Spørgsmål:
Jonas Flintegaard, udviklingskonsulent i Region Midtjylland, har sendt følgende spørgsmål til CO-PI:
Hvordan kan vi styrke det ledelsesmæssige fokus på OPI-samarbejde? Kan der laves meningsfulde KPI'er på området?
Svar:
Spørgsmålet er besvaret af Rikke Thorlund Haahr, chefkonsulent, Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent, og Lotte Rømer Grove, strategisk konsulent:
Lad os begynde ved at definere OPI:
Et OPI er et innovationsorienteret samarbejde mellem offentlige og private aktører. Formålet med OPI er at samarbejde om udvikling af en ny løsning eller tilpasning af en eksisterende løsning for at adressere et problem hos den offentlige part, som tilgængelige løsninger på markedet ikke kan håndtere tilfredsstillende.
Initiativet til et OPI kan komme forskellige steder fra – det kan for eksempel udspringe af en centralt formuleret strategi eller målsætning. Det kan også være initieret decentralt, eventuelt i samspil med den eller de private aktører. Uanset afsættet er ledelsesmæssigt fokus væsentligt, hvis OPI-samarbejder skal føre til udvikling, anskaffelse og implementering af nye løsninger.
Ledelsen skal signalere vigtigheden og skabe rum
Ledelsen skal signalere vigtigheden af og skabe rum til at samarbejde på tværs af fagligheder – og rum, hvor der også er en vis risikovillighed. Både tværfaglighed og risikovillighed kan have svære kår i kommuner, regioner og på statslige arbejdspladser, da langt de fleste af dem er store offentlige driftsorganisationer, hvor ressourcerne er målrettet driften, og hvor den enkelte del af organisationen har organiseret sig omkring netop sine opgaver og fagligheder.
Ledelsen skal også skabe de tidslige rammer for et OPI. OPI giver sjældent værdi i et budgetår, og måske heller ikke i en valgperiode. Både politisk og administrativ ledelse skal give opmærksomhed til OPI hele vejen igennem forløbet – og understøtte realisering af gevinsterne.
Vigtigt og muligt at formulere klare mål for OPI
Det er både vigtigt og muligt at formulere klare mål for sit OPI, det vil sige mål for den værdi, det skal skabe eller det behov det skal dække. Og gode KPI'er bør understøtte målene. Hvis målet med et OPI for eksempel er at reducere medarbejdernes tidsforbrug ved at udvikle og introducere en bestemt teknologi, bør der også formuleres en KPI om netop reduceret tidsforbrug.
Indfrielsen af en sådan KPI kan imidlertid godt ligge et stykke ude i fremtiden, så derfor vil det i de fleste tilfælde give mening at operere med andre typer af KPI'er, herunder nogle der knytter sig til processen, eksempelvis resultater i en test- eller afprøvningsfasen. KPI'er kan også være processuelle, det vil sige være knyttet til en tids- og aktivitetsplan, og afspejle opnåelse af milepæle, omfang af deltagelse etc.
Procesuelle KPI'er kan have den fordel, at de (også) kan ligge tidligt i forløbet, og dermed afspejle løbende fremdrift allerede fra start.
Innovationsfaglighed er en vigtig ingrediens
En sidste vigtig ingrediens i et succesfuldt OPI er innovationsfaglighed. Vi ved fra studier, at hvis deltagerne fra alle organisationer i et OPI-samarbejde har innovationsfaglige kompetencer, øger det sandsynligheden for at skabe innovation og værdi for de involverede.
Det kan man læse mere om i 'Offentligt-privat samspil' (2022) (saxo.com), skrevet af Petersen og Brogaard, eller 'Vilde problemer – Vilde Løsninger' (2022) fra CO-PI:
Vilde problemer, vilde løsninger
Vil du stille et spørgsmål?
Brænder du inde med et spørgsmål om offentlig innovation, innovative indkøb eller offentlig-privat innovation?
Stil det til os, så finder vi en af CO-PI's forskellige eksperter, der kan svare dig.