Vi er gode til at udvikle – men virkelig dårlige til at implementere. Hvorfor?

"Lige nu fylder nytårsforsæt meget. Dem er vi alle rigtig dårlige til at få implementeret. Hvordan kan det være?"

Søren Obed Madsen lader spørgsmålet hænge i luften.

"Sandheden er, at det er rigtig svært at svare på. For vi mangler et fælles grundlag: Hvad mener vi egentlig, når vi taler om implementering? Hvornår er vi i mål? Og hvordan kommer vi derhen?"

Implementering mellem snak og handling

Søren Obed Madsen er ph.d. og lektor ved Institutt for industriell økonomi, strategi og statsvitenskap på Universitetet i Sørøst-Norge (USN).

I december udgav han bogen 'Implementering – mellem snak og handling'.

I den nye bog skitserer Søren Obed Madsen fem dimensioner af implementering – og kommer med bud på svar på tre spørgsmål:

1. Hvad er implementering?
2. Hvordan foregår implementering?
3. Hvornår er noget implementeret?

Fælles sprog for implementering

Målet er at få et bedre fælles sprog for implementering, forklarer Søren Obed Madsen. Ellers ender mange projekter som gode intentioner, der aldrig kommer til skabe den værdi i virkeligheden, de er tiltænkt:

"For en del år siden arbejdede jeg som strategirådgiver. Her var det tydeligt, at man hev nogle dyre drenge ind, lavede en strategi, og så forlod de dyre drenge ellers bygningen igen," siger han og fortsætter:

"En enkelt gang ville en kunde have, at vi blev og hjalp med implementeringen. Så kunne jeg se, at lederne gjorde nogle helt andre ting, end teorierne sagde, at de burde gøre. Det fik mig til at tænke. For implementering er ikke bare noget, der sker af sig selv. Heller ikke selvom man har været med til at udtænke det, der skal implementeres."

Læs også: Implementering af velfærdsteknologi: Mød medarbejderne i øjenhøjde

Fra idé over beslutninger til praksis

Grundlæggende handler implementering om at gå fra idé over beslutninger til praksis. Men vejene dertil kan være snørklede og uklare.

Netop af samme årsag skal det prioriteres, understreger Søren Obed Madsen:

"Vi bruger enormt mange ressourcer på at udvikle innovative løsninger. Vi er trænede i og gode til at udvikle. Men virkelig dårlige til at implementere. Normalt bruger vi 80 procent på at udvikle noget og 20 procent på at implementere – men det burde være omvendt," siger han.

Fem dimensioner af implementering

Implementering bliver ofte italesat som svært og komplekst. Men man kan hjælpe sig selv og sin organisation, hvis man er opmærksom på faldgruberne og mulighederne.

For at nuancere begrebet – og udvide bevidstheden og handlingsmulighederne – beskriver Søren Obed Madsen i bogen fem dimensioner af implementering:

• En instrumentel dimension, hvor det er enkelt at implementere, og alle ved, hvad de skal gøre.
• En fortolkende dimension, hvor implementering i højere grad handler om at skabe mening med det, der skal implementeres.
• En legitimerende dimension, der er præget af skuespil, fordi det handler om at skabe legitimitet.
• En politisk dimension, hvor implementering fører til forhandlinger og kompromiser.
• En oversættende dimension, hvor læserne af det, der skal implementeres, ændrer det, så det passer til deres egen kontekst.

Mange tilgange og forståelser

Pointen er, at der er mange tilgange og forståelser – og forskellige aktører – i spil.

"Når ledere og medarbejdere prøver at implementere noget, kan det have et rent instruktivt aspekt: Nu prøver vi faktisk at udføre et eller andet ud fra den oprindelige tankegang," siger Søren Obed Madsen.

"Men det kan også være en fortolkningsproces, hvor de personer, der skal implementere, finder ud af: Hvad betyder det her for os, og hvordan kan vi skabe mening? Det så vi for eksempel med folkeskolereformen, som er implementeret på 98 forskellige måder," fortsætter han.

Magt, interesser og skuespil

Ofte er der også et magtelement – en politisk dimension – hvor aktører er mest optagede af at udnytte processen til at opnå magt og få deres egne interesser igennem.

Samt en legitimerende dimension, hvor aktører spiller skuespil for gennem ord at handle i overensstemmelse med, hvad der forventes (og skabe legitimitet) men gennem handling faktisk gøre noget andet.

"Der er for eksempel en læge, der blev bedt om at implementere lean-principper på sin afdeling, og han tænkte, at det skulle overhovedet ikke ind og genere lægerne. Derfor isolerede han det til sekretærfunktionen. Han skabte legitimitet ved teknisk set at fuldføre opgaven, men det var rent skuespil," siger Søren Obed Madsen.

Bygge bro gennem oversættelse

Endelig er der den oversættende dimension. Her forsøger Søren Obed Madsen at bygge bro og forene de fire andre dimensioner.

"De fire andre dimensioner har alle en særlig forståelse af, hvad implementering er, der udspringer i deres forståelse af strategi som enten en plan, proces, skuespil eller en forhandling. Her mislykkes implementeringen ofte på grund af manglende kompetencer, manglende ressourcer, for dårlig strategi, dekobling, manglende enighed eller magtkampe," forklarer han.

"Oversættelse er et bud på en dimension, der kan forene dem. Her forstår jeg oversættelse bogstaveligt. Altså som en konkret arbejdsopgave, der handler om at afkode teksten og finde ud af, hvordan den skal oversættes til det sprog, der tales der, hvor den skal implementeres," fortsætter Søren Obed Madsen.

Koncentrer dig om oversættelsen

Søren Obed Madsen giver et eksempel: Når jurister skriver en lovtekst, er de uddannet i at skrive den helt ufatteligt præcist.

Men når juristerne først har skrevet lovteksten, laver de bagefter vejledninger til den samme lov.

"De laver faktisk tekster om, hvordan teksterne skal forstås, fordi præcedens er uforudsigelig. Det er med andre ord virkelig vigtigt, at man er optaget af de oversættelsesprocesser. Frem for at koncentrere sig om at skrive og beslutte noget, bør man altså koncentrere sig om, hvordan det bliver oversat," forklarer Søren Obed Madsen.

Relevant for ledere og konsulenter

Søren Obed Madsens nye bog er relevant for forskere, ledere på alle niveauer, konsulenter og andre, der beskæftiger sig med implementering. 

Bogen kommer med bud på, hvad man skal være opmærksom på, når det handler om implementering i en kompleks virkelighed.

Et sidste spørgsmål er: Hvornår er noget så implementeret? Og bliver man nogensinde færdig?

Kan ikke sætte punktum

Ifølge Søren Obed Madsen hænger det – igen – sammen med de forskellige dimension, der er i spil.

"Nogle vil mene, at det er implementeret, når handlingen er udført. Andre vil sige, at det er implementeret, når meningen er skabt. Andre igen vil sige, at det er implementeret, når legitimiteten er skabt eller skuespillet er slut. Hvornår noget er implementeret er også et relativt svært spørgsmål," siger han.

Men grundlæggende er det en myte, at man kan sætte punktum for en implementering, understreger Søren Obed Madsen.

"Udtrykket 'at implementere i bund' – det kan ikke lade sig gøre. Det er langt mere cirkulært end det. Selv noget så simpelt som at anlægge en vej eller en bro er jo noget, der hele tiden er i udvikling. Så man bliver aldrig færdig med to streger under," slutter han.

→ Læs mere og bestil 'Implementering – mellem snak og handling' (eksternt link)