Evaluering af offentlig innovation var temaet til årets første Innovationscafé.
Den blev afholdt digitalt fredag den 18. marts 2022 og tog udgangspunkt i oplæg fra:
- Ulf Hjelmar, professor MSO, Ph.d. VIVE. Han forsker i offentlig forvaltning med fokus på velfærdsinnovation og styring og gennemfører forskningsbaserede analyser og evalueringer af tværgående indsatser på ældreområdet, børn og unge-området, socialområdet og sundhedsområdet.
- Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i Center for Offentlig-Privat Innovation. Hun er ansvarlig for CO-PI's arbejde med evaluering af innovation. Fokus er særligt på, hvordan evaluering kan understøtte innovationsarbejdet og at finde modeller og systematikker for evaluering, der kan rumme uvisheden ved innovationsarbejde.
→ Se og tilmeld dig CO-PI's arrangementer
Hvordan får vi evaluering til at spille?
Innovation handler om at gøre noget nyt, som skaber værdi. Evaluering af innovation gør os klogere på den værdi: For hvem giver innovationen hvilken værdi? Og hvad kræver det at skabe den værdi?
Ulf Hjelmar og Lene Krogh Jeppesen satte fokus på, hvordan vi – i en travl hverdag – kan få evalueringsarbejdet til at spille sammen med innovationsarbejdet.
Nogle af spørgsmålene, vi søgte svar på, var:
- Hvad er nogle af de typiske udfordringer og barrierer for at evaluere innovation?
- Hvordan kan vi skabe bedre vilkår for evaluering af innovation i en travl hverdag?
- Hvilke faldgruber skal vi prøve at navigere udenom?
Se eller gense begge oplæg herunder.
Se Ulf Hjelmars oplæg:
Se Lene Krogh Jeppesens oplæg:
Om CO-PI's Innovationscaféer
- En Innovationscafé er et kort og uformelt format, hvor du både får inspirationsoplæg om et emne og mulighed for at netværke og have dialog i mindre grupper.
- Innovationscaféerne er gratis at deltage i. Hver café får sit eget tema.
- De virtuelle caféer bliver afholdt på en time via Zoom.
- Hver gang inviterer vi en eller to gæster fra det offentlige innovationslandskab, som kan inspirere og dele ud af sin viden og erfaring.