Nye løsninger til inkontinens: Vi er nødt til at forstå borgerne for at udvikle løsninger, der passer til dem

Kontinenspleje på landets kommunale plejehjem er en intim og personlig hjælp for de borgere, der modtager den. Samtidig har alle borgere forskellige plejebehov, der skal opfyldes i en kompleks hverdag, hvor den gode pleje skal udføres med færre kollegaer til rådighed 

Det er vigtigt at forstå, understreger Line Vestergaard, innovationskonsulent og antropolog i CO-PI, der har undersøgt hverdagens kontinenspleje og hvilke behov borgere og medarbejdere har i de nære plejesituationer:

"Empati og respekt for den enkeltes borgers behov er en stor del af arbejdet med inkontinens. Mennesker er forskellige, og det er de også i de sidste år af deres liv. Borgernes sundhedstilstand er ofte kompleks, fordi livet er blevet længere, og de derfor kan leve videre med sygdomme, man tidligere ikke kunne overleve," siger hun.

Afdække arbejdsgange og udvikle personaer

Line Vestergaard har besøgt tre plejehjem over tre døgn i forskellige dele af landet for at afdække hverdagens kontinenspleje fra et borgernært perspektiv og fra medarbejdernes vinkel. 

Feltarbejdet er en del af behovsudforskningen i CO-PI's skaleringsproces 'Sammen om løsninger til inkontinens', hvor fem kommuner – sammen med markedet – vil finde nye løsninger, der kan:

• ​Forbedre livskvaliteten for borgere med inkontinens ved at øge deres velbefindende og værdighed  
• Styrke arbejdsmiljøet for plejepersonalet ved at reducere den fysiske og psykiske belastning i inkontinensrelaterede opgaver
• Frigive værdifuld tid på omsorgs- og plejeområdet ved at reducere tidsforbruget i inkontinensrelaterede opgaver ​
• At reducere de miljømæssige belastninger ved brug af bleer

Vigtigt at blive i behovet for at modtage og give kontinenspleje

Der er kommet fire forskellige personaer ud af besøgene på plejehjemmene. Disse personaer er opdelt efter kognitiv funktionsevne og fysisk funktionsevne.

Line Vestergaard forklarer, at behovsudforskningen og personaerne er et vigtigt greb til at forstå den komplicerede virkelighed, som de nye løsninger skal indgå i:

”Fra vores dataindsamling ved vi, at kontinensplejen er en arbejdsopgave, der fylder utrolig meget i hverdagen, men at plejeopgaven også formes alt efter borgernes fysiske og kognitive funktionsevne”.

Ni ud af ti på plejehjem har inkontinens

En anden læring er, at op mod 90 procent af plejehjemsbeboerne i varieret grad har inkontinens.

Det kan forekomme som ufrivillig vandladning ved fx nys og host eller som en bydende vandladningstrang, der er svær at undertrykke. Det kan være sivende urin og ufrivilligt dryp eller handle om, at borgeren har udfordringer med selv at finde og komme hen på toilettet.

”Derfor er det vigtigt at forstå behovet for kontinenspleje hos den enkelte ældre og få et blik for forskellighederne,” understreger Line Vestergaard. 

Skal tilpasses den enkelte borgers udfordringer

Når CO-PI og kommunerne i skaleringsprocessen ’Sammen om løsninger til inkontinens’ bruger tid på en grundig behovsudforskning, er det for at sikre, at man kender behovet helt, før man leder efter en løsning, forklarer Line Vestergaard:

”Hvad der er den rigtige løsning for den ene plejehjemsbeboer med inkontinens, er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for en anden. Det er vigtigt at forstå, at kontinensplejen og dermed også de teknologiske løsninger, der potentielt skal indgå i den, skal tilpasses både til den enkelte borgers udfordringer og plejebehov og til virkeligheden ude på plejehjemmene,” siger Line Vestergaard og tilføjer:

”Der er sket en udvikling over tid. Det plejehjemsbillede, vi så for 10 år siden, er ikke det samme, som det vi ser i dag".

