Thymodellen spiller borgerne tidligt på banen

Hvordan sikrer man, at borgerne inddrages tidligt i processen ved planlægning af vindmøller eller solcelleparker? Hvordan skaber man projekter, hvor fordele opvejer ulemper for lokalbefolkningen?

Som et svar på de spørgsmål har Thisted Kommune udviklet Thymodellen.

Modellen går kort fortalt ud på at inddrage borgerne tidligt, skabe fordele for lokalsamfundet, og fokusere på fællesskab.

Fem politiske temaer

Et af de centrale elementer i modellen er fem politiske temaer, som aktørerne bag nye energiprojekter i Thy skal forholde sig til – heriblandt lokalt ejerskab og lokal opbakning.

Temaerne danner afsæt for dialog blandt borgere, lodsejere og udviklere, hvorefter der gennemføres lokale folkeafstemninger om projekterne.

Afstemningsresultaterne fungerer som en rettesnor for politikerne, når de skal sige ja eller nej til projekterne.

Fokus på fællesskab

Sara Edske Møller er kommunikationsmedarbejder i Thisted Kommune og kommunens tovholder på Thymodellen.

Hun fortæller, at Thisted Kommune har udviklet modellen for at undgå situationer, som man landet over flere gange tidligere har stået i, hvor projekter er faldet efter en høringsfase under myndighedsbehandlingen på grund af folkelig modstand.

"I Thymodellen inddrages borgerne meget tidligt i processen med fokus på fællesskabet og lokalsamfundet og i mindre grad individet og privatpersonen. Der tages udgangspunkt i, hvad flertallet mener," siger hun.

Individerne bliver dog ikke ladt i stikken, for lovgivningen og myndighedsbehandlingen af energiprojekter sikrer individer i forhold til fx støj- og afstandsgrænser, kompensation, VE-bonusser mv., understreger Sara Edske Møller.

Lokalt ejerskab, skov og natur

Thymodellen lægger op til at skabe fordele, som kan opveje ulemperne ved et energiprojekt for de lokale borgere. Det kan fx være en høj grad af lokalt ejerskab og etablering af skov, natur og rekreative faciliteter i tilknytning til energianlægget.

"Det handler om, hvordan projekterne kan være med til at skabe udvikling i lokalområdet," siger Sara Edske Møller.

"De lokale borgerforeninger har måske allerede gennem nogle år haft drømme og udviklingsplaner, som de med Thymodellen får mulighed for at kanalisere ind i et energiprojekt."

Afstemning om otte projekter

Thymodellen er i første omgang blevet anvendt på otte projekter, hvor man har gennemført en proces med borgermøder og anden dialog, spørgeskemaundersøgelser og etablering af en række lokale energiforeninger, der varetager borgernes interesser.

Derefter blev de otte forslag til energiprojekter i foråret 2025 sendt til afstemning i de lokalsamfund, hvor de tænkes opført.

Fire af projekterne blev stemt ned, mens borgerne i de fire andre projekter gav politikerne et klart mandat til at gå videre, da 60-67 procent af de afgivne stemmer var for.

Et flertal i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune besluttede på den baggrund at sende de fire projektforslag videre.

Flertal for solcellepark i Bjerre

Et af projekterne er en solcellepark i landsbyen Bjerre tæt på Thisted Lufthavn. Her har det lokale andelsselskab Thy-Mors Energi og European Energy indgået et samarbejde om at udvikle og etablere et større solcelleanlæg.

Anlægget vil årligt kunne producere cirka 200 mio. kWh, hvilket svarer til 17 procent af Thisted Kommunes samlede energiforbrug i 2020. 

I projektet har udviklerne i en dialog med borgerne – herunder energiforeningen Hanstholm VE-forening – samt lodsejere forhandlet en række konkrete aftaler på plads i relation til Thymodellens fem temaer.

Puljemidler – en løftestang for udvikling

Puljemidler er en central del Thymodellen, for de betyder, at der sendes økonomiske fordele retur til de lokalsamfund, hvor projekterne skal opføres.

"Med puljemidlerne kan energiprojekterne også blive en løftestang for lokal vækst og udvikling i Thisted Kommune," siger Sara Edske Møller.

Midlerne består dels af en grøn pulje, som udviklere indbetaler til staten, der sender dem videre til kommunen. De fire vedtagne projekter udløser hver især grønne puljemidler for mellem fire og 20 millioner kroner.

80 procent ud til lokalsamfundene

Kommunalbestyrelsen i Thisted har besluttet, at minimum 80 procent af de beløb skal ud at leve i de lokalsamfund, hvor projekterne bliver rejst. De resterende 20 procent kan uddeles til lokale klima- eller udviklingsprojekter i hele kommunen.

Grøn Pulje-midler kan suppleres med lokale fonde, hvor udviklerne betaler en procentdel af den årlige indtjening til lokalsamfundet. Det er ikke et krav, men der er blevet oprettet lokale fonde i alle fire projekter, som det er besluttet at gå videre med i Thy.

"De lokale fonde vedrører alene lokalsamfundet og udviklerne. Det blander kommunen sig slet ikke i. Parterne aftaler selv rammerne," siger Sara Edske Møller.

Stort lokalt engagement

Sara Edske Møller fortæller, at kommunen generelt har oplevet en god lokal opbakning og deltagelse i processerne omkring de fire energiprojekter. Det gælder fx omkring oprettelsen af de energiforeninger, som varetager lokalbefolkningens interesser.

"Størstedelen af kommunens geografi er i dag dækket af otte forskellige energiforeninger, og det har været nemmere end forventet at få dem organiseret og etableret. Der vidner om et stort lokalt engagement," siger Sara Edske Møller.

Kan være svært at tage stilling tidligt

I Thisted Kommune tror man på, at Thymodellen er med til at sikre lokal opbakning og i sidste ende give bedre energiprojekter, som også er med til at skabe lokal udvikling. 

En ulempe ved at inddrage borgerne så tidligt, som man gør i modellen, kan dog være, at borgerne skal tage stilling til projektplaner, hvor langt fra alle detaljer er kendt på forhånd, siger Sara Edske Møller.

"Det er en af ulemperne ved at starte tidligt, at nogle ting først bliver kendt senere i processen. Det kan være svært for borgerne at forstå og sætte sig ind i projekterne, når der ikke kan gives konkrete svar på det hele i begyndelsen."

Nedstemte projekter kan ændres

De fire projekter, som har fået grønt lys i Thisted Kommune, er nu gået videre til den egentlige myndighedsbehandling med miljøundersøgelser mv. 

De fire "afviste" projekter er ikke nødvendigvis skrinlagt, for udviklerne har mulighed for at ændre og tilpasse projekterne i samarbejde med lokalsamfundene og eventuelt deltage i en ny ansøgningsrunde for energiprojekter.

Ny runde af projekter på vej

Thisted Kommune havde 1. september 2025 frist for en melde arealer ind med henblik på at arbejde hen mod næste ansøgningsrunde og afstemning.

Fem projektområder er blevet indmeldt og er nu under screening i kommunen.

Et af projekterne har været med i tidligere afstemningsrunde og præsenteres igen, efter at der er lavet nævneværdige ændringer, hvilket er et krav fra kommunen.

For de projekter, der går videre efter den første screening, forventer kommunen, at udviklerne fortsætter dialogen med lokalsamfundene efter Thymodellens principper.

Projekterne vil formentlig komme til folkeafstemning til marts næste år, og et par måneder senere forventes kommunalbestyrelsen at tage stilling til dem.