ressourcer til at initiere og drive indsatser, og der er tale om en meget forskelligartet gruppe, som det kan være svært at etablere et formelt samarbejde med.

"Vi arbejder stadigvæk med at finde de rigtige former for samarbejder i forhold til civilsamfundsarenaen. Vi vil gerne skabe nogle formater og organiseringer, som understøtter et ligeværdigt samskabelsesrum med dem," siger Tine Nørholm Larsen.