Se video: Informationsmøde om Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner

Københavns Kommune, Aalborg Kommune, Metroselskabet og CO-PI inviterede offentlige bygherrer og private aktører til informationsmøde om skaleringsprocessen 'Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner'. Se eller gense de fire oplæg her.

Københavns Kommune, Aalborg Kommune og Metroselskabet inviterede – sammen med CO-PI – offentlige bygherrer og private aktører til første informationsmøde om den landsdækkende skaleringsproces 'Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner'.

30 offentlige og private aktører deltog på mødet for at få indsigt i projektet, der har til formål at udvikle efterspørgslen på emissionsfrie arbejdsmaskiner og derved bl.a. reducere CO2-udledningen på byggepladser.

Du kan se eller gense oplæggene fra informationsmødet nederst i artiklen.  

Inviterer aktører ind 

Formålet med mødet var at invitere interesserede offentlige og private aktører med tilsvarende dagsorden ind og få flere aktører med ombord i projektet.

På mødet fik deltagerne fik bl.a. svar på:

  • Hvilke udfordringer, der er knyttet til brug af emissionsfrie arbejdsmaskiner, og hvilke gevinster vi kan hente ved denne omstilling
  • Hvorfor skaleringsprocessen er en særlig effektiv metode til at efterspørge og skabe nye, miljøvenlige løsninger 
  • Hvad det kræver af jer at indgå i en fællesoffentlig skaleringsproces

→ Besøg projektsiden: 'Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner'

Få svar på dine spørgsmål

Københavns Kommune, Aalborg Kommune, Metroselskabet og CO-PI holdt oplæg om de forskellige aspekter af samarbejdet, projektet, målsætninger og praktiske anliggender omkring processen. De fire oplægsholdere var: 

  • Peter Munk, bygningschef i Aalborg Kommune, åbnede mødet med at fortælle om problemstillingen og kommunens mål med med projektet og samarbejdet.
  • Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI, gik i dybden med, hvordan en fællesoffentlig skaleringsproces kan øge innovationshøjden i projektet om at udvikle efterspørgslen på emissionsfrie arbejdsmaskiner og forklarede CO-PI’s rolle i samarbejdet. 
  • Matilde Maja Mostrup, teamleder hos Metroselskabet, fortalte om hvorfor de er med i skaleringsprocessen og om deres behov - samt hvilke behov, der skal undersøges. 
  • Claus Wilhelmsen, miljøplanlægger i Klimasekretariatet i Københavns Kommune, fortalte om deres arbejde med klimaplanen, deres udfordringer og de konkrete initiativer de har sat i gang i kommunen.

Se video: Peter Munks oplæg

Video: Peter Munk, bygningschef i Aalborg Kommune, åbnede mødet med at fortælle om problemstillingen og kommunens mål med med

Se video: Ole Bech Lykkebos oplæg

Video: Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI, gik i dybden med, hvordan en fællesoffentlig skaleringsproces kan øge innovationshøjden i projektet om at udvikle efterspørgslen på emissionsfrie arbejdsmaskiner og forklarede CO-PI’s rolle i samarbejdet. 

Se video: Matilde Maja Mostrups oplæg

Video: Matilde Maja Mostrup, teamleder hos Metroselskabet, fortalte om hvorfor de er med i skaleringsprocessen og om deres behov - samt hvilke behov, der skal undersøges. 

Se video: Claus Wilhelmsens oplæg

Video: Claus Wilhelmsen, miljøplanlægger i Klimasekretariatet i Københavns Kommune, fortalte om deres arbejde med klimaplanen, deres udfordringer og de konkrete initiativer de har sat i gang i kommunen. 

SAMMEN OM EMISSIONSFRIE ARBEJDSMASKINER

- Der er et stort potentiale for CO₂ reduktioner fra arbejdsmaskiner på byggepladser. Alene arbejdsmaskinerne på bygge- og anlægsprojekter er i Københavns Kommunes egen geografi estimeret til at være i omegnen af 75.000 ton CO₂ pr år.

- Omstillingen til emissionsfrie arbejdsmaskiner reducerer samtidig gener fra støj- og luftforurening, forbedrer arbejdsmiljø samt miljøet for omkringboende og forbipasserende.

- Københavns Kommune, Metroselskabet og Aalborg Kommune har nu taget initiativ til at øge efterspørgslen af emissionsfrie arbejdsmaskiner gennem en helt ny metode: en skaleringsproces.

- I en skaleringsproces går flere offentlige organisationer sammen om en fælles udfordring, så det bliver mere attraktivt for markedet at udvikle nye løsninger. På den måde bliver offentlige indkøb en motor for innovation.

- Metoden er indført af Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), som faciliterer skaleringsprocessen.

- Den grønne partnerskabsorganisation Gate 21 og den nationale erhvervs- og innovationsklynge for byggeri og anlæg, WE BUILD DENMARK, er skaleringspartnere. Skaleringspartnerne arbejder sammen med CO-PI om at engagere offentlige bygherrer og private leverandører i processen.

→ Hold dig opdateret på projektsiden eller book et personligt møde med CO-PI.