Mød de fire personaer

Et vigtigt greb til at forstå behovet for kontinenspleje er personaerne, der fremgår af figuren herunder:

Harald (- fysisk funktionsevne, + kognitiv funktionsevne)

Harald er repræsentant for det segment af plejehjemsborgere, der har en fysisk funktionsnedsættelse, men som er kognitivt velfungerende. Han er 67 år og tidligere gymnasielærer. I hans lejlighed er der fyldt med genstande fra de mange rejser, han har været på i løbet af sit liv. I dag har Harald Parkinsons, som også er årsagen til, at han til daglig er kørestolsbruger. Som følge af sit sygdomsforløb er Harald inkontinent, og han er derfor bevilget flexble. Harald giver udtryk for, at det er svært for ham at acceptere sit behov for kontinenspleje, men ikke desto mindre har han brug for hjælp til at varetage sin nedre hygiejne. Af samme grund skal Harald så vidt muligt have mulighed for at hjælpe til med sine egne plejerutiner, og det kræver både tid og ro under kontinensplejen.

Video om personaen Harald:

Inga (+ fysisk funktionsevne, + kognitiv funktionsevne) 

Inga er repræsentant for et segment, der både er fysisk og kognitivt velfungerende, og som der kun er meget få af på plejehjem i dag. Inga på 94 år er lige kommet på plejehjem, da hun brugte sit nødkald op mod hundrede gange i døgnet i eget hjem, og den støtte kunne hjemmeplejen ikke honorere. Inga går med rollator og er selvhjulpen. Hun skal dog huskes på at tage sine piller. Inga varetager stadig sin personlige hygiejne. Hun køber selv bind til at afhjælpe mindre ufrivillig vandladning. Personalet har dog registreret, at der kan lugte af urin i lejligheden. Derfor har de foreslået, at Inga skal udredes for inkontinens. Inga ønsker ikke en udredning på nuværende tidspunkt, da hun mener, det er unødvendigt, og hun ønsker ikke at få et hjælpemiddel, såsom en ble, der er synlig for andre.​

Video om personaen Inga: 

Britt (- fysisk funktionsevne, - kognitiv funktionsevne) 

Britt er repræsentant for et segment, der er både fysisk og kognitivt funktionsnedsat. Britt er 85 år og tidligere pædagog. I dag er hun svært dement og kørestolsbruger. Hun har stadig et forståeligt sprog og kan give udtryk for, hvad hun oplever. Hun bruger flexble hele døgnet samt bækkenstol ved toiletbesøg. Britts demens har medført, at hun er rum- og retningsforstyrret. Hun har svært ved at orientere sig, når hun vendes i sengen og liftet, og så bliver hun utryg og bange og reagerer fx meget højlydt. Et bleskift kan derfor kræve op til tre medarbejdere, da den ene udelukkende holder øjenkontakten med Britt og taler beroligende til hende. ​

Video om personaen Britt:

Tom (+ fysisk funktionsevne, - kognitiv funktionsevne) 

Tom er repræsentant for et segment, der er kognitivt funktionsnedsat men fysisk velfungerende. Han er 75 år, tidligere murer, multisyg og lider af både vaskulær demens, KOL og diabetes. Han er glad for god dansk mad, øl og sine cigaretter, som han har et stort glasfad til på værelset. Som følge af sin demens vandrer Tom i alle døgnets timer. Derfor er døren til hans værelse udstyret med en sensor, og han har en GPS. Han kan fremstå apatisk og blive ked af det, meget vred og udadreagerende og kaste med ting. Medarbejderne vurderer, at Tom har brug for ro og forudsigelighed i hverdagen. Tom har en inkontinensproblematik, bruger pants men kan klare den personlige pleje selv. Dog sker det, at han glemmer at tage en ny ble på efter et toiletbesøg, og derfor kan han have brug for verbal støtte fra personalet. Det sker også, at Tom piller sin ble i stykker eller har smurt indholdet i bleen ud over badeværelset. Personalet er derfor opmærksomme på Tom og på, hvorvidt pants er den rigtige løsning for ham fremadrettet.

Video om personaen Tom:

Samler flere om én fælles udfordring

Fem kommuner deltager i skaleringsprocessen ’Sammen om løsninger til inkontinens’, som skal føre til fælles nye krav til markedet: 

Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Hjørring Kommune, Hillerød Kommune og Gladsaxe Kommune.

Se projektsiden: Sammen om løsninger til inkontinens

CO-PI har arbejdet med skaleringsprocesser siden 2022. Metoden handler om at samle flere offentlige organisationer om én fælles udfordring – fra fælles behovsudforskning til fælles hensigtserklæring.

På den måde bliver det mere attraktivt for markedet at udvikle de nye løsninger, der er behov for.

→ Læs mere om CO-PI’s skaleringsprocesser og se, hvilke der er i gang