Se video: Informationsmøde om Sammen om mindre råstofforbrug

Region Sjælland, CO-PI og Gate 21 inviterede offentlige og private aktører til første dialog om et projekt, der skal føre til nye måder at minimere råstofforbruget. Se eller gense de tre oplæg her.

Billede: Pia Buch Madsen (tv) og Lærke Møller (th)

Pia Buch Madsen og Lærke Møller

Region Sjælland, CO-PI og Gate 21 inviterede den 7. april offentlige og private aktører til første dialog om et projekt, der skal føre til nye måder at minimere og forbedre forbruget af råstoffer i anlægs- og byggeprojekter.

40 offentlige og private aktører deltog på mødet for at få indsigt i det nye projekt og arbejdet med en fællesoffentlig skaleringsproces som metode til at finde svar på de store udfordringer.

Du kan se eller gense oplæggene fra informationsmødet nederst i artiklen.  

Inviterer offentlige aktører ind

Formålet med mødet var at invitere interesserede offentlige og private aktører med bygge- og anlægsprojekter på dagsorden ind og få flere aktører med ombord i projektet.

På mødet fik deltagerne fik bl.a. svar på:

  • Hvilke udfordringer der er knyttet til råstofindvinding og håndtering, og hvilke gevinster vi som samfund kan hente, hvis vi reducerer råstofforbruget
  • Hvorfor skaleringsprocessen er en særlig effektiv metode til at skabe løsninger inden for problemfeltet
  • Hvad det kræver af jer at indgå i en fællesoffentlig skaleringsproces
  • Hvilke typer af test- og demonstrationsprojekter, der kan være med til drive en innovativ efterspørgsel​

→ Besøg projektsiden: 'Sammen om mindre råstofforbrug'

Få svar på dine spørgsmål

Region Sjælland, CO-PI og Gate 21 holdt oplæg om de forskellige aspekter af samarbejdet, projektet, målsætninger og praktiske anliggender omkring processen. De tre oplægsholdere var: 

  • Pia Buch-Madsen, funktionschef hos Region Sjælland åbnede mødet med at fortælle om problemstillingen og regionens mål med projektet og samarbejdet.
  • Lærke Møller, innovationskonsulent i CO-PI gik i dybden med, hvordan en fællesoffentlig skaleringsproces kan øge innovationshøjden i projektet om at minimere råstofforbruget og forklarede CO-PI’s rolle i samarbejdet.
  • Line Bech, programleder for cirkulær økonomi i Gate 21, fortalte om deres rolle og konkrete test-og demonstrationsprojekter, der har skaleringspotentiale.

Se video: Pia Buch Madsens oplæg

Video: Pia Buch Madsen, funktionschef hos Region Sjælland, fortæller om regionens vej til mindre råstofforbrug

Se video: Lærke Møllers oplæg

Video: Lærke Møller, innovationskonsulent i CO-PI fortæller om den fællesoffentlige skaleringsproces, og hvordan metoden kan øge skala og innovationshøjden i projektet

Se video: Line Bechs oplæg 

Video: Line Bech, programleder for cirkulær økonomi i Gate 21, fortæller om vejene mod mindre råstofforbrug og om test- og demonstrationsprojekter, der har potentiale til skalering.

SAMMEN OM MINDRE RÅSTOFFORBRUG

- Region Sjælland leverer råstoffer til bygge- og anlægsprojekter på hele Sjælland. Men råstofferne er knappe, og allerede nu er der på mangel på særlige kvaliteter.

- Derfor har Region Sjælland nu taget initiativ til at få løst det store problem gennem en helt ny metode: en skaleringsproces.

- I en skaleringsproces går flere offentlige organisationer sammen om en fælles udfordring, så det bliver mere attraktivt for markedet at udvikle nye løsninger. På den måde bliver offentlige indkøb en motor for innovation.

- Indsatsen er den første af sin slags i Danmark. Metoden er indført af Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), som faciliterer skaleringsprocessen.

- Det kommende år vil Region Sjælland teste innovative og cirkulære kriterier i et af sine egne bygge- og anlægsprojekter. Gate 21 er projektleder og understøtter konkrete test- og demonstrationsprojekter hos både Region Sjælland og andre offentlige bygherrer.

- Region Sjælland, CO-PI og Gate 21 vil løbende invitere til dialog og workshops. Hold dig opdateret på projektsiden eller book et personligt møde med Gate 21 og CO-PI.